lørdag den 25. maj 2013

Søvnproblemer - Dette råd gav mig søvnen igen!

Jeg har i en periode lidt af søvnproblemer. Det har simpelthen været svært for mig at falde i søvn om aftenen, og når jeg endelig var faldet i søvn, så vågnede jeg adskillige gange i løbet af natten. Venner, familie og kolleger har alle bidraget med gode råd, som f.eks. at lade være med at drikke kaffe, hvis der er mindre end 8 timer til man skal sove. Men problemerne fortsatte. Morgen efter morgen stod jeg op og følte mig nøjagtig lige så træt, som da jeg gik i seng. Jeg led af konstant søvnmangel og gik så småt og overvejede at konsultere min læge, for at få nogle sovepiller eller anden medicin som måske kunne afhjælpe problemet.

Inden det kom så vidt at benytte medicin for at falde i søvn, faldt jeg heldigvis over denne artikel på Ekstrabladets hjemmeside:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab_og_teknik/article1986769.ece

I artiklen (som citerer denne artikel på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/krop-sundhed/elektrisk-lys-og-skaermtid-odelaegger-sovnen-og-skader-helbredet) står der bl.a., at det blålige skær fra LED-skærme og sparepærer gør det svært at falde i søvn, og at søvnmangel i øvrigt er ret usundt. Efter at have læst det slog det mig pludselig, at jeg for kort tid siden har fået en ny oplader til min mobiltelefon hvori der sidder en blå lysdiode. Opladeren har ligget ved siden af min seng og indhyllet hele soveværelset i et blåligt lys hele natten. I går flyttede jeg opladeren, så der ikke var noget blåt lys når jeg skulle sove, og her til morgen er jeg for første gang i lang tid vågnet op efter en god lang nats søvn - uden søvnproblemer - frisk og veludhvilet!

Jeg er helt med på, at det er lidt uvidenskabeligt at drage en endelig konklusion om mobilopladerens blå lysdiode som årsagen til mine problemer med at falde i søvn, men jeg tillader mig alligevel at tro på det. Hvis mit søvnproblem skulle komme tilbage skal jeg dog nok komme med en opdatering til dette indlæg. Lige nu glæder jeg mig bare over at have sovet godt en hel nat uden at vågne adskillige gange.

onsdag den 20. marts 2013

På den lange bane

Du har sikkert hørt udtrykket "på den lange bane". Det er nemlig blevet utroligt populært at sige sådan. Tidligere sagde man jo "på lang sigt", men den formulering ser nu ud til at være gået i glemmebogen, mens alle i stedet taler om ting, som de anskuer på den lange bane.

Den første jeg hørte tale om den lange bane var Lars Løkke Rasmussen, men om det er ham der har opfundet udtrykket, har jeg ingen anelse om. Jeg kan huske, at jeg bed mærke i udtrykket, da Løkke brugte det, fordi det jo er en metafor hentet fra sportens verden, som han brugte i sin politiske argumentation, og jeg tænkte, at det måske var en spindoktor der havde instrueret ham i at sige sådan. Det kan selvfølgelig også bare være, at han selv fandt på det, eller at han havde hørt en anden sige det, og så havde kopieret udtrykket.

Hvorom alting er, så render alle mulige mennesker nu rundt og taler om politik, økonomi og mange andre ting, som de mener vil udvikle sig på bestemte måder på den lange bane. Senest hørte jeg i dag en erhvervskommentator i TV som talte om, hvordan det kan gå en bestemt virksomhed på den lange bane.

Det interessante er, at denne nye talemåde tilsyneladende har udryddet den gamle talemåde, jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt nogen sige "på lang sigt" - altså lige bortset fra mig selv. Kald mig bare gammeldags, men jeg foretrækker altså at sige på lang sigt. Det der imidlertid foruroliger mig er, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, at min stædige holden fast i den gamle udtryksform jo nok er udtryk for, at jeg er ved at blive gammel.

Sproget udvikler sig jo ved, at nye formuleringer kommer til, mens andre falder fra, og det er som regel altid kun gamle mennesker der holder fast i de gamle udtryksformer. F.eks. kan jeg fra min barndom huske, at nogle ældre mennesker sagde [cikel] i stedet for [cykel]. Så jeg må indrømme, at jeg føler mig lidt gammel, når jeg nægter at tale om lange og korte baner, når jeg taler om noget lang- eller kortsigtet. Dermed kan jeg nu føje endnu et alderdomstegn til alle de andre, og konstatere at jeg er ved at blive en halvgammel hønisse som går rundt og siger noget så gammeldags som "på lang sigt", når jeg i virkeligheden burde sige "på den lange bane", ligesom alle andre.

mandag den 4. februar 2013

Hvad bliver man spurgt om til en jobsamtale?

En af mine venner har søgt et job, og skal i den forbindelse til jobsamtale i næste uge. Da han gerne vil gøre et godt indtryk, tænkte han, at han ville prøve at forberede nogle svar på nogle af de spørgsmål, som han kunne forestille sig, at de ville stille. Som led i sin forberedelse spurgte han også mig, om jeg havde nogle bud på, hvad man bliver spurgt om til en jobsamtale. Jeg har i tidens løb været til flere af den slags samtaler, og jeg prøvede så godt jeg kunne at genkalde mig nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet. Sammen sad vi så i går og lavede følgende liste over ting, som chefer kan finde på at spørge om til en jobsamtale:

Hvorfor skal jeg ansætte dig?
Hvad kan du tilføre vores virksomhed?
Hvordan er du som medarbejder?
Hvilken type leder foretrækker du?
Hvordan havde du det på dit tidligere job?
Er du en god kollega, og hvad synes du der kendetegner en god kollega?
Prøv kort at beskrive hvad du ved om vores virksomhed.
Hvordan har du det med travlhed?

Som du kan se, er listen over spørgsmål ikke særlig lang, men du skal være meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor, hvis du selv er blevet spurgt om noget til en ansættelsesamtale som ikke står på listen. De fleste af os kommer jo på et eller andet tidspunkt til en jobsamtale, og så kunne det være rart at have forberedt sig lidt på de ting, som de kan finde på at spørge om. Naturligvis kan man ikke forberede sig på alt, og man vil sikkert også blive spurgt om noget, som man ikke havde forudset, men hvis man har nogle gode svar parat til de mest almindelige spørgsmål til jobsamtalen, så er man da nået et lille stykke af vejen.


fredag den 4. januar 2013

Sønderjysk kaffebord

Det er nogle år siden, at jeg første gang hørte om det særlige ved et sønderjysk kaffebord, nemlig at det byder på et sandt overflødighedshorn af lækre kager. Det var min mor som i en eller anden sammenhæng var kommet ind på emnet, og jeg lyttede interesseret og prøvede at forestille mig, hvordan sådan et kaffebord mon tog sig ud i virkeligheden. I går fik jeg så chancen for at blive en smule klogere på det sønderjyske kaffebord. Den altid underholdende og interessante Søren Ryge lavede nemlig en speciel nytårsversion af sin populære udsendelse, hvor han kiggede lidt tilbage på året der var gået og i den forbindelse viste forskellige populære indslag fra det netop afsluttede år, samt talte lidt om hvad der kommer i det nye år. Altså lidt løst og fast. Og der var heldigvis også blevet plads til et lille indslag om det sønderjyske kaffebord, så jeg og alle andre udenforstående kunne blive lidt klogere på, hvad det drejer sig om.

Et sønderjysk kaffebord omfatter nemlig, som allerede nævnt, adskillige kager. Men hvad jeg ikke vidste var, at det er meningen at alle gæsterne skal spise af alle kagerne (eller i hvert fald de fleste) og at man fylder det altsammen på tallerkenen samtidig. Således sad kaffebordets deltagere med hver deres tallerken fyldt med kager, og der blev spist med samme iver som jeg selv ville være gået til sagen med, hvis jeg havde siddet ved bordet.

Det der dog undrede mig, og stadig gør det, er at ingen af deltagerne ved Ryges sønderjyske kaffebord så ud til at have mere fedt på kroppen end de fleste andre mennesker. Jeg mener, hvis jeg bare én gang om måneden skulle kæmpe mig igennem sådan et bjerg af kager, ville min i forevejen velpolstrede mave være gigantisk. Jeg har overvejet flere muligheder: enten er det sønderjyske kaffebord en sjældenhed som kun praktiseres ved særlige lejligheder få gange om året, eller også er de gæve sønderjyder udstyret med et stofskifte ud over det almindelige, eller (og denne mulighed er nok den jeg hælder mest til) så lever de bare sundt alle de dage, hvor de ikke praktiserer sønderjysk kaffebord. Uanset hvordan det hænger sammen, så fik jeg i hvert fald lyst til selv at prøve at deltage i et ægte sønderjysk kaffebord, så næste gang jeg kommer over i det jyske, vil jeg prøve at slå vejen forbi Sønderjylland og se om ikke det på en eller anden måde kan lade sig gøre at komme til at opleve deres kaffebord ved både selvsyn og selvsmag. Hvis det lykkes mig vil jeg ikke tænke på kalorier den dag men blot nyde de mange dejlige sønderjyske kager og sende en tanke til Søren Ryge.

torsdag den 3. januar 2013

Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem er aldrig blevet til noget

I sidste uge skete der noget i mit liv, som muligvis kunne have gået hen og udviklet sig til et problem. Havde det været for 15-20 år siden, ville det have givet mig store bekymringer, men ikke nu. I den slags situationer husker jeg nemlig altid på et citat af Mark Twain, og det lyder således: "Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem er aldrig blevet til noget". Betydningen - eller meningen om man vil - med citatet er, at langt de fleste af de ting man går og bekymrer sig om, viser sig at løse sig selv eller på anden måde forsvinde, så der ikke længere er grund til bekymring. Det var også tilfældet med den hændelse der indtraf for mig i sidste uge. I dag er det hele faldet på plads og der er ikke længere den mindste udsigt til, at det kan udvikle sig til et problem. Takket være Mark Twain-citatet kom det da heller ikke til at fylde mig med bekymringer.

Første gang jeg hørte citatet var jeg en ganske ung mand, og dengang syntes jeg ikke, at det gav så meget mening, men det kom det sidenhen til. Med tiden oplevede jeg nemlig, at ved udsigten til mulige problemer, har man altid en tendens til at forestille sig det værst tænkelige. Jeg er ikke psykolog, så jeg vil ikke gøre mig klog på årsagerne til dette. Men efterhånden som man bliver ældre, kan man så småt begynde at se et mønster i det, nemlig at mange af de ting man i tidens løb har gået og bekymret sig om, slet ikke udviklede til de problemer, som bekymringerne angik. Med den erfaring i baghovedet giver det pludselig god mening at læse Mark Twains berømte ord: Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem er aldrig blevet til noget. Når man husker på dette, er det straks nemmere at lade være med at bekymre sig om alt muligt, og uden bekymringer er livet nu en helt del sjovere.

Det er et af de citater der har betydet mest for mig, og endnu engang viste det sig at bekræfte sin visdom, idet sidste uges hændelse ikke længere har potentiale til at udvikle sig til et problem. Og hvis ikke det havde været for Mark Twains kloge ord, så havde det været endnu en bekymring som ikke var blevet til noget.