mandag den 26. november 2012

Hvad der er sparet er tjent

En af mine favorittalemåder er, at hvad der er sparet er tjent. Betydningen siger sig selv, og jeg har altid fastholdt, at det også var rigtigt, men er det nu også det?

For kort tid siden havde jeg en ven på besøg, og på et tidspunkt skulle han bruge noget, som jeg sagde, at han kunne finde i skabet på toilettet. Da han åbnede skabet, kunne han ikke undgå at bemærke, at jeg havde omkring 20 stk. deodoranter stående i skabet. Han spurgte hvorfor, og inden jeg kunne nå at svare, kom han selv med svaret, nemlig at de formentlig havde været på tilbud. Og det var lige præcis, hvad de var.

Når noget er på tilbud, og det ellers kan holde sig og ikke optager for meget plads, så køber jeg altid stort ind. Hvis man køber tingene mens de er billige, så slipper man for at købe dem mens de er dyre. Eller som jeg plejer at sige: hvad der er sparet er tjent.

Fundet af de mange deodoranter blev anledning til en samtale om at jagte tilbud, og min gæst sagde, at han ikke gad jagte tilbud. Det har jeg hørt før, og det har altid undret mig. For hvis man gider arbejde til f.eks. 250 kr. i timen - før skat. Hvorfor skulle man så ikke gide at lange 20 deodoranter ned i indkøbskurven, når man alligevel er i supermarkedet, når man på hver deodorant sparer 19 kr. i forhold til hvad de normalt koster. Med andre ord sparer man (og dermed tjener) 20*19 kr., altså 380 kr. - skattefrit, på mindre end ét minuts ulejlighed. Jeg kender ikke andre steder, hvor jeg kan tjene 380 kr. skattefrit ved så lille ulejlighed, og derfor undrer det mig, hvordan nogen kan sige, at de ikke gider jagte tilbud, når de samme mennesker godt gider arbejde for beløb der må betegnes som småpenge i sammenligning med, hvad de kan spare ved at slå til, når der er et godt tilbud. Hvad der er sparet er tjent, så hvis jeg har sparet 380 kr., så har jeg tjent 380 kr. - hverken mere eller mindre.

Og her var det så, at min gæst afbrød mig og sagde, at jeg jo ikke har tjent noget, bare fordi jeg har købt nogle ting billigt. Derimod har jeg sparet nogle penge, og resultatet har samme indvirkning på min privatøkonomi, som hvis jeg havde tjent det samme beløb, men det er rent sprogligt ikke det samme som at jeg har tjent beløbet. Man tjener noget ved at foretage sig noget som giver en indtægt, påpegede ham. Det måtte jeg jo sådan set give ham ret i, så streng taget skulle talemåden lyde noget i retning af, at hvad der er sparet gavner ens økonomi lige så meget som hvad der er tjent, men det lyder så langt og klodset, så jeg tror bare jeg vil fortsætte med at sige, at hvad der er sparet er tjent.

søndag den 25. november 2012

Hvad gør man når man er ensom?

Jeg har en bekendt som de senere år var gået hen og blevet lidt ensom. Hans gamle venner var enten flyttet fra byen eller venskabet var simpelthen bare gledet ud i sandet, og så sad han alene og så ikke så mange mennesker. Men hvad gør man når man er ensom? Ensomhed er desværre et lidt tabubelagt emne, men min bekendte er heldigvis modig nok til, at han tør tale om det.

Det som han først gjorde for at komme ud af sin ensomhed var, at han begyndte at gå på caféer i håb om at møde nogle mennesker. Det viste sig dog, at det var en dyr fornøjelse for ham, og det førte ikke til, at han følte sig mindre ensom. Ofte sad han bare alene på en café og betragtede de andre gæster som næsten alle sad flere sammen. Sådan stod det på i flere år, og hans ensomhed begyndte at gå ham på, og han havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle gøre for ikke at være ensom.

I dag er han kommet ud af sin ensomhed, og det som virkede for ham var, at han meldte sig til et par aftenskolekurser. Der mødte han andre mennesker, og nu er han begyndt at se nogle af dem privat. Han er som et helt nyt menneske. Før virkede han trist og modløs, når man talte med ham, men i dag sprudler han af liv. Det er virkelig en fornøjelse at opleve, og derfor tænkte jeg, at jeg ville videregive hans erfaringer med, hvad man gør når man er ensom, så de måske kan komme andre til glæde, og det er hermed gjort.

lørdag den 24. november 2012

Hvordan renser man et afløb?

De fleste af os har prøvet at have et stoppet afløb, men hvordan renser man et afløb? Jeg har netop fundet svaret, efter at have døjet med et tilstoppet afløb i ugevis. Før jeg fandt frem til løsningen prøvede jeg dog flere andre ting som desværre ikke hjalp.

Det første jeg gjorde for at rense afløbet var at hælde godt med sulfo ned i afløbet og lade det stå lidt for derefter at skrue op for den varme hane. Tanken var, at sæben skulle få skidtet til at løsne sig, og at det varme vand skulle hjælpe det på vej gennem afløbet. Det hjalp dog ikke, og jeg måtte derfor se mig om efter en ny metode til at rense mit afløb.

Næste forsøg var en smule mere ambitiøst. Jeg gik nemlig ind i et byggemarked og købte en såkaldt spiral som er bøjelig og flere meter lang - og ikke mindst beregnet til at rense afløb med. Meningen er så, at den skal føres ned i afløbet, og på den måde fjerne det som har sat sig fast. Problemet var bare, at da jeg kom hjem med min nyindkøbte spiral og var klar til at stikke den ned i afløbet, så opdagede jeg, at risten (eller hvad sådan en nu hedder) i bunden af vasken ikke havde store nok huller til, at spiralen kunne komme igennem. Jeg forsøgte at fjerne risten, så der kunne være fri adgang til afløbet, men det lykkedes mig ikke. Enten kan den slet ikke fjernes, eller også er det bare mig som ikke kan finde ud af at gøre det. Summa summarum var, at jeg også opgav dette forsøg på at rense afløbet.

Nu var gode råd dyre. Jeg begyndte så småt at frygte, at jeg i al fremtid skulle leve met et tilstoppet afløb, hvor det tog vandet en evighed at løbe igennem. Så var det, at jeg fik en god idé, nemlig at ringe til min kære mor som ved alt om husholdning og den slags. Hun sagde, at jeg skulle bruge en såkaldt svupper. Og hvis nogen ikke ved, hvad sådan en er for en størrelse, så kan jeg oplyse, at en svupper er en slags kæmpemæssig sugekop som sidder fast på et skaft. Jeg var ikke den lykkelige ejer af en svupper, men en forretning i nærheden havde heldigvis sådan en, så nu er min samling af husholdningsredskaber også kommet til at inkludere sådan en.

Min mor instruerede mig i, at jeg skulle fylde vand i vasken, og derefter holde en fugtig karklud op foran det hul der er øverst i vasken, så der ikke kan komme luft gennem hullet. Derefter skulle jeg placere svupperen over afløbet og så ellers begynde at pumpe løs. Som sagt så gjort, og få sekunder senere lød der et kæmpe blob og alt vandet i vasken løb gennem afløbet uden problemer, således at vasken kort efter var helt tom for vand. Afløbet var renset. Takket være svupperen og ikke mindst min mor, som jeg naturligvis burde have ringet til fra starten, for hvis nogen ved, hvordan man renser et afløb, er det naturligvis ens gode gamle mor. Tak mor!

fredag den 23. november 2012

Det som kommer let går let

Et gammelt dansk ordsprog siger, at det som kommer let går let. Betydningen er, at de penge som man har tjent meget nemt, vil man ofte være mere tilbøjelig til at klatte væk, end de penge som man virkelig har knoklet for.

Jeg blev mindet om ordsproget for nogle dage siden, da jeg sad og snakkede med en af mine bekendte. Tidligere havde han et ret vellønnet job, hvor han bestemt ikke overanstrengte sig. Hver måned kom der et pænt beløb ind på hans konto, og hver måned brugte han lige så mange penge som han tjente - og sparede derved ikke noget op. Pengene kom let, og de gik også let. Desværre var han så uheldig at miste sit job, og i mangel af et lignende job tog han et lavtlønnet job, som han stadig har, og han får virkelig lov til at knokle for pengene.

Det interessante er, at nu hvor han kun tjener omkring det halve af, hvad han gjorde før, så sparer han penge op hver måned. Han knokler for sine penge, så de skal bruges fornuftigt. De er ikke kommet let, og derfor går de ikke let.

Når han fortæller om det, er det med et smil på læben, og der er ikke skyggen af fortrydelse. Han er bare blevet klogere, men som den fornuftige mand han er, ved han også, at fortrydelse ikke kan bruges til noget som helst. "Hvad der kommer let går let - men kun hvis man ikke har prøvet at knokle for sine penge", siger han. Han har lært noget, og næste gang han får et job som giver en god løn, så vil han være lige så tilbageholdende med at bruge penge som han er nu, for nu har han prøvet at arbejde hårdt for sine penge.

Allerede som barn havde han hørt, at hvad der kommer let går let, men den fulde forståelse af det fik han først, den dag han pludselig skulle arbejde hårdt for at tjene sine penge. Jeg har tænkt på det nogle gange siden jeg talte med ham om det, for det er jo et skoleeksempel på, at der er nogle ting som man bare kun kan lære ved at gøre sig sine egne erfaringer.

torsdag den 22. november 2012

Flodhesteunge i Zoo København

Jeg har netop set på TV2-News, at Zoo København har fået en ny flodhesteunge som bliver præsenteret i dag. Den nye flodhesteunge hedder Mona og blev født forrige lørdag, hvilket vil sige, at den i dag er kun 12 dage gammel. På trods af sin meget unge alder vejer Mona intet mindre end 35 kg., og flodhesteungen skal i dag se bassinet og Zoos publikum for første gang. Flodhesteungens mor hedder Maren, og jeg vil tro at Maren, ligesom alle andre mødre, er stolt af sit afkom.

TV2-News kunne i øvrigt oplyse, at der er endnu en flodhesteunge på vej, og det kan jo ikke være bedre, for mon ikke flodhesteunger har det som alle andre unger, nemlig at de godt kan lide at have nogle jævnaldrende at lege med. Jeg har ikke forstand på dyr, men jeg vil umiddelbart tro, at når flodhestene føder unger i fangenskab, så er det nok fordi de trives fint i deres omgivelser i Københavns Zoo. Stort tillykke herfra til Zoo og til mor Maren med den lille flodhesteunge.

Hvad betyder lavpraktisk?

Hvis du ligesom mig interesserer dig for det danske sprog, så har du sikkert også bemærket, at et nyt ord har vundet indpas i sproget, nemlig ordet "lavpraktisk". Normalt plejer jeg ikke at undre mig over nye ord, men jeg føler altid en vis undren, når jeg hører nogen bruge ordet lavpraktisk. Det som får mig til at undre mig er, at jeg ikke ved, hvad ordet lavpraktisk betyder - jeg kan simpelthen ikke få det til at give mening.

Jeg kunne forestille mig, at nogen vil mene, at det skal opfattes som en mild grad af ordet "praktisk", men til det må jeg sige, at jeg har svært ved at forestille mig en høj grad af ordet "praktisk". For mig at se, giver praktisk kun mening i én form. Hverken højpraktisk eller lavpraktisk giver mening for mig - bare praktisk. Og her er vi så tilbage ved overskriften på dette indlæg - hvad betyder lavpraktisk? Hvordan giver det mening, at gradbøje praktisk? Jeg ved det ikke!

Hver gang jeg har hørt nogen bruge ordet "lavpraktisk", kunne de lige så godt bare have sagt "praktisk". Derved forekommer ordet lavpraktisk mig fuldstændig overflødigt, og jeg undrer mig over, hvordan ordet pludselig er blevet så populært, som det tilsyneladende er. Man hører det overalt: i radio, TV, aviser og senest hørte jeg min egen overordnede bruge ordet. Hvorfor?

Nå, måske er det bare mig der har svært ved at følge med her på mine halvgamle dage. Det vil jeg dog lade andre om at vurdere. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg selv kommer til at gå rundt og sige lavpraktisk, men jeg er spændt på at se - eller rettere høre - om dette mærkværdige ord bliver en permanent del af det danske sprog, eller om det stille og roligt glider ud igen.

onsdag den 21. november 2012

Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs

Hvad betyder det, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs? Sådan spurgte min lille nevø i søndags, og jeg gav ham samme forklaring, som jeg også vil give her. Forhistorien var, at der blev sat et fad wienerbrød ind på sofabordet, så det var klar, når vi et kvarters tid senere skulle drikke eftermiddagskaffe. Min nevøs to mindre niecer legede i hele huset, og vi snakkede derfor om, at en af os nok skulle holde øje med, at de ikke tog af wienerbrødet, inden vi satte os til bordet. Straks tilbød min nevø at påtage sig opgaven med at holde øje med det store fad wienerbrød, hvorefter jeg sagde til ham, at det ville være som at sætte ræven til at vogte gæs. Det udtryk kendte han ikke, og udbad sig derfor en forklaring, og den kommer her:

Hvis man satte en ræv til at vogte gæs, ville man være ret sikker på, at der ikke ville gå lang tid, før den havde spist nogle af gæssene. Talemåden, at sætte ræven til at vogte gæs, handler dog hverken om ræve eller om gæs, men skal derimod forstås overført. Det har den betydning, at hvis der er noget man vil passe på, skal man sørge for, at den som passer på det ikke selv har interesse i at tage det, som vedkommende skal passe på.

Da forklaringen var blevet givet, grinede han, og afslørede derved, at det måske ikke lå ham så fjernt at tage et enkelt lille stykke wienerbrød, hvis han var blevet sat til at passe på det. I stedet gik jeg selv ind i stuen og påtog mig den ansvarsfulde opgave med at holde øje med fadet. Et minuts tid senere kunne jeg konstatere, at jeg var alene i stuen, og at der var så meget wienerbrød på fadet, at ingen ville opdage, hvis der manglede et enkelt lille bitte stykke. Jeg tog forsigtigt det mindste stykke jeg kunne få øje på, og bedst som jeg var ved at komme hele stykket i munden i én stor bid, trådte min nevø ind i stuen. "Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs!", råbte han.

Næste gang der skal holdes øje med et fad wienerbrød, bliver det nok ikke mig der får opgaven, men pyt med det. Nu ved knægten i det mindste, hvad det betyder, når nogen siger, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs.

søndag den 4. november 2012

Hvorfor hakker man hakkebøffer?

Endelig har jeg fundet svaret!

Jeg har altid undret mig over, hvorfor man hakker hakkebøffer, og jeg har spurgt flere i min omgangskreds, om de har nogen idé om, hvordan det kan være, at hakkebøffer skal hakkes. Nogen har foreslået, at det er for at få salt og peber til bedre at sidde fast, og andre har foreslået at det er for at sikre, at bøffen er lige tyk over det hele, men ingen af dem jeg har spurgt har vidst det med sikkerhed. Der har med andre ord været tale om gætterier.

Men i dag fik jeg så svaret af selveste mesterkokken Thomas Rode. De vise ord faldt i programmet "Rod i køkkenet" på Kanal 5, hvor Thomas Rode lavede hakkedrenge sammen med modellen Barbara Zatler og stand-up komikeren Martin Veltz.

Rode forklarede, at man starter tilberedningen af sine hakkebøffer med at ælte kødet godt sammen, så luften presses ud, og så fedt og kød bindes godt sammen. Så former man bøfferne og lukker de revner der måtte være i siderne, hvorefter man hakker bøfferne. Og nu kommer så svaret på, hvorfor man hakker hakkebøffer:

Ifølge Rode hakker man hakkebøffer for dels at kunne få en god stegeskorpe og dels for at få varmen til at fordele sig jævnt under stegningen. Rode fortalte, at en hakkebøf skal steges som en steak, hvilket indebærer at den først skal steges kort tid på hver side i en god olie og ved høj varme, så der kommer en god stegeskorpe. Grunden til at han anbefaler olie er, at smør ikke kan tåle så høj varme. Når hakkebøfferne har stegt lidt på hver side, og der er kommet en god stegeskorpe på begge sider, så skruer man ned for varmen og kommer smør på panden, mens hakkebøfferne steges færdige.

Da jeg har stor tiltro til Thomas Rode, tillader jeg mig at tage hans ord for gode varer, og jeg må sige det glæder mig, at jeg endelig har fundet svaret på spørgsmålet: hvorfor hakker man hakkebøffer? Jeg vil huske det næste gang jeg laver hakkebøffer, og hvis der er tilskuere på, mens jeg tilbereder maden, så vil jeg ikke tøve med at dele ud af min nyerhvervede viden om hvorfor hakkebøffer skal hakkes, og hvordan man i øvrigt går frem, når man skal tilberede denne dejlige ret.