Hvad der er sparet er tjent

En af mine favorittalemåder er, at hvad der er sparet er tjent. Betydningen siger sig selv, og jeg har altid fastholdt, at det også var rigtigt, men er det nu også det?

For kort tid siden havde jeg en ven på besøg, og på et tidspunkt skulle han bruge noget, som jeg sagde, at han kunne finde i skabet på toilettet. Da han åbnede skabet, kunne han ikke undgå at bemærke, at jeg havde omkring 20 stk. deodoranter stående i skabet. Han spurgte hvorfor, og inden jeg kunne nå at svare, kom han selv med svaret, nemlig at de formentlig havde været på tilbud. Og det var lige præcis, hvad de var.

Når noget er på tilbud, og det ellers kan holde sig og ikke optager for meget plads, så køber jeg altid stort ind. Hvis man køber tingene mens de er billige, så slipper man for at købe dem mens de er dyre. Eller som jeg plejer at sige: hvad der er sparet er tjent.

Fundet af de mange deodoranter blev anledning til en samtale om at jagte tilbud, og min gæst sagde, at han ikke gad jagte tilbud. Det har jeg hørt før, og det har altid undret mig. For hvis man gider arbejde til f.eks. 250 kr. i timen - før skat. Hvorfor skulle man så ikke gide at lange 20 deodoranter ned i indkøbskurven, når man alligevel er i supermarkedet, når man på hver deodorant sparer 19 kr. i forhold til hvad de normalt koster. Med andre ord sparer man (og dermed tjener) 20*19 kr., altså 380 kr. - skattefrit, på mindre end ét minuts ulejlighed. Jeg kender ikke andre steder, hvor jeg kan tjene 380 kr. skattefrit ved så lille ulejlighed, og derfor undrer det mig, hvordan nogen kan sige, at de ikke gider jagte tilbud, når de samme mennesker godt gider arbejde for beløb der må betegnes som småpenge i sammenligning med, hvad de kan spare ved at slå til, når der er et godt tilbud. Hvad der er sparet er tjent, så hvis jeg har sparet 380 kr., så har jeg tjent 380 kr. - hverken mere eller mindre.

Og her var det så, at min gæst afbrød mig og sagde, at jeg jo ikke har tjent noget, bare fordi jeg har købt nogle ting billigt. Derimod har jeg sparet nogle penge, og resultatet har samme indvirkning på min privatøkonomi, som hvis jeg havde tjent det samme beløb, men det er rent sprogligt ikke det samme som at jeg har tjent beløbet. Man tjener noget ved at foretage sig noget som giver en indtægt, påpegede ham. Det måtte jeg jo sådan set give ham ret i, så streng taget skulle talemåden lyde noget i retning af, at hvad der er sparet gavner ens økonomi lige så meget som hvad der er tjent, men det lyder så langt og klodset, så jeg tror bare jeg vil fortsætte med at sige, at hvad der er sparet er tjent.

Hvad gør man når man er ensom?

Jeg har en bekendt som de senere år var gået hen og blevet lidt ensom. Hans gamle venner var enten flyttet fra byen eller venskabet var simpelthen bare gledet ud i sandet, og så sad han alene og så ikke så mange mennesker. Men hvad gør man når man er ensom? Ensomhed er desværre et lidt tabubelagt emne, men min bekendte er heldigvis modig nok til, at han tør tale om det.

Det som han først gjorde for at komme ud af sin ensomhed var, at han begyndte at gå på caféer i håb om at møde nogle mennesker. Det viste sig dog, at det var en dyr fornøjelse for ham, og det førte ikke til, at han følte sig mindre ensom. Ofte sad han bare alene på en café og betragtede de andre gæster som næsten alle sad flere sammen. Sådan stod det på i flere år, og hans ensomhed begyndte at gå ham på, og han havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle gøre for ikke at være ensom.

I dag er han kommet ud af sin ensomhed, og det som virkede for ham var, at han meldte sig til et par aftenskolekurser. Der mødte han andre mennesker, og nu er han begyndt at se nogle af dem privat. Han er som et helt nyt menneske. Før virkede han trist og modløs, når man talte med ham, men i dag sprudler han af liv. Det er virkelig en fornøjelse at opleve, og derfor tænkte jeg, at jeg ville videregive hans erfaringer med, hvad man gør når man er ensom, så de måske kan komme andre til glæde, og det er hermed gjort.

Hvordan renser man et afløb?

De fleste af os har prøvet at have et stoppet afløb, men hvordan renser man et afløb? Jeg har netop fundet svaret, efter at have døjet med et tilstoppet afløb i ugevis. Før jeg fandt frem til løsningen prøvede jeg dog flere andre ting som desværre ikke hjalp.

Det første jeg gjorde for at rense afløbet var at hælde godt med sulfo ned i afløbet og lade det stå lidt for derefter at skrue op for den varme hane. Tanken var, at sæben skulle få skidtet til at løsne sig, og at det varme vand skulle hjælpe det på vej gennem afløbet. Det hjalp dog ikke, og jeg måtte derfor se mig om efter en ny metode til at rense mit afløb.

Næste forsøg var en smule mere ambitiøst. Jeg gik nemlig ind i et byggemarked og købte en såkaldt spiral som er bøjelig og flere meter lang - og ikke mindst beregnet til at rense afløb med. Meningen er så, at den skal føres ned i afløbet, og på den måde fjerne det som har sat sig fast. Problemet var bare, at da jeg kom hjem med min nyindkøbte spiral og var klar til at stikke den ned i afløbet, så opdagede jeg, at risten (eller hvad sådan en nu hedder) i bunden af vasken ikke havde store nok huller til, at spiralen kunne komme igennem. Jeg forsøgte at fjerne risten, så der kunne være fri adgang til afløbet, men det lykkedes mig ikke. Enten kan den slet ikke fjernes, eller også er det bare mig som ikke kan finde ud af at gøre det. Summa summarum var, at jeg også opgav dette forsøg på at rense afløbet.

Nu var gode råd dyre. Jeg begyndte så småt at frygte, at jeg i al fremtid skulle leve met et tilstoppet afløb, hvor det tog vandet en evighed at løbe igennem. Så var det, at jeg fik en god idé, nemlig at ringe til min kære mor som ved alt om husholdning og den slags. Hun sagde, at jeg skulle bruge en såkaldt svupper. Og hvis nogen ikke ved, hvad sådan en er for en størrelse, så kan jeg oplyse, at en svupper er en slags kæmpemæssig sugekop som sidder fast på et skaft. Jeg var ikke den lykkelige ejer af en svupper, men en forretning i nærheden havde heldigvis sådan en, så nu er min samling af husholdningsredskaber også kommet til at inkludere sådan en.

Min mor instruerede mig i, at jeg skulle fylde vand i vasken, og derefter holde en fugtig karklud op foran det hul der er øverst i vasken, så der ikke kan komme luft gennem hullet. Derefter skulle jeg placere svupperen over afløbet og så ellers begynde at pumpe løs. Som sagt så gjort, og få sekunder senere lød der et kæmpe blob og alt vandet i vasken løb gennem afløbet uden problemer, således at vasken kort efter var helt tom for vand. Afløbet var renset. Takket være svupperen og ikke mindst min mor, som jeg naturligvis burde have ringet til fra starten, for hvis nogen ved, hvordan man renser et afløb, er det naturligvis ens gode gamle mor. Tak mor!

Det som kommer let går let

Et gammelt dansk ordsprog siger, at det som kommer let går let. Betydningen er, at de penge som man har tjent meget nemt, vil man ofte være mere tilbøjelig til at klatte væk, end de penge som man virkelig har knoklet for.

Jeg blev mindet om ordsproget for nogle dage siden, da jeg sad og snakkede med en af mine bekendte. Tidligere havde han et ret vellønnet job, hvor han bestemt ikke overanstrengte sig. Hver måned kom der et pænt beløb ind på hans konto, og hver måned brugte han lige så mange penge som han tjente - og sparede derved ikke noget op. Pengene kom let, og de gik også let. Desværre var han så uheldig at miste sit job, og i mangel af et lignende job tog han et lavtlønnet job, som han stadig har, og han får virkelig lov til at knokle for pengene.

Det interessante er, at nu hvor han kun tjener omkring det halve af, hvad han gjorde før, så sparer han penge op hver måned. Han knokler for sine penge, så de skal bruges fornuftigt. De er ikke kommet let, og derfor går de ikke let.

Når han fortæller om det, er det med et smil på læben, og der er ikke skyggen af fortrydelse. Han er bare blevet klogere, men som den fornuftige mand han er, ved han også, at fortrydelse ikke kan bruges til noget som helst. "Hvad der kommer let går let - men kun hvis man ikke har prøvet at knokle for sine penge", siger han. Han har lært noget, og næste gang han får et job som giver en god løn, så vil han være lige så tilbageholdende med at bruge penge som han er nu, for nu har han prøvet at arbejde hårdt for sine penge.

Allerede som barn havde han hørt, at hvad der kommer let går let, men den fulde forståelse af det fik han først, den dag han pludselig skulle arbejde hårdt for at tjene sine penge. Jeg har tænkt på det nogle gange siden jeg talte med ham om det, for det er jo et skoleeksempel på, at der er nogle ting som man bare kun kan lære ved at gøre sig sine egne erfaringer.

Flodhesteunge i Zoo København

Jeg har netop set på TV2-News, at Zoo København har fået en ny flodhesteunge som bliver præsenteret i dag. Den nye flodhesteunge hedder Mona og blev født forrige lørdag, hvilket vil sige, at den i dag er kun 12 dage gammel. På trods af sin meget unge alder vejer Mona intet mindre end 35 kg., og flodhesteungen skal i dag se bassinet og Zoos publikum for første gang. Flodhesteungens mor hedder Maren, og jeg vil tro at Maren, ligesom alle andre mødre, er stolt af sit afkom.

TV2-News kunne i øvrigt oplyse, at der er endnu en flodhesteunge på vej, og det kan jo ikke være bedre, for mon ikke flodhesteunger har det som alle andre unger, nemlig at de godt kan lide at have nogle jævnaldrende at lege med. Jeg har ikke forstand på dyr, men jeg vil umiddelbart tro, at når flodhestene føder unger i fangenskab, så er det nok fordi de trives fint i deres omgivelser i Københavns Zoo. Stort tillykke herfra til Zoo og til mor Maren med den lille flodhesteunge.

Hvad betyder lavpraktisk?

Hvis du ligesom mig interesserer dig for det danske sprog, så har du sikkert også bemærket, at et nyt ord har vundet indpas i sproget, nemlig ordet "lavpraktisk". Normalt plejer jeg ikke at undre mig over nye ord, men jeg føler altid en vis undren, når jeg hører nogen bruge ordet lavpraktisk. Det som får mig til at undre mig er, at jeg ikke ved, hvad ordet lavpraktisk betyder - jeg kan simpelthen ikke få det til at give mening.

Jeg kunne forestille mig, at nogen vil mene, at det skal opfattes som en mild grad af ordet "praktisk", men til det må jeg sige, at jeg har svært ved at forestille mig en høj grad af ordet "praktisk". For mig at se, giver praktisk kun mening i én form. Hverken højpraktisk eller lavpraktisk giver mening for mig - bare praktisk. Og her er vi så tilbage ved overskriften på dette indlæg - hvad betyder lavpraktisk? Hvordan giver det mening, at gradbøje praktisk? Jeg ved det ikke!

Hver gang jeg har hørt nogen bruge ordet "lavpraktisk", kunne de lige så godt bare have sagt "praktisk". Derved forekommer ordet lavpraktisk mig fuldstændig overflødigt, og jeg undrer mig over, hvordan ordet pludselig er blevet så populært, som det tilsyneladende er. Man hører det overalt: i radio, TV, aviser og senest hørte jeg min egen overordnede bruge ordet. Hvorfor?

Nå, måske er det bare mig der har svært ved at følge med her på mine halvgamle dage. Det vil jeg dog lade andre om at vurdere. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg selv kommer til at gå rundt og sige lavpraktisk, men jeg er spændt på at se - eller rettere høre - om dette mærkværdige ord bliver en permanent del af det danske sprog, eller om det stille og roligt glider ud igen.

Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs

Hvad betyder det, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs? Sådan spurgte min lille nevø i søndags, og jeg gav ham samme forklaring, som jeg også vil give her. Forhistorien var, at der blev sat et fad wienerbrød ind på sofabordet, så det var klar, når vi et kvarters tid senere skulle drikke eftermiddagskaffe. Min nevøs to mindre niecer legede i hele huset, og vi snakkede derfor om, at en af os nok skulle holde øje med, at de ikke tog af wienerbrødet, inden vi satte os til bordet. Straks tilbød min nevø at påtage sig opgaven med at holde øje med det store fad wienerbrød, hvorefter jeg sagde til ham, at det ville være som at sætte ræven til at vogte gæs. Det udtryk kendte han ikke, og udbad sig derfor en forklaring, og den kommer her:

Hvis man satte en ræv til at vogte gæs, ville man være ret sikker på, at der ikke ville gå lang tid, før den havde spist nogle af gæssene. Talemåden, at sætte ræven til at vogte gæs, handler dog hverken om ræve eller om gæs, men skal derimod forstås overført. Det har den betydning, at hvis der er noget man vil passe på, skal man sørge for, at den som passer på det ikke selv har interesse i at tage det, som vedkommende skal passe på.

Da forklaringen var blevet givet, grinede han, og afslørede derved, at det måske ikke lå ham så fjernt at tage et enkelt lille stykke wienerbrød, hvis han var blevet sat til at passe på det. I stedet gik jeg selv ind i stuen og påtog mig den ansvarsfulde opgave med at holde øje med fadet. Et minuts tid senere kunne jeg konstatere, at jeg var alene i stuen, og at der var så meget wienerbrød på fadet, at ingen ville opdage, hvis der manglede et enkelt lille bitte stykke. Jeg tog forsigtigt det mindste stykke jeg kunne få øje på, og bedst som jeg var ved at komme hele stykket i munden i én stor bid, trådte min nevø ind i stuen. "Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs!", råbte han.

Næste gang der skal holdes øje med et fad wienerbrød, bliver det nok ikke mig der får opgaven, men pyt med det. Nu ved knægten i det mindste, hvad det betyder, når nogen siger, at man ikke skal sætte ræven til at vogte gæs.

Hvorfor hakker man hakkebøffer?

Endelig har jeg fundet svaret!

Jeg har altid undret mig over, hvorfor man hakker hakkebøffer, og jeg har spurgt flere i min omgangskreds, om de har nogen idé om, hvordan det kan være, at hakkebøffer skal hakkes. Nogen har foreslået, at det er for at få salt og peber til bedre at sidde fast, og andre har foreslået at det er for at sikre, at bøffen er lige tyk over det hele, men ingen af dem jeg har spurgt har vidst det med sikkerhed. Der har med andre ord været tale om gætterier.

Men i dag fik jeg så svaret af selveste mesterkokken Thomas Rode. De vise ord faldt i programmet "Rod i køkkenet" på Kanal 5, hvor Thomas Rode lavede hakkedrenge sammen med modellen Barbara Zatler og stand-up komikeren Martin Veltz.

Rode forklarede, at man starter tilberedningen af sine hakkebøffer med at ælte kødet godt sammen, så luften presses ud, og så fedt og kød bindes godt sammen. Så former man bøfferne og lukker de revner der måtte være i siderne, hvorefter man hakker bøfferne. Og nu kommer så svaret på, hvorfor man hakker hakkebøffer:

Ifølge Rode hakker man hakkebøffer for dels at kunne få en god stegeskorpe og dels for at få varmen til at fordele sig jævnt under stegningen. Rode fortalte, at en hakkebøf skal steges som en steak, hvilket indebærer at den først skal steges kort tid på hver side i en god olie og ved høj varme, så der kommer en god stegeskorpe. Grunden til at han anbefaler olie er, at smør ikke kan tåle så høj varme. Når hakkebøfferne har stegt lidt på hver side, og der er kommet en god stegeskorpe på begge sider, så skruer man ned for varmen og kommer smør på panden, mens hakkebøfferne steges færdige.

Da jeg har stor tiltro til Thomas Rode, tillader jeg mig at tage hans ord for gode varer, og jeg må sige det glæder mig, at jeg endelig har fundet svaret på spørgsmålet: hvorfor hakker man hakkebøffer? Jeg vil huske det næste gang jeg laver hakkebøffer, og hvis der er tilskuere på, mens jeg tilbereder maden, så vil jeg ikke tøve med at dele ud af min nyerhvervede viden om hvorfor hakkebøffer skal hakkes, og hvordan man i øvrigt går frem, når man skal tilberede denne dejlige ret.

Majonæse

I går skrev jeg om en kilomet, som ikke er korrekt dansk. I den forbindelse kom jeg ind på, at sproget udvikler sig ved, at nogen begynder at sige noget som ikke er korrekt, men som bliver det, når først tilstrækkelig mange begynder at sige det, og det derfor bliver udnævnt til at være korrekt dansk.

Efter at have skrevet indlægget kom jeg til at tænke på stavemåden "majonæse" som for nogle år siden blev udnævnt til at være en korrekt stavemåde, selv om det dog stadig også er korrekt at bruge den gamle stavemåde, "mayonnaise". Det sjove ved det tilfælde er, at det mig bekendt ikke var udbredt at bruge stavemåden "majonæse", og en hurtig rundspørge i min bekendtskabskreds bekræfter mig i, at det ikke var udbredt - faktisk havde hverken jeg eller nogle af dem jeg har spurgt, hørt om stavemåden "majonæse" før den pludselig blev indført som en korrekt stavemåde. Jeg erindrer også, at den almindelige holdning var - og vist stadig er - at den nye stavemåde er lige lovlig kikset, og det er da også mit indtryk, at den ikke rigtig har slået igennem. F.eks. bruger producenterne af denne vidunderlige spise da også stadig den gamle stavemåde. Det som undrer mig er, at man indfører en ny stavemåde, "majonæse", uden at denne nye stavemåde har været særligt udbredt - hvis ellers jeg har ret i, at den ikke var udbredt.

En kilomet

For et par dage siden sad jeg og snakkede om løst og fast med en kollega, og hun fortalte mig om noget hun havde oplevet. I hendes beretning brugte hun flere gange ordet en "kilomet", hvormed hun naturligvis mente en "kilometer". Det er ikke første gang, jeg støder på den misforståelse, at kilometer i ental hedder kilomet. Jeg går ud fra, at misforståelsen er opstået ved, at ord som ender på "-er" normalt er i flertal, og at entalsformen fås ved at fjerne "-er". Tænk bare på "frugt" som er ental, mens "frugter" er flertal, eller "bil" som er ental, mens "biler" er flertal. 

Anderledes forholder det sig dog med kilometer. "Kilo" betyder som bekendt 1.000, og ordet en meter kender vi jo godt. Altså er en kilometer det samme som 1.000 meter. Man ville jo heller ikke sige en "met", når man mener en "meter", og derfor giver det heller ikke mening at tale om en "kilomet", når man mener en kilometer.

Nu er jeg opdraget til, at man ikke retter på voksne mennesker, så jeg undlod at gøre hende direkte opmærksom på hendes sprogfejl. I stedet ventede jeg til dagen efter, hvor jeg havde fundet en sætning hvori ordet en "kilometer" indgik. En sætning som ikke virkede kunstig eller malplaceret, men som jeg kunne sige i hendes påhør, så hun kunne høre den rigtige form af ordet. Om hun opdagede det og fremover vil begynde at sige "kilometer" i stedet for "kilomet", aner jeg ikke, og måske er det heller ikke så vigtigt. Vores sprog har nemlig udviklet sig ved, at folk har brugt nogle ord forkert, og når tilstrækkelig mange har gjort det, er det forkerte til sidst gået hen og blevet det rigtige. Så på den måde er det ikke så forfærdeligt slemt, at nogen går rundt og siger "kilomet". Hvem ved, om det måske en dag går hen og bliver det sprogligt korrekte ord at bruge. Man kan jo godt argumentere for, at når mange finder det mere logisk at sige en "kilomet" fremfor en "kilometer", så ville det måske være det bedste, om det også blev den måde som var den rigtige.

Nye regler for cykellygter

Har netop hørt på TV2-News at der fra 1. november kommer nye regler for cykellygter. Fra den dato bliver det ikke længere tilladt at have en billig diodelygte til at hænge og dingle, så den lyser ned i jorden. Det kan jeg sådan set godt forstå, da det jo er åbenlyst, at den derved ikke gør så meget gavn.

Af indslaget fremgik det, at når de nye regler for cykellygter er trådt i kraft, vil det derefter kun være muligt at købe lygter som lever op til lovens krav. Og det er her, jeg begynder at blive en smule nervøs. Jeg husker nemlig de enormt tunge cykellygter vi havde, da jeg var barn, hvilket er ca. 30 - 35 år siden. Dengang var et sæt cykellygter, bestående af en for- og en baglygte, nemlig omtrent lige så tunge som en bærbar computer er i vore dage. Det var nogle kæmpe klodser med to store batterier i hver, og det var det billede jeg så for mig, da jeg hørte, at det fra 1. november kun vil være muligt at købe cykellygter som lever op til de nye krav om at de skal kunne lyse i lang tid og kunne ses på lang afstand.

Jeg håber dog ikke, det bliver så galt, for så tror jeg helt seriøst, at de nye regler for cykellygter kommer til at betyde, at færre vil vælge at tage jernhesten. Mon ikke nogle cykellygteproducenter finder ud af at lave dem på en måde, så de stadig kan ligge i en almindelig jakkelomme. Jeg krydser fingre, men jeg tør ikke tro på noget, før jeg ser de nye modeller i handlen, når de nye regler er trådt i kraft.

Pausefisk

Hvis du er lige så gammel som mig, eller ældre, så kan du sikkert huske de populære pausefisk som var i fjernsynet i 70'erne og vistnok også i starten af 80'erne. Hvis ikke du er så gammel og derfor ikke har hørt om pausefisk, så var det nogle fisk som svømmede i et akvarie som vist stod ude i TV-byen, som dengang lå i Søborg og ikke Ørestaden hvor DR nu holder til. Hver gang der var pause mellem to programmer, blev der stillet om til pausefiskene, og så kunne man sidde der og fornøje sig med at se på de små svømmende skabninger, hvis man da ikke lige benyttede lejligheden til at lave kaffe eller andre ting. Når man tænker over det, så siger det måske lidt om, hvor lidt underholdning der var dengang sammenlignet med nu.

Når jeg pludselig kommer til at tænke på pausefisk, så skyldes det, at en af mine kolleger har en datter som går i 9. klasse, og læreren havde spurgt klassen, om der var nogen der vidste, hvad pausefisk var. Ikke én af dem havde gættet det, og da de fik forklaringen, syntes de det lød meget mærkeligt. Nogle af dem var endda sikre på, at der måtte være tale om en joke, for det kunne simpelthen ikke passe, at DR bare spildte sendefladen med at vise nogle fisk der svømmede rundt i et akvarie.

Jeg synes, pausefiskene er et meget godt billede på, hvor meget medielandskabet har ændret sig. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke ting i vores tid som om 30 år vil virke fuldstændig tåbelige på de mennesker som hører om det til den tid.

Hvor mange mennesker bor der i Afrika?

En af mine venner spurgte mig i dag, hvor mange mennesker der bor i Afrika, og jeg måtte med skam erkende, at jeg desværre ikke kendte Afrikas befolkningstal. Jeg havde naturligvis et gæt, men den slags hjælper jo ikke meget. Så der var ikke andet at gøre end at undersøge sagen, hvis man som jeg godt kan lide at vide besked om alle mulige mærkelige ting, herunder befolkningstal for diverse lande og verdensdele.

De fleste mennesker ved, at Afrika er et kæmpe kontinent, men hvor mange mennesker bor der i Afrika? Befolkningstallet i Afrika kan ikke siges helt præcist, for det er ikke alle steder, hvor der bliver holdt regnskab med, hvor mange der bliver født, så det nærmeste man kommer altallet af mennesker der bor på kontinentet er et anslået tal. Ifølge Folkekirkens Nødhjælp bor der 900.000.000 mennesker i Afrika. 900 millioner! Det er et enormt antal mennesker, og det er næsten umuligt at begribe.

Der bor faktisk så mange mennesker i Afrika, at hvis hver afrikaner i gennemsnit er 50 cm. bred over skuldrene, og man stillede dem allesammen op ved siden af hinanden, så ville kæden være 450.000 km. lang. Det betyder at de ville kunne nå 11 gange rundt om Jorden. Det siger lidt om, hvor mange mennesker der er tale om.

Med et så enormt befolkningstal er der naturligvis også behov for store mængder fødevarer for at mætte dem allesammen, og når høsten slår fejl, er det millioner af menneskers liv der er i fare. Afrika rammes jævnligt af sultkatastrofer, og selv om forskellige vestlige nødhjælpsorganisationer gør meget for at hjælpe, er der desværre hvert år mange som dør af underernæring og sygdomme som ikke er blevet ordentligt behandlet.

Man skal i øvrigt huske på, at Afrika også har et meget stort areal, så tallet for hvor mange mennesker der bor i Afrika er faktisk ikke særlig stort, når man tager arealet i betragtning. Store dele af kontinentet er dækket af ørken, og der bor der i sagens natur ikke så mange mennesker i de områder. Afrika strækker sig fra Tunesien i nord til Sydafrika i syd og fra Kap Verde i vest til Somaila i øst. Det er et enormt kontinent med masser af forskellig natur, kæmpe bjerge som Kilimanjaro og Atlasbjergene, store søer, hvor Vitoriasøen og Malawisøen nok er blandt de mest kendte, samt Nilen der strækker sig over store dele af Vestafrika. Det er svært ikke at blive imponeret over Afrika, og derfor er det også en stor tilfredsstillelse for mig, at jeg nu ved nogenlunde, hvor mange mennesker der bor i Afrika.

Hvide tennissokker - er de ved at blive moderne?

For noget tid siden så jeg en mand der umiddelbart fremstod utrolig velklædt og tjekket. Han var klædt i et mørkt nålestribet jakkeset og flotte nypudsede sorte sko, og hans kropssprog signalerede i den grad, at han havde fuldstændig styr på tilværelsen. Derfor var min overraskelse også stor, da jeg opdagede, at han havde hvide tennissokker på.

Faktisk tror jeg slet ikke, at man stadig kan få hvide tennissokker i en almindelig herretøjsforretning. Jeg kan slet ikke mindes, hvornår jeg sidst har set dem i en butik eller for den sags skyld set nogen gå med dem. Jeg kunne dog forestille mig, at de stadig er udbredte i forbindelse med tennis, hvilket jo ville give god mening, navnet taget i betragtning.

Tilbage i 80'erne gik næsten alle med hvide tennissokker. Da vi så kom til 90'erne var der tyndet godt ud i andelen af folk som gik med dem - nogle valgte så at gå med mørke tennissokker i stedet for de hvide. For at gå med hvide tennissokker var pludselig gået hen og blevet en af de største påklædningsmæssige fejltagelser man kunne gøre, og så vidt jeg er orienteret, skulle det stadig forholde sig sådan.

Netop derfor undrede det mig også at se en ellers særdeles velklædt herre iført hvide tennissokker. Var det et stunt for bevidst at skille sig ud, eller syntes han bare, at det passede godt sammen med det mørke jakkeset? Jeg spurgte ham ikke, så svaret må stå hen i det uvisse. Selvfølgelig kunne det også tænkes, at hvide tennissokker er ved at blive moderne, og at det bare er mig der som sædvanlig først opdager den slags modestrømninger langt tid efter alle andre. Jeg vil i hvert fald holde et ekstra vågent øje med folks sokker i den nærmeste fremtid for at se, om det virkelig er en ny modetrend der er ved at brede sig, ligesom det pludselig blev moderne at gå med spraglede sokker. Jeg tør dog ikke love, at jeg i så fald vil begynde at gå med hvide tennissokker - eller hvide sokker i det hele taget, for når alt kommer til alt, så må jeg nok indrømme, at jeg ikke synes de ser særligt smarte ud.

Man kan ikke klippe håret af en skaldet

Du kender sikkert udtrykket, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og du er sikkert også helt med på, at betydningen er, at man ikke kan tage penge fra folk som ingen har. Jeg hørte udtrykket i lørdags, hvor jeg tilbragte aftenen i gode venners lag. En i selskabet udtrykte bekymring for sin økonomi, på trods af, at han faktisk har en ret sund økonomi, sammenlignet med så mange andre. Det var tydeligt at se, at manden faktisk var oprigtigt bekymret.

En anden i selskabet, som ikke ejer kongens mønt og sidder i bundløs gæld, udbrød da, at han ikke bekymrede sig det ringeste om sin økonomi, eller om hvor meget han skyldte væk, da man jo alligevel ikke kan klippe håret af en skaldet. Bevidstheden om at selv den strengeste inkassoadvokat ikke ville kunne gøre ham fattigere, end han allerede var, gav ham tilsyneladende en vis glæde og tryghed. Det kunne ikke blive værre, og det betød, at der intet var at bekymre sig om, mente han. Ingen kunne tage hans penge, for han havde ingen - eller overført: ingen kunne klippe håret af ham, for han var skaldet. Og han virkede oprigtigt glad, og gør det for den sags skyld altid når man taler med ham.

Det fik mig bagefter til at gå i det filosofiske hjørne og tænke lidt over det, som de havde sagt. Ham der både havde penge på lommen og i banken var bekymret, mens ham der ingen penge havde på lommen og kun havde gæld i banken, var fuldstændig ubekymret. Jeg kom i den forbindelse til at tænke på Dalai Lama der, så vidt jeg ved, ikke ejer noget som helst og blot lever som munk. Jeg mindes ikke at have set et billede af ham, hvor han ikke smiler og udstråler et enormt overskud. Nu vil jeg ikke påstå, at hans overskud udelukkende kommer fra, at han går og tænker, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og at han dermed ikke har noget at bekymre sig om. Men måske er penge - for nogle - mere årsag til bekymring end til glæde?

Jeg har tidligere skrevet om det kinesiske ordsprog, "Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene der ejer dig". Det handler om en af mine bekendte som i den grad må siges at være ejet af sine ting. De ting han har købt og som skulle give ham glæde er i virkeligheden kun årsag til bekymringer.  Man kan klippe håret af ham, hvilket i denne sammenhæng selvfølgelig betyder, at han har noget at miste. Hvorimod man ikke ville kunne klippe håret af ham, hvis han var skaldet, altså hvis han ikke havde noget at miste.

Nu siger jeg ikke, at løsningen er, at give afkald på alt hvad man ejer og har. Men tanken om at penge og materielle goder måske ikke altid er nøglen til lykke har alligevel spiret i mit sind de sidste par dage. Den der intet har kan man intet tage fra - eller som ordsproget formulerer det: man kan ikke klippe håret af en skaldet. Der kan man bare se, hvor mange tanker et gammelt ordsprog kan give anledning til, når man hører nogen bruge det til at forklare en situation, og det er bl.a. derfor, at jeg holder så meget af gamle ordsprog og talemåder.

Undgå madspild - sådan sparer jeg mange penge hver uge

Jeg har fundet en rigtig god og nem måde at spare penge på, og som sidegevinst er jeg samtidig med til at undgå madspild, og derved skånes miljøet. Det går i al sin enkelthed ud på at besøge mit lokale supermarked lige op til en weekend, hvor de har mange madvarer som enten skal sælges her og nu eller kasseres.

Jeg vil tro, at købmanden gerne vil medvirke til at reducere madspild, men hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal man jo være), så tror jeg, at han mest af alt er interesseret i ikke at miste penge. Men pyt nu med det - resultatet er nemlig det samme: hver eneste uge - op til weekenden - bliver de madvarer som ikke kan sælges efter weekenden nemlig sat ned - ofte til det halve, og det giver mig mulighed for at fylde fryseren op med mad til den kommende uge, uden at jeg skal have særligt mange penge op af lommen. Samtidig er både købmanden og jeg med til at undgå madspild. Han får solgt sine madvarer, inden de ellers skulle kasseres, og jeg får billig mad til den kommende uge.

Det er så hamrende ærgerligt at smide mad ud. Dels fordi det belaster miljøet at producere mad. Dels fordi der faktisk er mennesker som ikke har mulighed for at spise sig mætte hver dag, og ikke mindst fordi det er penge lige ud af vinduet.

Så derfor håber jeg, at du vil gøre som mig og begynde at spare en stor del af dit madbudget ved at gøre nogle gode køb op til weekenden, så man kan undgå, at der smides store mængder mad ud. På den måde kan både du og købmanden spare penge, samtidig med at I er med til at undgå madspild.

Hvis du vil spare endnu flere penge og samtidig sikre dig, at du ikke smider overskydende mad ud i dagligdagen, så begynd at spise biksemad lidt oftere. Det er nemlig en rigtig god måde til at undgå at smide mad ud, og så smager det jo samtidig godt.

I øvrigt vil jeg i denne sammenhæng ikke undlade at nævne forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som er stiftet af Selina Juul. De kæmper for, at Danmark skal blive det sted i verden, hvor der spildes mindst mad, og det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi allesammen gør en indsats. Der er mange gode råd at hente på deres hjemmeside, og den er bestemt et besøg værd.

En uforbeholden undskyldning

Er en undskyldning normalt ikke uforbeholden?

Da jeg for mange år siden gik i skole, hændte det, at nogen kom til at gøre noget, som de ikke måtte, som f.eks. at drille en af de andre elever. Når det skete, gav lærerne altid den eller de pågældende elever besked på, at give den forurettede en uforbeholden undskyldning.

Jeg har tænkt på det mange gange siden da, for jeg ville da mene, at en undskyldning som udgangspunkt er uforbeholden, hvorfor det synes overflødigt at nævne det, endsige lægge så meget vægt på det. Personligt mindes jeg ikke, at jeg nogensinde har taget forbehold, når jeg har givet en undskyldning, og jeg mindes da heller ikke, at andre har taget nogle former for forbehold, når de har givet mig en undskyldning. Derfor synes jeg også, at det virker en smule mærkeligt, at tale om en uforbeholden undskyldning, når man i virkeligheden bare mener en god gammeldags ordinær undskyldning.

Man kunne vende det om og sige, at hvis man bare siger undskyld - uden at nævne ordet uforbeholden - så ville der måske automatisk være indbygget muligheden for senere at tage et eller flere forbehold? Nej vel - det forekommer tåbeligt, hvorfor det, set med mine øjne, også forekommer tåbeligt at pointere, at der er tale om en uforbeholden undskyldning.

Jeg har indtryk af, at det ikke længere er så udbredt at tale om uforbeholdne undskyldninger, som det var, dengang jeg var barn, men man hører det dog alligevel nævnt med jævne mellemrum. F.eks. hørte jeg det i dag og kom derfor til at tænke på, hvor ofte jeg hørte det som barn.

Hvis jeg med dette indlæg er kommet til at støde nogen af dem som har for vane at give uforbeholdne undskyldninger, så vil jeg hermed undskylde for det, og hvis nogen mod forventning skulle være i tvivl, så er min undskyldning helt og aldeles uden forbehold.

Jordskælv i Danmark

Her til morgen kunne man på TV2-News høre, at der i nat har været et jordskælv i Danmark - nærmere bestemt har jordskælvet fundet sted ude i Kattegat i farvandet mellem Sverige og Danmark.

Jordskælvet målte 4,4 på Richterskalaen, som er den skala man bruger til at måle jordskælv. Richterskalaen er en logaritmisk skala, hvor et skælv på f.eks. 5,0 er 10 gange så kraftigt som et skælv på 4,0. Tilsvarende er et skælv på 6,0 100 gange så kraftigt som et skælv på 4,0. Det betyder, at jordskælvet i Danmark på 4,4 er et relativt svagt jordskælv, selv om det er et af de kraftigste vi har oplevet her i Danmark.

De jordskælv der tidligere har været her i Danmark har ikke været særligt kraftige. For de helt store jordskælv opstår som regel ikke i vores del af verden, og det skal vi jo blot være glade for. Personligt mærkede jeg ikke noget til nattens jordskælv, og det passer mig egentlig fint, for jeg var nok blevet noget nervøs, hvis jeg pludselig havde mærket, at huset var begyndt at ryste.

Som bekendt kan jordskælv ikke forudsiges, så hvornår vi igen får et jordskælv i Danmark må stå hen i det uvisse, men mon ikke det også næste gang er et meget svagt skælv, sammenlignet med hvad man ellers oplever af jordskælv ude i verden.

Det er dyrt at være fattig

Det er dyrt at være fattig! Sådan sagde min skolelærer, da jeg for mange år siden gik i skole. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er faktisk rigtigt. For nogle dage siden kom jeg til at tænke på det, da jeg sad i et selskab, hvor snakken på et tidspunkt faldt på tilbudsvarer. Som mange andre mennesker køber jeg tit varer som er på tilbud, og ofte køber jeg stort ind, så jeg slipper for at betale fuld pris, næste gang jeg har brug for den pågældende vare. På den måde har jeg altid de fleste dagligvarer til tilbudspris, da næsten alt kommer på tilbud engang imellem. En i selskabet fortalte dog, at han gerne køber noget på tilbud, men han køber aldrig stort ind, da han ikke har råd. Han fortalte videre, at han altid har overtræk på sin bankkonto og senere kom det også frem, at stort set alt hvad han ejer er købt på afbetaling.

Og her er vi så fremme ved det der menes med, at det er dyrt at være fattig. Manden får jo meget lidt ud af sine surt tjente penge, hvis han både skal betale renter for sit konstante overtræk i banken, betale renter for de ting han har købt på afbetaling og samtidig betale fuld pris for de fleste af sine dagligvarer, fordi han aldrig har råd til at købe stort ind, når det er på tilbud. Fordi han er så fattig, kommer han til at betale en masse unødige ekstra penge, og det var præcis det, som min lærer mente, da han for mange år siden fortalte os om, hvor dyrt det kan være at være fattig.

Skallesmækkende mimose

For nogle dage siden hørte jeg en som brugte udtrykket "en skallesmækkende mimose". Det er ikke første gang, jeg har hørt det, men sidst jeg hørte nogen bruge det udtryk er meget lang tid siden. Det er jo en herlig vending, hvis betydning til en vis grad er selvforklarende, hvis man ellers ved, hvad en mimose er. En mimose er en meget sart blomst, og ordet mimose bruges ofte til at beskrive en person som er meget sart eller nærtagende. En skallesmækkende mimose er derfor, som man måske kan regne ud, en person som på den ene side er meget sart - f.eks. overfor kritik - og på den anden side ikke selv holder sig tilbage for f.eks. at kritisere andre.

Så vidt jeg ved, var det en tidligere statsminister som første gang brugte udtrykket, en skallesmækkende mimose. Siden er det blevet til en del af det danske sprog, selv om det ikke er det mest brugte udtryk. Jeg synes dog, at det er en herlig formulering, og næste gang jeg støder på en situation, hvor det ville være relevant at tale om en skallesmækkende mimose, vil jeg ikke holde mig tilbage for at sige det.

Pukkelhval set i Øresund

I dag kan man på TV2 News høre, at der er set en pukkelhval i Øresund. Den blev spottet fra en fiskekutter, hvor besætningen skyndte sig at tage en masse billeder. Dagen efter så en af fiskerne hvalen igen, og det vurderes, at pukkelhvalen stadig er i Øresund. Så nu er dygtige folk stået til søs i håb om at få et glimt af hvalen.

Det er ikke så tit, at hvaler ses i dansk farvand, men er er dog sket tidligere. Jeg ved ikke om der er set pukkelhvaler tidligere, men en eller anden type hvaler er der i hvert fald set. Det er jo meget charmerende med sådanne dyr, og så vidt jeg har forstået, så er hvaler ganske fredelige dyr.

Jeg har ikke forstand på hvaler, men da jeg hørte om hvalen i Øresund tænkte jeg straks at det måske kunne skyldes den forholdsvis lune vinter vi har i år. Om det lune vejr skyldes den globale opvarmning, eller om det bare er et tilfælde, vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg må indrømme, at tanken straks meldte sig hos mig.

Nå, under alle omstændigheder er hvaler jo prægtige dyr, og jeg vil gerne erkende, at jeg er lidt misundelig over, at det ikke var mig som fik et glimt af pukkelhvalen. Det kunne være sjovt, hvis der en dag kom en hval ind i Københavns havn, så kunne alle byens borgere få et glimt af den. På den anden side ville der nok være stor risiko for, at den gik på grund, hvis den svømmede i havnen, så måske er det alligevel bedst, at hvaler holder til i de store have. Jeg krydser fingre for, at pukkelhvalen i Øresund finder langt ud i havet igen, hvor den hører hjemme, for det ville jo være ærgerligt med endnu en historie om en strandet hval.