onsdag den 28. december 2011

Nytårsforsæt - Hvorfor holder vores nytårsforsæt ikke?

Så nærmer vi os nytår, og i den anledning er der mange af os der har nogle såkaldte nytårsforsæt. Et nytårsforsæt er noget man ønsker at forbedre i det nye år. Typiske nytårsforsæt er, at man vil løbe en tur hver morgen, spise flere grøntsager, spise mindre søde sager osv.

Det sjove ved nytårsforsæt er, at de som regel ikke holder særlig længe. De fleste mennesker glemmer dem hurtigt, når først hverdagen i det nye år er begyndt at melde sig, og så betyder vores løfter til os selv pludselig ikke så meget mere. Så bliver der ikke løbet, spist mere grønt eller mindre slik. Og hvordan kan det så være? Jeg sad i går og talte med en god ven om, hvordan det kan være, at de fleste af os glemmer vores nytårsforsæt ret hurtigt, og han kom faktisk med et meget godt bud på, hvorfor det er sådan. Han sagde, at hvis vi virkelig havde lyst til at løbe om morgenen og virkelig havde lyst til at spise grøntsager, så ville vi jo ikke vente til nytår med at begynde på det - så ville vi bare gøre det allerede nu. Når vi bruger nytåret som anledning, så skyldes det, at vores nytårsforsæt i virkeligheden handler om noget, som vi slet ikke har lyst til, og derfor har vi brug for en anledning til at begynde med det.

Jeg ved ikke om den forklaring på de brudte nytårsforsæt er den rigtige, men jeg synes, det lyder meget sandsynligt, at det kunne være sådan. Men selv hvis det skulle forholde sig sådan, så synes jeg nu alligevel godt, at det giver mening at have et nytårsforsæt, for det er jo trods alt bedre at dyrke motion i et par uger, end det er slet ikke at dyrke motion. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg vil have et nytårsforsæt, men hvis jeg vælger et, så vil jeg gøre alt for, at det holder mere end blot et par uger.

tirsdag den 27. december 2011

Den perfekte værtindegave

Her i julen har jeg deltaget i flere arrangementer, hvor jeg har medbragt en værtindegave, og jeg har prøvet at finde frem til, hvad den perfekte værtindegave er. I de minutter hvor gæsterne ankommer, så har værtinden travlt med både at passe maden i køkkenet og samtidig tage imod gæsterne i takt med at de ankommer. En god værtindegave skal derfor være en gave som ikke giver noget besvær for værtinden.

En buket blomster som er indpakket i papir kan nemt give besvær for værtinden. Først skal buketten pakkes ud, og derefter skal den stakkels værtinde finde en vase frem, fylde vand i den, placere buketten i vasen og smide papiret ud. Hvis man absolut vil give en buket blomster, så mener jeg, at man enten bør medbringe en vase med vand som den står i, når man giver den til værtinden, eller at man får blomsterne bragt ud til værtinden i god tid, inden man ankommer. Man kan også vælge at give en sammenplantning som værtindegave. Sammenplantningen har den fordel, at værtinden kan sætte den fra sig med det samme uden at skulle have noget besvær.

Man kan også sagtens give en flaske vin eller en æske chokolade, men man skal altid sørge for at undgå, at værtinden skal have besvær med at pakke gaven ud, for som sagt har værtinden allerede rigeligt at se til, i de minutter hvor gæsterne ankommer. Hvis man gerne vil give en værtindegave som er pakket ind, så pak den ind i gennemsigtig cellofan som ikke kræver øjeblikkelig udpakning.

Og hvorfor har jeg så gjort mig så mange tanker om, hvordan den perfekte værtindegave er? Jo, forleden dag kom jeg til at aflevere en buket indpakkede blomster til værtinden, hvilket betød, at hun pludselig skulle bruge tid på at pakke buketten ud og finde en vase frem og fylde vand i den. Det var tydeligt at se, at jeg var kommet til at give den stakkels værtinde en masse besvær lige præcis på det tidspunkt, hvor hun havde allermest travlt. Man lærer af sine fejl, og derfor vil jeg fremover være opmærksom på, at en god værtindegave er en gave som ikke tager noget af værtindens dyrebare tid.

søndag den 18. december 2011

Fattig som en kirkerotte

Har du været ude at købe julegaver i år? Nej, jeg er fattig som en kirkerotte. Den ordveksling hørte jeg i eftermiddag, og jeg kunne ikke lade være med at studse over den. Som læsere af denne blog vil vide, så er jeg meget interesseret i det danske sprog og finurlige udtryk, så da jeg for første gang i lang tid hørte nogen sige "fattig som en kirkerotte", spidsede jeg ører.

Hvis nogen skulle være i tvivl om det, så betyder vendingen, "fattig som en kirkerotte", at man er så fattig som det overhovedet er muligt at blive. At man med andre ord ikke har en krone på lommen. En betydning som er til at tage og føle på.

Det er jo et herligt udtryk, og jeg er glad for at have hørt det, så jeg ved, at det stadig bruges. Man ser for sig en rotte der løber rundt blandt gravstene på en kirkegård uden en øre på lommen - præcis som det er tilfældet for enhver anden rotte. Hvorfor en kirkerotte skulle være særlig fattig, må stå hen i det uvisse, men de billeder det tegner på nethinden er fantastiske, og derfor elsker jeg udtrykket, "fattig som en kirkerotte".

Nå, men jeg har endnu ikke gjort alle mine julegaveindkøb, så derfor er jeg endnu ikke nået dertil, hvor jeg kan sige, at jeg er fattig som en kirkerotte, men når de sidste gaveindkøb snart er overståede, så kan det jo godt være, at jeg så småt begynder at føle mig som en kirkerotte, hvad økonomien angår. Uanset min økonomiske situation, så elsker jeg, når folk bruger den slags udtryk, for det er med til at gøre vores sprog mere levende og interessant. Så selv om vi måske allesammen skulle gå hen og blive fattige som kirkerotter, så er vores sprog og dets finurligheder med til at gøre os rige på andre måder, og det er jo en dejlig ting. Så set i det lys gør det måske ikke så meget, hvis man er fattig som en kirkerotte.

Julekugler - Arne og Carlos strikker flotte julekugler

Julekugler er, som navnet måske antyder, nogle kugler man hænger op til jul. I mange hjem er julekugler en fast del af juleudsmykningen, og de kan være lavet af mange forskellige slags materialer. Det norske par Arne og Carlos er imidlertid blevet populære langt ud over Norges grænser ved at have udgivet en bog om, hvordan man strikker julekugler.

Forleden dag var Arne og Carlos i Go' Morgen Danmark, hvor de fortalte om deres julekugler og viste nogle eksempler. Arne og Carlos er faktisk gået hen og blevet kult. Deres bog om julekugler er oversat til flere sprog, og for kort tid siden udkom der også en bog fra dem om strikkedukker.

Naturligvis har Arne og Carlos hjemmestrikkede trøjer på, og strikningen ser i det hele taget ud til at fylde en hel del i deres liv. Som Arne siger, så kan man slet ikke holde op med at strikke, når først man er kommet i gang. På Arne og Carlos hjemmeside kan man læse mere om de norske strikkemestre, og der er også en video der viser, hvordan de lever. De bor i et hyggeligt rødt træhus lige ned til en sø. Udenfor huset er der en hønsegård, og det hele ser ret hyggeligt ud. De har platter på væggen, og et lille dukkehus er der også blevet plads til i deres hjem.

Som de selv siger, så elsker de jul, og når man ser dem vise rundt i deres hjem, er det tydeligt at se, at de har sans for at skabe hygge. Og strikkede julekugler er jo hyggelige, så de passer perfekt ind i Arne og Carlos hjem. Som Arne påpeger, så repræsenterer de en livsstil, og mon ikke det er dét som gør, at de to strikkende fyre har fået så stor succes. I denne tidsalder med internet og masser af elektroniske ting, så kan man godt savne de enkle og hyggelige ting i livet, og det er netop det som Arne og Carlos repræsenterer. Med hjemmestrikkede julekugler og landlig idyl viser de en anden måde leve livet på, og det ser ud til at være populært. Det er en fornøjelse at se videoen fra deres hjem, og jeg må da indrømme at jeg et kort øjeblik drømte om at få sådan et træhus langt ude på landet og lige ned til en sø - komplet med hønsehus og det hele. Stor tak til Arne og Carlos herfra for at vise alle os andre, at god gammeldags hygge og landlig idyl stadig findes.

søndag den 11. december 2011

Enhver er sin egen lykkes smed

For nogle år siden så jeg en udsendelse i TV, hvor nu afdøde Harry Motor medvirkede. Harry Motor var en legendarisk bilmand og bilsælger, og på et tidspunkt var han direktør for Volvo i Danmark. På et tidspunkt havde han vist været ved at gøre karriere i fagbevægelsen, men valgte så alligevel bilerne. I løbet af udsendelsen sagde han, at enhver er sin egen lykkes smed, og hvis ikke man indser dette, så bliver man aldrig lykkelig. Udtrykket, enhver er sin egen lykkes smed, er et udtryk som ofte sættes i forbindelse med liberalisme, men det var ikke på den måde han mente det. Der var intet politisk i hans udmelding. Hans pointe var, at hvis man gerne vil være lykkelig, så er man nødt til først at definere, hvad der gør en lykkelig, og derefter at arbejde for at nå det. Vores velfærdssamfund skal nok sørge for, at ingen kommer til at sulte, men selv hvis man får mad på bordet hver dag, er det jo ikke sikkert, at man er lykkelig. Lykke er individuelt, og det er op til en selv at tilrettelægge sin tilværelse, så man kommer tættest muligt på det, som man selv synes er lykke. Det var det som Harry Motor mente, da han sagde, at enhver er sin egen lykkes smed.

Jeg kom til at tænke på Harry Motors udsagn om, at enhver er sin egen lykkes smed, da jeg i går besøgte en kollega som netop er flyttet. Tidligere boede han i et roligt og hyggeligt villakvarter lige uden for København. Sådan en villa som mange ville være glade for at bo i. Imidlertid var han flyttet fra det stille og rolige villakvarter og ud til et hus som ligger så tæt på Kastrup Lufthavn, som det næsten er muligt. Kvarteret var såmænd roligt nok - bortset fra at der hvert andet minut var en øredøvende larm af fly.

Som min kollega selv sagde, så ville de fleste andre mennesker nok hade at bo der, og det tror jeg han havde ret i. Grunden til at han har valgt at bo der, er at han elsker fly. Han nyder at sidde ude i sin have og se på de store maskiner, og flere gange om dagen tager han sin cykel over til Flyvergrillen, hvor han mødes med andre flyspottere. For ham er det lykken at bo der. Han kunne slet ikke forestille sig noget bedre sted at bo. Tæt på flyene som han elsker så meget. Han havde med andre ord fundet lykken. Eller rettere sagt, så havde han defineret, hvad der var lykken for ham, og derefter havde han smedet den. Han var sin egen lykkes smed.

Det havde ikke været dyrt for ham - tværtimod havde han fået en del mere for sit gamle hus, end han havde betalt for det nye, så lykken havde ikke været et spørgsmål om at skrabe penge sammen. Lykken havde derimod været et spørgsmål om at turde følge sit hjerte, og gøre det som gjorde ham lykkelig.

Det var enormt livsbekræftende at se en mand, som i den grad havde fundet lykken, og som var helt klar over, at det for alle andre ville være alt andet end lykke. Enhver er virkelig sin egen lykkes smed, og det gælder uanset om lykken er at se på fly eller om lykken er at leve som en vildmand langt ude i skoven eller noget helt tredje.

torsdag den 8. december 2011

Hvis arbejde er sundt så giv det til de syge

Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge. Sådan har en vittig sjæl engang sagt. I den seneste tid har jeg flere gange taget mig selv i at sige til mig selv, at hvis arbejde virkelig er så sundt, så skulle man sætte de syge til det. Jeg har nemlig arbejdet utrolig meget den seneste tid, og en af konsekvenserne af det er, at jeg ikke har fået skrevet så meget på bloggen her.

Selv om jeg godt kan lide mit arbejde, så må jeg indrømme, at når arbejdsbyrden bliver for stor, så drømmer jeg mig af og til hen på en varm sandstrand i troperne, og det er i de situationer, at jeg så tænker i mit stille sind, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge.

I går faldt jeg så i snak med en kollega. Jeg ved, at han går og skriver på en bog, og da vores samtale på et tidspunkt kom ind på den store mængde arbejde vi har haft på det seneste, så sagde han, at han havde haft så travlt, at han kun havde haft tid til at skrive på sin bog i en times tid om dagen. Her havde jeg gået og overbevist mig selv om, at grunden til at jeg ikke har skrevet så meget på bloggen på det sidste, er det store  arbejdspres som præger min arbejdsplads for tiden, og så finder min kollega alligevel en hel time hver dag til at skrive på sin bog - selv om han arbejder lige så mange timer som mig.

Så måske er det bare mig der klynker. Jeg blev helt flov over at have gået og tænkt, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge. I virkeligheden skal man jo bare være glad for, at man har et job som man kan lide, og hvis man føler, at det er svært at få tiden til at slå til, så kunne det jo være, at man bare skulle blive lidt bedre til at administrere sin tid. Det var de tanker, som jeg i går gjorde mig efter en hyggelig samtale med en kollega. En samtale som bedst kan beskrives som "small talk" - altså en samtale der bare handler om vind og vejr, og hvad der lige falder samtaleparterne ind. Men selv sådan en samtale kan altså give stof til eftertanke - og stof til efterprøvning.

Resultatet var, at jeg efter samtalen blev mere opmærksom på at tænke konstruktivt og fremadrettet i stedet for at gå og sige til mig selv, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge. Jeg besluttede mig derfor til at finde tid til at skrive et nyt indlæg på bloggen. For hvis min kollega kan finde en time om dagen til at skrive på sin bog, så kan jeg også finde lidt tid til at skrive et indlæg på bloggen. Og eftersom dette blogindlæg så småt er ved at være færdigt, så beviser det jo, at hvis bare man beslutter sig til at finde noget tid i en travl hverdag, så kan det også godt lade sig gøre. Fremover vil jeg prøve at være opmærksom på, at i stedet for at tænke, at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge, så hellere tænke at eftersom arbejde er sundt, så arbejd løs, så du ikke bliver syg.