tirsdag den 31. maj 2011

Fars dag 2011 - dagen hvor Far for alvor skal forkæles

På søndag d. 5. juni er det Fars dag, og her i 2011 hvor finanskrisen så småt er ved at være ovre, er der sikkert lidt luft i budgettet hist og her, så Far kan få en flot gave. Foruden at være Fars dag, så er det forøvrigt også grundlovsdag på søndag d. 5. juni, men det er en helt anden snak.

Oprindelig var det mest Mors dag vi fejrede her i Danmark, men de senere år har traditionen om også at fejre Fars dag vundet mere og mere indpas, og det er efterhånden blevet en helt selvfølge. Naturligvis er det også godt for de handlende, at der nu kommer en dag mere, hvor der er nogen der skal forkæles, men de skal jo også leve. På søndag er det i hvert Fars dag, og derfor er det Far der skal forkæles, og eftersom fædre jo er nogle utrolig dejlige mennesker, så er det også fuldt fortjent.

Hvis nogen mangler idéer til, hvad man kan give Far på denne dag, så overvej måske at købe et par specialøl fra et eller andet lille bryghus - eller bare en spændende udenlandsk øl som man efterhånden kan finde i de fleste supermarkeder. Eller hvis det skal være lidt dyrere, så kunne det måske være en idé med et par biletter til en fodboldkamp, når Fars favorithold skal spille. For dem der virkelig er indstillede på at ofre nogle kroner på at fejre Far, så kunne en GPS til bilen måske være sagen. Hvis man er helt blanket af og derfor slet ikke har penge til at købe noget som helst til sin Far, så kan man jo overveje at love ham at vaske bilen, slå græsset eller noget andet, som man ved, at han vil sætte pris på.

Jeg synes, det er en god tradition med både Fars dag og Mors dag, og uanset om man på søndag vælger at fejre Fars dag på en dyr eller en billig måde, så synes jeg det er en god ting, at man på denne ene dag om året viser respekt og kærlighed til sin Far, ligesom man gør det overfor sin Mor på hendes dag. Det er altid rart at blive forkælet, og det tror jeg alle fædre synes. Så husk det nu: Fars dag på søndag d. 5. juni 2011 - dagen hvor Far for alvor skal forkæles.

mandag den 30. maj 2011

Hvor meget er en inch?

Fra tid til anden hører man betegnelsen inch, og derfor er det også meget naturligt at stille spørgsmålet, hvor meget er en inch? En inch er den engelske betegnelse for en tomme og det er 2,54 cm. En inch - eller en tomme - er et længdemål som ofte bruges i forbindelse med angivelse af skærmstørrelser på TV eller computere. Det angives med '', og en 42 tommers TV skærm angives derfor: 42''.

Hvis man skal være helt præcis, så er en inch faktisk ikke helt det samme som en tomme, for som med så mange andre måleenheder, så har Danmark sin egen variant som er nogle få millimeter længere. Efterhånden bruges inch dog mest i forbindelse med angivelse af skærmstørrelser og lignende, og i den sammenhæng bruger man ikke den danske men derimod den engelske inch. Det vil således kun være ganske få mennesker for hvem det er relevant at bruge den danske tomme, mens det for langt de fleste af os er tilstrækkeligt at huske på, hvor meget en inch er, nemlig 2,54 cm.

I øvrigt er det værd at vide, hvordan man måler hvor mange inch en TV eller computerskærm er. Man måler diagonalt - altså f.eks. fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne. Så nu behøver du ikke længere at spørge dig selv. "hvor meget er en inch?", næste gang du ser at der f.eks. står 24'', for nu ved du at en inch er 2,54 cm., og når du ved det, så er det nemt at regne sig frem til, hvor meget et bestemt antal inch er i cm., man skal bare gange med 2,54 har og så har man længden i cm., som er det længdemål de fleste af os er mest vant til at regne med i det daglige.

Det ville naturligvis være mest praktisk, hvis man overalt i verden brugte de samme måleenheder - som f.eks. inches, for så ville der aldrig nogen som ville være i tvivl om hvor meget en inch eller en anden måleenhed er. Desværre er verden ikke indrettet sådan, og der er heller ikke noget der tyder på, at det nogensinde bliver sådan, så vi må nok indstille os på, at kunne et par forskellige enheder - herunder en inch. Heldigvis kan du glæde dig over, at du nu ved det, så  hvis nogen skulle finde på at spørge dig, hvor meget en inch er, så er du altid er i stand til at svare på spørgsmålet.

søndag den 29. maj 2011

Altaner - maksimal glæde for pengene

Nogle af mine gode venner har netop fået en altan, og de bruger nu en hel del timer ude på den, nu hvor det er godt vejr. Det er utroligt så meget glæde så få kvadratmeter kan give til en ellers mørk lejlighed i København. Faktisk er de meget mere glade for deres lejlighed nu, end de var, før de fik altanen. Personligt er jeg også så heldig at have en altan, og i sommerhalvåret tilbringer jeg rigtig mange timer derude. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle undvære den.

Nå, men for at vende tilbage til mine venners nye altan, så er det hus de bor i omkring 80 år gammelt, men det er først nu, at der bliver bygget altaner på huset. Dengang huset blev bygget, havde man bare travlt med at lave en masse lejligheder over hele København, og tilsyneladende tænkte man ikke så meget på, at nogle altaner kunne gøre lejlighederne meget bedre at bo i, eller også ville man bare ikke ofre de penge. Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor meget glæde det kunne have tilført alle de mange mennesker der i tidens løb har boet i ejendommen, hvis der havde været altaner fra starten. Nu er jeg ikke arkitekt eller bygningsekspert, men jeg vil dog umiddelbart tro, at det ikke kan være så meget dyrere at bygge altaner på en ejendom, når man alligevel er i gang med at bygge den. Og sammenholdt med den store glæde det kan bringe til så mange mennesker, så tror jeg næppe, at man finder andre ting som giver så meget glæde for pengene.

Så hermed en opfordring til alle der bygger eller istandsætter bygninger med lejligheder til at tænke på, om ikke det var en idé at give beboerne nogle lejligheder, så de - og dem som kommer efter dem, og efter dem igen - kan få glæde af de ekstra kvadratmeter udenfor som tilfører en lejlighed så meget mere brugsværdi og giver solhungrende københavnere mulighed for at nyde solen, når den af og til viser sig.

lørdag den 28. maj 2011

Fjernelse af tatoveringer

Lige så udbredt det var at få lavet tatoveringer i 90'erne, lige så udbredt er det nu at få fjernet sine tatoveringer. Misforstå mig ikke, for jeg har intet imod tatoveringer. Faktisk synes jeg, at mange af dem er ret flotte, selv om jeg dog må indrømme, at jeg ikke selv har haft modet til at få lavet en.

Tilbage i 90'erne skulle alle have en tatovering, og der var nogle bestemte af slagsen som var særligt populære, hvis man virkelig ville vise, at man var anderledes end alle andre. Resultatet var, at alle de kvinder der fik lavet en lændetatovering, og alle de fyre som fik lavet en pigtrådstatovering på overarmen - for at vise hvor meget de adskilte sig fra alle andre, faktisk endte med at blive præcis som alle andre. Der er ikke noget specielt ved en pige som har en tatovering over lænden (og jeg skal nok afholde mig fra at komme med nogle af de mange kælenavne den slags tatoveringer har), og ligeledes er der ikke noget specielt ved, at en fyr har en pigtrådstatovering over sin overarm. Det har (næsten) alle andre også! Og det er her, at det bliver aktuelt at tænke på fjernelse af tatoveringer.

Mange af dem som i deres vilde ungdom fik lavet nogle af føromtalte tatoveringer, er nu de samme der konsulterer dyre klinikker som tilbyder fjernelse af tatoveringer. For pludselig viste det sig, at det der skulle have udtrykt selvstændighed og vist, at man var noget helt specielt, faktisk endte med at udtrykke nøjagtig det modsatte. Klinikker der fjerner tatoveringer har i disse år kronede dage, og mange af dem der i 90'erne fik overbroderet kroppen med tidens populære udsmykninger, har i dag en særdeles anstrengt økonomi, fordi de bruger formuer på at få fjernet de tatoveringer, som de fik lavet i deres glade ungdom.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at hovere over nogen der vil have fjernet deres tatoveringer, men blot fordi jeg ikke kan lade være med at lægge mærke til, at når folk prøver at udskille sig fra flokken, så er det meget ofte inspireret af andre der også prøver at udskille sig fra flokken, og resultatet bliver, at ingen af dem udskiller sig, men at flokken blot flytter sig et andet sted hen, end den var til at begynde med. Så moralen må være, at hvis man virkelig ønsker at udskille sig, så skal man ikke foretage sig noget som helst men derimod blot lade de andre udskille sig, og efter noget tid vil resultatet være, at alle de andre stadig er ens, mens man selv er den der udskiller sig fra flokken.

fredag den 27. maj 2011

Færdigretter på frost

En af mine gode bekendte lever næsten udelukkende af færdigretter - du ved, den slags færdigretter som man finder på frost hos Netto, Fakta eller andre supermarkeder. Han bruger ikke mere en nogle få sekunder på at lave mad hver aften. Det går lynhurtigt: færdigretten ud af fryseren, ind i mikrobølgeovnen, og så er den klar til at spise. Det kan næsten ikke blive nemmere. Det hører dog med til historien, at han ikke er typen der går særlig meget op i mad - for ham er det et spørgsmål om at blive mæt og intet andet.

Nu er jeg selv lidt af et madøre, så det er faktisk ret sjældent, at jeg spiser færdigretter. Jeg har spist dem, men det er lang tid siden. Ikke fordi jeg er specielt sundhedsfikseret, men simpelthen fordi jeg elsker mad. For mig er måltiderne dagens højdepunkter, og allerede når jeg vågner, begynder jeg at tænke over, hvad jeg skal spise til frokost og til aftensmad. Jeg nyder at lave maden, og jeg nyder at spise den. Jeg bilder mig ikke ind, at det mad jeg spiser er sundere end hans færdigretter, men jeg har ikke nogen test at henvise til, så det er ikke noget jeg kan udtale mig om med sikkerhed. Det forekommer mig bare så kedeligt udelukkende at skulle leve af færdigretter. Jeg har smagt det nogle gange, og jeg synes ærlig talt ikke, at det er særligt spændende.

Og hvor vil jeg så hen med alt det? Jo, det kommer nu. For ham jeg kender som lever af færdigretter på frost, han er en stor musikelsker, og hans stue er fyldt med CD'er. Jeg vil umiddelbart tro, at han har flere tusinde af slagsen. Det står i skærende kontrast til mig selv som kun har omkring 40 CD'ere. Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig køber musik, men for det meste hører jeg bare radio. Og lige så kedeligt som det forekommer mig at leve af færdigretter, lige så kedeligt forekommer det min bekendte at nøjes med at høre den musik der spilles i radioen.

Så hvis jeg skulle tro, at jeg var lidt finere eller lidt mere kultiveret end ham, fordi jeg bruger lang tid på at tilberede mine måltider, så kan jeg godt tro om igen. For så kunne man jo lige så godt argumentere for, at det var ham der var lidt finere eller lidt mere kultiveret end mig, fordi han i den grad går op i, hvilken musik han fylder ørene med. Det tænker jeg altid på, når jeg fra tid til anden tager mig selv i at tænke om andre mennesker, at de ikke har sans for livets glæder - f.eks. fordi de lever af færdigretter (for det må jeg desværre indrømme, at jeg af og til gør). Jeg er nået til den konklusion, at vi nok allesammen har sans for nogle af livets glæder, mens vi nok også allesammen overser en masse af livets andre glæder. Så hvis vi alle skulle opnå maksimal lykkelighed her i livet, så ville det optimale måske være, at vi fokuserede på de områder, hvor andre fandt større glæde end os selv og så prøvede at finde den samme glæde ved den pågældende ting som dem. Teoretisk set ville det føre til, at vi allesammen blev mere lykkelige - men én ting er jo som bekendt teori - en anden ting er praksis.

torsdag den 26. maj 2011

Dumsmarte bemærkninger

Mange af os kan sikkert huske Dronningens nytårstale fra 1984, hvor hun introducerede os for udtrykket "dumsmart" idet hun sagde, at vi danskere kommer med "vores små dumsmarte bemærkninger". Jeg tror ikke, at nogen tidligere havde brugt eller hørt dette udtryk, men siden dronningens nytårstale i 1984 har det været en fast del af det danske sprog.

Sidst jeg hørte ordet dumsmart, var det i en helt anden sammenhæng end den, hvori dronningen brugte det. Det var i et selskab, hvor en person i selskabet havde talt en smule nedladende om nogle mennesker som han arbejdede sammen med til daglig. En anden i selskabet syntes, at han måske var lige kæk nok på andres bekostning og formanede ham derfor om ikke at komme med dumsmarte bemærkninger om andre mennesker. Da jeg interesserer mig for sproget, kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i det. Det er i øvrigt ikke første gang, at jeg hører udtrykket, så man må sige, at vores dronning har beriget os med et nyt udtryk.

Jeg synes, det er et herligt udtryk. Det er fuldstændig selvforklarende, og selv om det er en smule negativt ladet, så er det ikke værre end, at man stadig kan være bekendt at sige det - når altså situationen indbyder til det. Det er da sjovt, at når vores dronning i sin nytårstale taler om dumsmarte bemærkninger, så lever udtrykket videre, selv om det er næsten 30 år siden at hun sagde det. Man kan sikkert udlede mange ting af det, men jeg vil nøjes med at udlede, at vi danskere lytter til vores dronnings nytårstale, og at vi tager den alvorligt.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at netop den nytårstale, hvor Margrethe talte om små dumsmarte bemærkninger, er den af hendes taler der er blevet refereret til flest gange. Måske fordi den var en anelse politisk, og måske også fordi hun berigede os med et nyt ord. Anyway, denne blog er på ingen måde politisk, og jeg vil derfor afholde mig fra, at komme med dumsmarte bemærkninger om politik, men i stedet nøjes med at glæde mig over, at vi har en regent som formår at bidrage til det danske sprog. Gud bevare Danmark!

onsdag den 25. maj 2011

At sætte sit lys under en skæppe

Du har sikkert hørt udtrykket "at sætte sit lys under en skæppe", og måske bruger du det endda også selv. Jeg bruger det nogen gange, men jeg ved egentlig ikke, hvordan udtrykket er opstået. Det betyder noget i retning af, at man ikke skal være for beskeden på egne vegne, og det er jo lidt sjovt, at vi har sådan et udtryk her i Danmark, hvor vi jo også har Janteloven, som nogenlunde handler om det modsatte.

Jeg går ud fra, at udtrykket, at sætte sit lys under en skæppe, er et gammelt udtryk. Det var i hvert fald noget jeg hørte mine bedsteforældre sige, da jeg var barn, og mine egne forældre har også brugt det - og jeg bruger det også selv jævnligt. Så man kan vist roligt sige, at det er et "langtidsholdbart" udtryk, siden det bliver ved med at være populært i så mange år.

Det er sjovt, at nogle udtryk og talemåder kun er en del af sproget i en periode, og derefter glider ud af sproget igen, mens andre udtryk, som f.eks. at sætte sit lys under en skæppe, bliver i sproget i generationer. Man skulle tro, at udtrykket har en særlig sproglig kvalitet siden det kan være en fast del af vores sprog i så lang tid. Det kunne være interessant at høre, hvis nogen har et bud på, hvorfor et udtryk som at sætte sit lys under en skæppe kan blive ved med at være almindeligt, mens andre udtryk hurtigt bliver glemt. Så hvis nogen mener at vide det, så skriv endelig en kommentar.

tirsdag den 24. maj 2011

Askesky fra Island igen her i 2011

De fleste af os kan huske askeskyen fra Island sidste år, hvor flytrafikken stod stille i flere dage. Årsagen var, at en vulkan var gået i udbrud og derfor udsendte enorme mængder af aske. Samtidig havde vinden en så uheldig retning, at asken blev sendt ned over Europa, hvor landenes luftfartsmyndigheder ikke turde tage nogle chancer, og derfor blev luftrummet over Europa lukket i adskillige dage. Det siger sig selv, at askeskyen fra sidste år kostede flyselskaberne kæmpe store beløb.

Nu er der kommet en ny askesky fra Island igen her i 2011, og allerede nu kan man i dagspressen høre, at adskillige flyafgange allerede er aflyst. Tusindvis af mennesker står til at få ødelagt deres ferie, forretningsmøder må udsættes eller afholdes via telefon, og sidst men ikke mindst, så står flyselskaberne igen overfor massive tab for hver eneste dag, luftrummet er nødt til at være lukket.

Da vi oplevede askeskyen sidste år, var vi alle overraskede. Ingen havde hørt om den slags tidligere - jeg havde i hvert fald ikke. Men nu kommer der så en ny askesky her i 2011, og igen kommer den fra Island. Er vulkanerne på Island begyndt at gå amok, eller er det helt normalt med store askeskyer? Jeg undrer mig over, om det bare er vindretningen vi har været uheldig med her i 2011 - præcis ligesom sidste år, eller om der er tale om øget aktivitet ved Islands vulkaner.

Hvis det går hen og bliver en vane, at der kommer store askeskyer fra Island ind over Europa hvert år, så kunne man jo forestille sig, at togtrafikken ville opleve en enorm opblomstring. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke skal ud at flyve i disse dage, og jeg krydser fingre for, at 2011 bliver sidste gang vi oplever askeskyer fra Island.

Kronprins Frederiks fødselsdag 2011

Så er det ved at være den tid på året, hvor Kronprins Frederik igen fylder år. Kronprinsen er født d. 26. maj 1968, og det betyder, at han på sin fødselsdag på torsdag på torsdag d. 26. maj 2011 fylder 43 år. Der står ikke noget i Kronprinsparrets kalender om, hvad han og Kronprinsesse Mary skal foretage sig på dagen, så mon ikke han bare holder en rolig familiemiddag med ham selv, Kronprinsessen og deres fire børn, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine.

Dronningen og Prinsgemalen er ikke i København på Kronprins Frederiks fødselsdag, da de er i fuld gang med deres årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, og efter planen ankommer de på torsdag d. 26. maj 2011 til Anholt Havn, hvor de aflægger øen et officielt besøg kl. 10.00. Senere på dagen sejler de afsted fra Anholt, og ankommer dagen efter til Horsens Havn. Så de er travlt beskæftiget, og Kronprinsen må derfor undvære dem på sin fødselsdag i år.

Selv om Kronprins Frederik ikke skal være sammen med Regentparret på sin fødselsdag, så er jeg sikker på, at det nok skal blive en dejlig dag for vores kommende konge. Jeg gik forbi Amalienborg i går, og jeg kunne se, at flaget var hejst ved Kronprinsparrets palæ, og det skulle jo betyde, at de er  hjemme. Jeg håber, at Kronprins Frederik får en dejlig fødselsdag sammen med sin familie, og mon ikke Kronprinsesse Mary og deres fire børn har købt et par gaver til Kronprinsen i anledning af dagen.

mandag den 23. maj 2011

Rygestop - Spar masser af penge mens du har abstinenser

De fleste mennesker er godt klar over, at hvis man ryger, så er et rygestop noget af det bedste man kan gøre for sig selv. Der er en lang række helbredsmæssige fordele, der er økonomiske fordele, og som om det ikke var nok, så ældes huden ikke så hurtigt, hvis man ikke ryger, som hvis man ryger. Alligevel er der mange som har utrolig svært ved at stoppe, og en af mine gode venner sad for kort tid siden i den situation, at han egentlig gerne ville stoppe med at ryge, men han havde bare meget svært ved at gennemføre et rygestop, da han har røget de sidste mange år.

Det lykkedes ham at stoppe med at ryge, men det var ikke ved hjælp af rygeplaster, piller, hypnose, akupunktur eller andre ting. Faktisk stoppede han fra den ene dag til den anden, og det som gjorde, at han fandt styrken til at stoppe, var at han begyndte at regne på, hvor mange penge han ville spare ved et rygestop. Han lavede et sjovt lille regnestykke som lød nogenlunde sådan her:

Hvis det tager to uger - altså 14 dage - før man er fri for abstinenser efter sit rygestop, og man sover 8 timer om dagen. Så har man altså abstinenser i 16 timer om dagen i 14 dage. Det bliver i alt til 224 timer. Hvis man holder rygestoppet i 10 år, hvilket er 3650 dage, har man - i mins vens tilfælde - sparet ca. 33 kr. pr. dag, hvilket over en periode på 10 år bliver til 3650x33 kr, og det bliver i alt til 120.450,- kr. Eftersom vi nåede frem til, at han har abstinenser efter sit rygestop i 224 timer, så har han i hver time med abstinenser holdt en timeløn på  120.450/224 kr., hvilket bliver til 537 kr. pr. time. Selv om abstinenser efter rygestop kan være ubehagelige, så er de måske lidt nemmere at bide i sig, hvis man ved, at man sparer 537,- kr. i timen i de dage man har abstinenser - skattefrit!

For min ven var det i hvert fald det der skulle til for at stoppe med at ryge. Jeg kunne nu godt forestille mig, at sådan et regnestykke ikke er tilstrækkeligt for alle mennesker, men hvis nogen synes de kan bruge det til noget, så er det jo fint. Andre finder måske vejen væk fra cigaretterne ved hjælp af hypnose, akupunktur eller nogle af de produkter man kan købe på apoteket. Den ene måde kan være lige så god som den anden, hvis bare det i sidste ende fører til et permanent rygestop. Nu glæder jeg mig til at se, hvor længe min ven kan holde sit rygestop, men jeg har på fornemmelsen, at han er stoppet permanent, for han har nu været røgfri i fire uger, så de værste abstinenser skulle være overstået.

Hvor meget er en ounce?

Måske har du hørt om vægtenheden ounce, og hvis du har, så har du sikkert også spurgt dig selv: Hvor meget er en ounce? Svaret er, at det er lidt over 28,3 gram, og det er en vægtenhed som mest bruges i forbindelse med guld. Guldpriser er tit opgivet i ounce, og med de guldpriser vi har i øjeblikket, vil en ounce guld koste over 8.000 kr.

Hvad årsagen er til, at man bruger denne vægtenhed i forbindelse med guld må stå hen i det uvisse, men mange ville nok synes, at det ville være nemmere at regne i gram, men det er jo ikke altid, verden er som man gerne vil have det. Og når alt kommer til alt, så finder man nok ud af det alligevel, når bare man er klar over, hvor meget en ounce er.

Selv om ounce normalt bruges, når man handler med guld, så er der jo ikke noget i vejen for, at man kan vælge at bruge det i andre sammenhænge, og nogle ville måske synes, at det kunne være sjovt at angive ingredienserne i en madopskrift i ounce, når nu man alligevel har lært, hvor meget det er. Så kan man bagefter brilliere med sin viden, når folk efter at have læst opskriften gerne vil vide, hvor mange gram der går på en ounce. Om du vil bruge det i forbindelse med guld, madopskrifter eller andet må dog være op til dig selv, men nu ved du i hvert fald, at en ounce nogenlunde svarer til 28,3 gram.

Serena, Valletta

Denne lækre lille yacht hedder Serena og har hjemhavn i Valletta i Malta, men i dag lå den heldigvis ved Amaliehaven i København, hvor den var genstand for mange beundrende blikke. Det er et rigtig hyggeligt skib, og selv om det ikke er verdens største yacht, så er jeg sikker på, at man sagtens kunne tilbringe en sommer ombord på dette dejlige skib. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig sådan en, men den koster sikkert en hel del mere, end hvad jeg har råd til, så jeg må nøjes med at kigge, mens jeg drømmer, at det var mig der kunne sejle rundt til Europas havne med sådan en lækker yacht. Jeg mener ikke, at jeg tidligere har set Serena, men sådan et dejligt skib skal da altid være velkommen til at lægge til ved Amaliehaven en anden gang, så vi igen kan nyde synet.



Vive la Vie, George Town

Her om sommeren kommer der jævnligt store dejlige yachts forbi København, og de lægger gerne til ved Amaliehaven. I dag så jeg en rigtig lækker en af slagsen, nemlig "Vive la Vie" som har hjemhavn i George Town på Cayman Islands, så jeg tog lige et par billeder. Det er et imponerende syn, og man kan ikke lade være med at drømme, når man ser sådan en yacht. Det må jo være fantastisk at have sådan en fætter til rådighed og bare sejle havene tynde på jagt efter nye oplevelser i nye lande. Vive la Vie er bygget på det tyske værft Lürssen som også har bygget yachten SKAT, som er en fast gæst ved Amaliehaven i København hver sommer. På værftets hjemmeside kan man i øvrigt både se en video samt flere billeder af Vive la Vie, som de skriver er bygget i 2008, så det er et forholdsvis nyt skib. Det er første gang jeg ser Vive la Vie, men jeg håber bestemt ikke, at det bliver sidste gang, jeg ser denne fantastiske yacht. Nyd lige billederne:



søndag den 22. maj 2011

Vinder af Copenhagen Marathon 2011 er fundet

Så er der fundet en vinder i Copenhagen Marathon 2011. Vinderen hedder  Mårten Boström og kommer fra Finland, og allerede i starten af ruten lagde han sig i spidsen. Her er et billede, som jeg tog af Mårten Boström ca. halvvejs på ruten, hvor han til lyden af klapsalver kom forbi som den første løber:

Mårten Boström
Som man måske kan se på billedet, så havde han god fart på, selv om han allerede havde tilbagelagt adskillige kilometer på sin tur rundt i København. Der må virkelig ligge mange års hård og koncentreret træning til grund for sådan en præstation. Jeg ønsker Mårten Boström fra Finland tillykke med at have vundet Copenhagen Marathon 2011, og håber han vil komme forbi igen til næste år, når løbet afholdes igen her i København - og hvem ved, måske bliver det igen Boström som vinder Copenhagen Marathon, næste gang det finder sted.

lørdag den 21. maj 2011

Marathonløber på et ben

Som du måske ved, så bliver der løbet marathon i København på søndag, og folk kommer rejsende fra nær og fjern for ved hjælp af deres to ben at tilbagelægge en distance på 42,195 km. Men ikke alle deltagere har to ben. Kunne du forestille dig at løbe marathon på kun ét ben? Det lyder vildt, men det er der faktisk en kvinde der gør ved dette års Copenhagen Marathon, som finder sted på søndag i København.

For nogle dage siden sad jeg og bladrede i en avis, og der faldt jeg over en helsides reklame for et firma som fremstiller benproteser. Det der fangede min opmærksomhed, var en kvinde som prydede store dele af annoncen. Det var en etbenet løber som ved hjælp af en superavanceret benprotese var i stand til at løbe marathon. Faktisk havde hun gjort det adskillige gange, og på søndag når der er marathon i København, stiller hun også op.

Jeg tænker at det må kræve en helt utrolig jernvilje at løbe marathon, når man har fået amputeret sit ene ben, men det er ikke desto mindre hvad denne kvinde gør. Det er mennesker som hende der virkelig gør en forskel. Hun kan være forbillede for mange tusinde andre benamputerede som derved kan se, at det faktisk er muligt at bevæge sig, også selv om man kun har et ben. Det kan være med til at give andre mennesker det håb og den styrke der skal til for at komme videre i livet efter at have mistet et ben.

Jeg håber, det lykkes mig at få et glimt af den etbenede løber ved dette års Copenhagen Marathon. Under alle omstændigheder så ønsker jeg både hende og alle de andre af løbets deltagere held og lykke, og jeg glæder mig til at stå og heppe på dem langs ruten.

fredag den 20. maj 2011

Hvor meget er en hektar?

Fra tid til anden hører man et områdes størrelse angivet i hektar, men hvor meget er en hektar? Bag det fine udtryk gemmer sig det enkle, at en hektar er et område på 10.000 m². Det svarer til et areal på 100 x 100 meter, men naturligvis behøver en hektar ikke at være et kvadratisk område. Det kan f.eks også være et areal på 50 x 200 meter, da 50 x 200 også giver 10.000. Normalt bruger man forkortelsen ha til at betegne en hektar, men man kan også skrive ordet i sin fulde længde, hvis man foretrækker det.

Hvis du synes, det er en lille smule besværligt med at alle de tal, så kan det måske give mere mening at tænke på en hektar som arealet af to fodboldbaner - sådan ca. Så hvis du skulle gå hen og glemme, hvor meget en hektar er i m², så bare husk på at det ca. svarer til arealet af to fodboldbaner, hvis du ikke er typen der har lyst til at give sig i kast med at regne antal m² ud.

Så næste gang du hører nogen tale om hektar, og du derfor måske spørger dig selv: Hvor meget er en hektar, så ved du, at det er et areal på 10.000 m², og at det nogenlunde svarer til to fodboldbaner - det er lidt nemmere at huske på.

Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig. Og hvor har jeg så det fra, og hvorfor kommer jeg med det nu? Jo, for mange år siden sad jeg en sen nat på et værtshus og talte med en gut om den slags filosofiske emner, som man nu taler om en sen nat på et værtshus efter at have fået lidt at drikke. Jeg kan ikke huske i hvilken sammenhæng han sagde det, men i hvert fald fortalte han mig på et tidspunkt i løbet af natten, om et gammelt kinesiske ordsprog som skulle lyde noget i retning af, at hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig.

Jeg kan huske, at det gjorde et stort indtryk på mig. Sikkert fordi jeg syntes, at det lød så åbenlyst logisk og rigtigt. Hvis man ejer en masse ting, så er ens muligheder for at rive teltpælene op og slå sig ned et nyt sted stærkt begrænsede. Det er selvfølgelig aldrig umuligt, men jo flere ting man ejer, jo mere besværligt er det, hvis man f.eks. pludselig beslutter sig for at bosætte sig et sted i Afrika eller et andet spændende sted.

Her til aften kom jeg til at tænke på det gamle kinesiske ordsprog, som jeg hørte dengang for mange år siden. Grunden til at det pludselig dukkede op i mit sind var, at jeg her til aften har siddet og fået et par øl med en gammel bekendt. Han er skotte, men han har boet her i Danmark i mange år. Han fortalte mig, at han for tiden går og drømmer om at flytte hjem til Skotland, men han har det store problem, at han har en CD-samling på flere tusinde CD'er, og han har ikke råd til at få dem fragtet til Skotland. Jeg kom straks til at tænke på, at han vist også fortalte mig den samme historie for et års tid siden, og derefter kom jeg straks til at tænke på det kinesiske ordsprog. Han er jo netop beviset på, at ordsproget giver mening.

Han ejer en kæmpe CD-samling, men i virkeligheden er det jo de mange CD'er som ejer ham. Hvis ikke han havde haft dem, så var han for længst flyttet tilbage til Skotland, men da han ikke har råd til at få dem fragtet, så er han bundet til at blive her i Danmark - sammen med sine CD'er. Det er dem som ejer ham - og ikke omvendt.

Som bekendt er det jo altid sjovere at lære af andres fejltagelser end sine egne, så hvad kan man så lære af historien om skotten med de mange CD'er? For mig at se, så må læren være, at med mindre man føler sig helt sikker på, at man ikke får lyst til at flytte langt væk på et senere tidspunkt i livet, så skal man være meget forsigtig med, hvad man går og anskaffer sig af ting. Faktisk mener jeg, at man hver eneste gang man køber noget skal spørge sig selv, om det virkelig er noget, man har brug for. Ellers risikerer man at ende som min gamle skotske bekendt, som nu sidder her i Danmark på grund af sine CD'er, selv om han hellere ville være hjemme i Skotland. For som kineserne siger: Hvis du ejer mere end 7 ting, så er det tingene som ejer dig.

Løbe på bare tæer - Barfodsløb er populært

Her til morgen havde Go' morgen Danmark besøg af komikeren og foredragsholderen Povl Erik Carstensen som er en ivrig løber. På søndag skal han ud at løbe marathon i København, og det er hans plan at løbe på bare tæer, men hvis ikke det går, så har han en plan B klar som går ud på at løbe i såkaldte minimalsko. Hvis du ikke ved, hvad minimalsko er, så er det et par sko med ultratynde såler, og så er der tæer i skoene. De ser lidt sjove ud, men de skulle efter sigende være behagelige at løbe i. Minimalsko går i øvrigt også under betegnelsen "barfodssko", og de giver - ifølge Carstensen - samme mekanik som når man løber på bare tæer.

Poul Erik Carsten, som for alvor blev kendt i 1980'erne i forbindelse med programmerne "John og Aage", er 51 år gammel og har løbetrænet det meste af sit liv. Han holder meget af barfodsløb fordi det er mere skånsomt for benene, og selv om mange ville tro, at man får glasskår i fødderne af at løbe på bare tæer, så er det ikke noget som har givet Povl Erik Carstensen problemer. Som han siger, så han han et scanningssystem - i form af sine øjne - og ved at holde øje hvor han løber, undgår han at træde på den slags. Det eneste han har trådt på under sit barfodsløb er to hundeefterladenskaber, og det var fordi han løb på græs. Carstensen siger, at han begyndte med barfodsløb for et år eller to siden, efter at han i mange år har haft problemer med sko. Han har prøvet med indlæg i skoene, men det han synes virker bedst, er at løbe med bare fødder. Forrige weekend løb han hele 28 kilometer uden sko, så han er godt forberedt til marathon på søndag. Om vinteren løber han dog med et par tynde sko, da det ellers kan blive lidt koldt om fødderne med de distancer, som han løber.

En fordel ved at løbe på bare tæer er, at man løber mere forsigtigt, fordi man er opmærksom på, hvordan man træder på underlaget, og dermed skulle barfodsløb være langt mere skånsomt end at løbe med sko på, som de fleste løbere praktiserer. I mine unge dage trænede jeg karate, og der løb vi også nogle ture på bare tæer - hele året, og jeg mener kun at jeg en enkelt gang fik et lille glasskår i foden, som jeg dog nemt kunne pille ud igen, så skaden var ikke så stor.

Jeg ønsker Povl Erik Carstensen held og lykke med Copenhagen Marathon på søndag - uden sko på, og hvis jeg når at få et glimt af ham, når han kommer løbende på bare tæer, så vil jeg se om jeg kan tage et billede af den kendte komiker og barfodsløber. Jeg kunne forestille mig, at der er masser af barfodsløbere i Copenhagen Marathon, og sikkert endnu flere som løber med minimalsko - eller barfodssko som de også kaldes.

torsdag den 19. maj 2011

Hvor højt er Mount Everest?

De fleste af os har hørt om Mount Everest. Bjerget ligger i Himalaya, og på Google Maps kan man se, hvor Mount Everest præcis ligger. Det er et fantastisk bjerg, og det har til alle tider betaget os mennesker. Men hvor højt er Mount Everest? Jo, dette kæmpemæssige bjerg, hvor adskillige bjergbestigere i tidens løb er døde i deres forsøg på at nå toppen, rager intet mindre end 8.848 meter op over havoverfladen. Det er næsten 9 kilometer, og for os danskere, som ikke har andet nogle småbakker, er det næsten helt ubegribeligt, at et bjerg kan være så højt.

For en bjergbestiger er Mount Everest det højeste man kan nå - både bogstaveligt og overført. Ikke alle har til fulde forstået, hvor højt Mount Everest er, før de har prøvet at bestige det, og det er bestemt ikke ufarligt at begive sig op ad dette enorme bjerg. Et bjerg som er 8.848 meter højt kan byde på mange ubehagelige overraskelser, og det har mange bjergbestigere måttet sande i årenes løb. Nogle af dem har endda måttet betale den højeste pris for at udleve deres drøm om at bestige det. På Videnskab.dk kan man læse, at mere end 200 mennesker har mistet livet i deres forsøg på at bestige Mount Everest. På trods af dette er der stadig mennesker som begiver sig afsted på denne ultimative bjergbestigning, og der er nok ikke tvivl om, at der også i fremtiden vil være mennesker der mister livet, når de forsøger at bestige denne kæmpe i Himalaya.

Selv om man kan svare på spørgsmålet, "hvor højt er Mount Everest?", så er det ikke det samme som, at man  har opnået en dybere forståelse af, hvor højt det er. Den slags kræver nok, at man prøver at bestige det, og ens dygtighed og bjergets luner vil så i fællesskab afgøre, om man slipper fra det med livet i behold. Hvis du, ligesom jeg, er betaget af dette het utrolige bjerg og gerne vil vide mere om det, så er der en artikel om Mount Everest på Wikipedia, og derudover kan du finde masser af spændende informationer om det rundt om på nettet. Og hvis du tænker på at bestige de 8.848 meter bjerg, så husk at træne grundigt først!

Hula hop ring

De fleste ved sikkert, hvad en hula hop ring er - eller hula hoop ring - alt efter hvor international man vil være. Hvis der mod forventning skulle være en enkelt eller to, som ikke ved det, så er det en plasticring som er ca. en meter i diameter, og som man derefter bringer til at snurre omkring sin mave. Eller det vil sige, at det var det - i dag findes der mange forskellige slags hula hop ringe, og det er faktisk ved at blive den helt store dille. De findes både i plast og i stof og i mange forskellige størrelser.

For mange år siden kunne man i enhver skolegård se børn der legede med hula hop ringe. Dengang var det mest piger der legede med dem, og i løbet af årene gik det vist stille og roligt af mode. Nu er tiderne imidlertid skiftet, og hvis man går en tur i en af Københavns parker, så er der god chance for, at man ser unge mennesker af begge køn som motionerer ved at bruge hula hop ringe. Når man står og betragter det, ser det sjovt ud, og det giver med garanti også rigtig gode mavemuskler. En stor og avanceret hula hop ring er nok et halvdyrt køb, men som sagt kan de fås i mange størrelser og materialer, og en af de gammeldags ringe i plastic skulle de fleste nok kunne overkomme at købe.

Det er sjovt at se, hvordan et stykke legetøj som hula hop ringen pludselig kan få en renæssance og komme på mode. Det er jo et smart motionsredskab, eftersom det ikke fylder specielt meget, og man kan bruge det overalt - selv hjemme i stuen, mens man ser fjernsyn. Det bliver spændende at se, hvor længe det holder, men eftersom det ser ud til at være god og effektiv motion, så skulle der være gode chancer for, at man også til næste år kan se unge mennesker i parkerne i København som konkurrerer om, hvem der er bedst til at bruge en hula hop ring, samtidig med at de får brændt nogle kalorier af.

Søg job - evner i fokus: Ny kampagne for at få handicappede i job

Her til morgen havde Go' morgen Danmark på TV2 besøg af den statsautoriserede revisor fra Ernst & Young, John Petersson, samt Palle som var ham der ansatte John. Det særlige ved John Petersson er, at han kun er 137 cm. høj, og derudover har han flere medfødte handicap, bl.a. har han kun to fingre på den ene hånd. Det har dog ikke afholdt ham fra at arbejde som statsautoriseret revisor, og han fungerer naturligvis lige så godt i dagligdagen som enhver anden statsautoriseret revisor.

Årsagen til at John Petersson var i studiet hos Go' morgen Danmark er, at det har vist sig, at der er større arbejdsløshed blandt handicappede mennesker end blandt ikke handicappede mennesker, og derfor er der nu afsat 10 mio. kr. til en kampagne for at få handicappede i job. Kampagnen hedder "Søg job - evner i fokus" og skal, som navnet antyder, sætte fokus på, at det er evnerne, det kommer an på - ikke et eventuelt handicap

Det er simpelthen et spørgsmål om at bekæmpe fordomme, for mange mennesker har fejlagtigt den opfattelse, at hvis man har et fysisk handicap, så er man nok ikke så kvik. Derfor er det supergodt, at en højtuddannet mand som John Petersson kommer i studiet og viser, at han er lige så almindelig som alle mulige andre mennesker - måske lige bortset fra, at jeg kunne forestille mig, at han er lidt kvikkere end gennemsnittet, siden han arbejder som statsautoriseret revisor, men det er en helt anden snak.

I min egen familie er der også en som er handicappet, og selv om han har et medfødt fysisk handicap, så fejler hans hoved bestemt ikke noget, men han oplever ofte andre menneskers fordomme, og det er selvfølgelig ikke særlig rart. Derfor blev jeg virkelig glad, da jeg så indslaget i Go' morgen Danmark, og jeg synes, det er godt, at der nu bliver søsat en kampagne for at komme fordommene til livs. Stor tak til John Petersson for at stille op i Go' morgen Danmark og dermed medvirke til at få fokus på den nye kampagne.

onsdag den 18. maj 2011

Dagens mand - Camilla blev også fravalgt...

I går skrev jeg et indlæg om dagens mand - eller rettere: dagens woman, hvor alle fyrene havde tændt den røde lampe, så pigen ikke havde nogen fyre at vælge imellem. Som jeg skrev, så var jeg vildt overrasket, fordi hun faktisk var en ret flot pige, og samtidig virkede hun som en spændende person.

Her til aften var der igen Dagens mand - altså i den omvendte udgave, hvor det var en pige der stod i midten, og fyrene der stod i panelet - og nu er det sket igen!!! En supersød og flot pige ved navn Camilla stod i midten, mens der stod 20 fyre i panelet. Atter engang skete det: alle fyrene tændte den røde lampe, før hendes præsentationsvideo var færdig. Hvad sker der? Hun var superflot og feminin. En virkelig sød pige. Måske var det fordi, hun var bokser, men det er jo ikke noget, som i sig selv gør en pige mindre feminin.

Jeg er dybt rystet - tænk at en så attraktiv pige bliver afvist på den måde. Hun virkede dog ikke som om, at det gjorde hende særligt meget, og det er jo heldigvis godt, at hun tog det på den måde. Men jeg forstår simpelthen ikke de fyre. Der stod en superlækker pige foran dem som havde masser at byde på. Ved siden af sin boksning arbejdede hun som promotor, og det er da ikke så kedeligt. Hellere det end en som har et kedeligt skodjob, som hun ikke er glad for.

Camilla var en virkelig attraktiv pige, og så var der ikke en eneste af de 20 fyre som havde lyst til at gå på date med hende. Jeg forstår ikke helt, hvad der foregår, men jeg er helt sikker på, at Camilla nok skal finde sig en god fyr, for hun var bestemt en pige som mange fyre ville gøre hvad som helst for at få fat i.

Flemming Østergaard - Hele historien

Flemming Østergaard er en kendt forretningsmand, som mange måske bedst kender under navnet "Don Ø". Her til aften sendte TV2 et portrætprogram om ham, og meget passende havde programmet fået titlen: "Flemming Østergaard - Hele historien". Det var et ret spændende program som tegnede et meget sympatisk billede af Flemming Østergaard - eller Don Ø om man vil. Jeg er selv stor fan af Don Ø, og jeg har indtryk af, at jeg langtfra er den eneste. Han er blevet betegnet som "Danmarks bedste fodboldkøbmand", og det er vel egentlig en meget passende betegnelse.

Selv om Flemming Østergaard er en succesfuld man, så er det ikke noget, som han er kommet sovende til. Han kommer fra beskedne kår, og han har knoklet hårdt hele sit liv. Ifølge Flemming selv, så var han en doven hund i skolen, men han var god til sport, og det er som om, sport har spillet en stor rolle gennem hele hans liv. Han startede med at tjene sine egne penge ved at arbejde som bud, og det var bare begyndelsen på mange års hårdt og disciplineret arbejde.

Da han i 1960 bestod sin realeksamen begyndte han samme år på en uddannelse som vekselerer, og i 1971 startede han sin første virksomhed sammen med en ven, som han dog siden købte ud af forretningen. Flemming Østergaard - hele historien er en beretning om en mand som har arbejdet utrolig hårdt og som sjældent var hjemme til spisetid. Ofte arbejdede han til langt ud på aftenen. En stræbsom mand som syntes umulig at stoppe.

Men udsendelsen, Flemming Østergaard - hele historien, tegnede også et billede af en mand som på et tidspunkt var tæt på at ende som invalid i en kørestol. I 1986 gik han over et fodgængerfelt, og en bil kom imod ham. Flemming gik ud fra, at bilen selvfølgelig ville stoppe, men det gjorde den desværre ikke. Flemming Østergaard bliver kørt ned, og hans ben var åbent fra knæet og ned til foden. Han havde fået 6 åbne benbrud, og lægen sagde, at de var nødt til at amputere. Sådan gik det dog ikke.

Det lykkedes at redde benet uden at amputere, og Flemming Østergaard gik i gang med en nærmest umenneskelig genoptræning. Han trænede 4 - 6 timer om dagen, og på et tidspunkt lå han og kravlede rundt ude på græsplænen i regnvejr - for at motionere! Det viser meget godt, hvor ustoppelig denne mand er. Don Ø takkede nej til hospitalets genoptræning, og opsøgte i stedet selv en fysioterapeut. Sammen med fysioterapeuten Jan Ove gik han i gang med en hård genoptræning, og efter 2 - 3 måneder lykkedes det at bøje hans ben, og derefter gik det fremad. De fleste som havde været udsat for det, som Flemming blev udsat for, ville have endt deres liv i en kørestol - men Don Ø skal nok selv bestemme om han skal ende i en kørestol - og derfor har han i dag sin førlighed.

De fleste er nok klar over, at Flemming Østergaard er en ret velhavende mand, men de færreste er nok klar over, at han faktisk har givet en hel del penge til velgørenhed. Han har dog altid gået stille med dørene om, hvad han har givet, for han ønsker ikke, at nogen skal komme og påstå, at det kun er noget, han gør for at promovere sig selv. Østergaard har holdt en masse foredrag, og for hvert foredrag har han fået 40.000 kr. - og hver en krone har han givet til velgørenhed - det kalder jeg en mand!

Som mange ved, så stoppede Flemming Østergaard som bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, da et par af aktionærerne ikke havde tillid til ham. Det var en svær tid for ham, men han stoppede med værdighed. Han indkaldte Parkens medarbejdere til en reception, hvor han tog afsked. I forbindelse med receptionen blev han - forståeligt nok - meget følelsesmæssigt berørt, og som han selv siger, så er han et kæmpe tudefjæs.

Som nævnt ovenfor, så har jeg altid været en stor fan af Don Ø, og efter at have set udsendelsen, Flemming Østergaard - hele historien, så må jeg indrømme, at min respekt for ham er blevet - om muligt - endnu større. Han virker som en utrolig sympatisk mand med hjertet på rette sted, og jeg håber ikke, at han har mistet modet på at arbejde med sport, for han er en mand som virkelig kan gøre en forskel. Stor respekt til Flemming Østergaard herfra, og jeg glæder mig til vi - forhåbentlig - igen ser Don Ø i spidsen for et stort dansk sportsprojekt.

Rulleskøjter i København

Noget tyder på, at den helt nye motionsdille er at løbe på rulleskøjter. I dag var jeg ude at gå en tur, og på blot en times spadseretur i København så jeg omkring 20 - 30 mennesker på rulleskøjter rundt om i byen. Vi har masser af cykler her i København, og det er vi faktisk kendt for over hele verden, men det kunne da være sjovt, hvis vi også kunne blive kendt for at have mange rulleskøjter i København. Både cykler og rulleskøjter er jo nogle fremragende motionsformer, og samtidig er det gode transportmidler.

Hvis dillen med at løbe på rulleskøjter breder sig, så kunne det være, at det var en idé at gøre nogle af cykelstierne lidt bredere, så der også kan blive plads til rulleskøjte-løbere. De tager jo nogle gange en lille smule mere plads i bredden end det er tilfældet med cykler, men hvis viljen er der, så skulle det nok kunne lade sig gøre, at det kunne blive en integreret del af transporten i København. Det er en meget miljøvenlig form for transport, og så er det jo også billigt at komme rundt - når først rulleskjøterne er købt, så kan man helt gratis komme rundt i byen. Oven i købet kan man køre rimelig hurtigt på sådan et par - når man altså lige har fået øvelsen først!

Jeg synes, der er mange fordele ved rulleskøjter som transportmiddel, som man ikke har ved cykler. En af de største fordele er, at man kan tage dem med sig, når man ikke kører på dem. De kan snildt ligge i en taske, og på den måde er man ude over problemerne med tyveri, som jo ellers er et stort problem for mange cyklister. En anden fordel er, at man uden problemer kan færdes på steder som f.eks. Strøget i København, hvor der jo som regel altid er mange mennesker. Det er næsten umuligt at cykle på strøget i myldretiden - og så er det i øvrigt også ulovligt.

Det kunne være sjovt, hvis København kunne blive byen der var kendt for at have flere mennesker på rulleskøjter end nogen anden by i verden. Det ville i den grad styrke vores image som en miljøvenlig by, og så er der jo også den fordel ved det, at man får masser af motion ved at transportere sig rundt i byen på den måde. Vi er allerede kendt for vores klimavenlige løsninger, men derfor er der jo ingen grund til at hvile på laurbærene. Vi kan sagtens gøre mere, og i den forbindelse ville det være helt oplagt med nogle flere rulleskøjter i København.

Jeg går selv alvorligt og overvejer, om jeg skulle købe mig et par rulleskøjter. Jeg havde nogle da jeg var barn, og jeg kan da huske, at det var sjovt at løbe op og ned ad gaden på dem. Det er fint, at det nu også er blevet moderne blandt voksne, så hvis jeg købte mig et par, ville jeg for første gang i mange år være med på moden, og det er jo en sjov lille sidegevinst. I første omgang vil jeg prøve at snakke med nogle af mine venner om projektet, og høre om de eventuelt også kunne have lyst til at løbe på rulleskøjter. På den måde ville vi kunne øve os sammen, for jeg tror det er nødvendigt med lidt øvelse, inden vi begiver os ud på gader og cykelstier i København. Så hvem ved, måske bliver det mig som man ser senere på sommeren med fuld fart på gennem byen på et par smarte rulleskøjter i gang med at motionere mens jeg bevæger mig rundt i byen.

VM i stomp

Tre medicinstuderende fra Aarhus Universitet, har vundet DM i at tromme på ting fra klasseværelset. Ja, det lyder en smule mærkeligt, men den er god nok. De tre friske fyre, Esben Baymler, Niels Baymler og Sigurd Sloth var her til morgen på besøg i programmet Go' morgen Danmark på TV2, hvor de gav en prøve på deres lidt specielle kunnen.

Esben, Niels og Sigurd havde lavet et nummer af ca. et minuts varighed som de spillede i studiet, og hvis man ikke lige vidste det, så ville man ikke i sin vildeste fantasi drømme om, at de musikinstrumenter de spillede på var noget så specielt som en klipsemaskine, et bæger til at stille blyanter i, en blyantsspidser, et penalhus samt en sprit-tusch til at lave scratch-lyde og overrivning af papir til ligeledes at lave scratch-lyde. Midt i nummeret rullede de en rulle tape ud, hvilket gav en lidt speciel lyd, som de fleste af os har hørt, hvis vi har prøvet at rulle et langt stykke tape ud. Alle tingene blev tilsammen til et fremragende musiknummer, og det har dommerne ved DM i at spille på ting fra klasseværelset altså også syntes, så de tre fyre er nu danmarksmestre i disciplinen.

Musikgenren hedder stomp, og det går ud på at tromme og spille på hverdagsting. Og de tre vindere af DM skal nu repræsentere Danmark ved VM i stomp som foregår i Rio de Janeiro, hvor der vil være deltagere fra 40 lande. Jeg ønsker de tre gutter held og lykke ved VM i stomp, og håber at de får en god placering.

tirsdag den 17. maj 2011

Privat vagtværn i Solrød

En gruppe grundejere i Solrød har været hårdt plagede af indbrud, og ofte har politiet været lang tid om at rykke ud, når de har kontaktet dem. Derfor har grundejerne nu taget konsekvensen og hyret et privat vagtværn til at holde øje med området. Resultatet er, at der nu næsten ikke er nogle indbrud eller andre ulovligheder i området, så grundejerne er yderst tilfredse med deres samarbejde med det private vagtværn. Det fremgår af et indslag på TV2 Lorry her til aften. Man så også vagtværnets vagter, og det hele så pænt og ordentligt ud.

Det er jo lidt sørgeligt, at det skal være nødvendigt, men lige så længe som der har været mennesker på jorden, lige så længe har der nok eksisteret tyveknægte, så det er nok noget man bliver nødt til at affinde sig med, selv om det selvfølgelig er ærgerligt for borgerne, at de skal have udgifter til at hyre et privat vagtværn til at passe på dem.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det private vagtværn har fået tyvene til at holde op med deres numre, eller om de bare har fundet nye jagtmarker. Hvis det sidste er tilfældet, så er det jo lidt ærgerligt for dem der nu bliver plaget af indbrud i stedet for. Selv om det selvfølgelig vil være lidt uheldigt, hvis det forholder sig sådan, så kan jeg nu alligevel godt forstå grundejerne i Solrød, for hvis de kan slippe for generne ved at hyre et privat vagtværn, hvorfor skulle de så lade være?

Det bedste ville jo være, hvis man kunne få tyveknægtene til at holde op med deres ugerninger, men det er jo nok svært, hvis de skal skaffe penge til et misbrug eller lignende, så husejere må nok se i øjnene, at det kan være nødvendigt at hyre private vagtværn, hvis de bor i et belastet område og gerne vil undgå indbrud, hvor sørgeligt det end er.

Springvand i haven

For nogle dage siden - da vejret var godt - var jeg på besøg hos nogle af mine bekendte som bor i hus, og for at lave det rigtig hyggeligt, så har de et springvand i haven. Vi sad udenfor og drak kaffe, mens vandet rislede, og jeg må indrømme, at lyden af springvandet næsten virkede som terapi på mig. Det var virkelig afslappende at høre på vandets rislen, mens vi sad der og snakkede. Tænk at et springvand i haven kan have en så stor effekt.

Jeg har boet i lejlighed lige siden jeg for mange år siden flyttede hjemmefra, og jeg har altid været glad for det, men efter at have oplevet hvor afslappende det er at høre på sådan et springvand, så har jeg gået og fantaseret om selv at flytte i hus og få et lille springvand i haven. En varm sommerdag er der intet så hyggeligt som en have, og jeg ved lige præcis, hvordan min drømmehave skal se ud. Der skal naturligvis være masser af planter og blomster, og så skal haven selvfølgelig være afskærmet, så man kan sidde ugenert og sole sig. Og som prikken over i'et, så skal der være en lille fiskedam med et springvand. Sådan ville en have se ud, hvis jeg skulle designe den, og springvandet i haven skal naturligvis være så tæt på, hvor man sidder, så man kan høre vandet, mens man sidder og nyder sin eftermiddagskaffe. Som du kan høre, så har sådan et lille springvand sat mange tanker i gang hos mig, og det har fået mig til alvorligt at overveje, om jeg skulle begynde at arbejde hen imod at blive husejer.

Jeg synes, det er ret interessant, at en så lille ting som et springvand i haven jo egentlig er, kan gøre så meget ved os mennesker. Det viser, at vi faktisk er ret lette at påvirke - et lille springvand, og så er vi solgt. Jeg er i hvert fald. Jeg ved også, at hvis jeg var ejendomsmægler og skulle sælge et hus om sommeren, så ville jeg ofre de par hundrede kroner, som jeg forestiller mig er den pris man skal betale for at få et springvand, og så ville jeg anlægge en lille havedam med et springvand, inden jeg skulle vise huset frem, for så er jeg helt sikker på, at en potentiel køber ville være solgt lige på stedet - præcis lige som mig selv.

Copenhagen Marathon 2011

Så nærmer dagen sig for Copenhagen Marathon 2011 - eller hvis man skal være helt præcis: Nykredit Copenhagen Marathon 2011. Løbet finder sted på søndag d. 22. maj, og ligesom sidste år, så er der både start og mål på Islands Brygge i København.

Den rute der løbes fører løberne rundt i flere af Københavns bydele, og ifølge løbets hjemmeside, så skulle der være tale om tilskuervenlig rute, og det lyder jo som en rigtig god ting. Som altid vil der sikkert være masser af københavnere som tager opstilling langs ruten og hepper på de seje mennesker som kaster sig ud i sådan en udfordring, som det jo er at løbe et marathon. For løberne er det kulminationen på mange måneders  hård træning, når de på søndag d. 22. maj begiver sig ud på ruten og - for langt de flestes tilfælde - kommer i mål efter at have gennemført Copenhagen Marathon 2011.

Jeg er fuld af beundring over de mennesker. Det må kræve en helt enorm viljestyrke både at træne sig op til løbet og at gennemføre det. Jeg er helt sikker på, at de - udover træthed - føler en kæmpe tilfredsstillelse, når de endelig når i mål efter at have løbet 42,195 km, som jo er den længde, et marathon løb har. Når man tænker over det, så lyder det jo helt utroligt, at mennesker kan løbe en så lang distance, og jeg må indrømme, at jeg har stor respekt for at nogen gennemfører et så krævende løb, som Copenhagen Marathon - og et hvilket som helst andet marathon - er.

Som så mange andre, så har jeg også selv fantaseret om at træne mig op til at løbe et marathon, men jeg må være ærlig at sige, at det aldrig rigtig er blevet til noget. Den længste distance jeg nogensinde har løbet er 10 km., og det er jo kun en fjerdel af et marathon - og så er det oven i købet mange år siden. Jeg ville ikke engang kunne løbe 10. kilometer i dag, så der ville være lang vej, hvis jeg virkelig skulle træne mig op til at løbe et marathon en dag. Indtil videre nøjes jeg med lidt hyggejogging i lokalområdet, og da jeg ved hvor træt jeg kan være efter bare at have løbet en kort tur, så ved jeg, at den træthed som deltagerne i Copenhagen Marathon må føle efter løbet må være helt ekstrem.

Så hvis du ikke har noget at tage dig til på søndag, så stil dig op langs ruten til Nykredit Copenhagen Marathon 2011 og hep på de mange løbere der kæmper en brav kamp for at nå i mål. Jeg er sikker på, at de føler det som en hjælp, at der står glade mennesker langs ruten og hepper på dem. Jeg har i hvert fald tænkt mig at finde et godt sted langs ruten, hvor jeg kan stå og heppe på deltagerne. Jeg vil helst stå et sted midt på ruten eller lidt efter, så jeg kan komme til at heppe på dem, når de virkelig har brug for noget opmuntring. Stor respekt herfra til deltagerne i Copenhagen Marathon 2011 - jeg krydser fingre for, at alle når i mål.

Dagens mand - Wenja fandt ikke en fyr

Jeg har lige siddet og set Dagens Mand på TV2 - vistnok en genudsendelse, men pyt med. Der var tale om en specialudgave af Dagens mand, nemlig en udgave hvor rollerne var byttet om, så det i stedet for en mand var en kvinde der stod i midten, og i panelet stod der så 20 mænd. Det var i sig selv lidt sjovt, men nu kommer det mærkelige.

Den første pige der skulle ind hed Wenja, og for første gang nogensinde - i hvert fald i de udsendelser jeg har set - så slukkede alle dem i panelet, inden hun var færdig med sin præsentation. Hver eneste lampe lyste rødt, og pigen på gulvet havde derfor slet ikke nogen fyre at vælge imellem, og hun måtte gå ud af studiet alene. Det mærkelige var, at hun så virkelig godt ud, og virkede som en rigtig spændende og sød pige. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da fyrene stemte Wenja ud. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de ikke kunne se noget i hende.

Wenja var en rigtig hestepige - eller ridepige om man vil, og så arbejdede hun som beslagsmed. Hvis der skulle være en læser eller to, som ikke ved, hvad en beslagsmed er, så er det en som sætter hestesko på heste. Men selvom hun arbejde som beslagsmed, hvilket jo er et mandefag, så var hun superfeminin og flot. En virkelig sød og glad pige med et kønt ansigt, en flot krop, og noget reelt indhold i sit liv. Jeg var fuldstændig målløs, da hun stod der og kiggede på alle de røde lamper.

Selvfølgelig var det lidt synd for hende, at de allesammen havde slukket, og nogle ville måske betragte det som lidt af et nederlag, men på den anden side kan man spørge sig selv, om det måske ikke var meget godt. Jeg mener, hvis de ikke kan lide at en pige har en hobby hun brænder for og arbejder med noget som er relateret til den hobby - med andre ord: hun har et liv, så ville det nok heller ikke have været særligt spændende for hende Wenja at gå på date med nogen af dem. Det må da være dejligt at have en kæreste som har slået sin hobby og sit arbejde sammen og derfor er tilfreds med sit liv, end at have en kæreste som har et kedeligt job og som derfor kun er glad, når det er aften eller weekend.

Nå men hestepigen Wenja skal nok finde en fyr, selv om det ikke lige blev i dagens mand - eller rettere sagt dagens woman. Nu håber jeg ikke, at hun blev helt slået ud af den oplevelse, for det er der ingen grund til. Hun havde hele pakken, så hun skal nok finde sig en fyr som forstår at sætte pris på en flot pige med et sødt smil, en flot krop og et spændende liv.

Hvad er mit BMI?


Body Mass Index (BMI) er et udtryk for forholdet mellem en persons højde og vægt, og så er det jo naturligt at spørge sig selv, "hvad er mit BMI?". Det er en meget anvendt størrelse som er brugbar, når man skal vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig. Hvis du gerne vil vide, hvad dit BMI er, så er det eneste der kræves, at du kender din højde og din vægt. Så er det bare at indtaste oplysningerne i felterne nedenunder, og trykke på knappen, og straks ved du, hvad dit BMI er. Det optimale er, hvis dit BMI er mellem 18,5 og 25 - i så fald er du normalvægtig. Nedenfor kan du se, hvad dit BMI er udtryk for. Prøv at indtaste dine oplysninger, og så går får du svar på spørgsmålet, "hvad er mit BMI?", når du trykker på "Beregn"-knappen:

Indtast din højde i cm.:


Indtast din vægt i kg.:




Dit Body Mass Index (BMI) er:



Hvis dit BMI er under 18,5 er du undervægtig
Hvis dit BMI er mellem 18,5 og 25 er du normalvægtig
Hvis dit BMI er mellem 25 og 20 er du overvægtig
Hvis dit BMI er over 30 er du svært overvægtig

mandag den 16. maj 2011

Hvor meget er en fod?

En fod er en længdeenhed, og selv om vi måske er mest vante til at angive længder i centimeter, meter og kilometer, så er der altså også nogle ting, som normalt altid opgøres i fod. Og i den forbindelse er der jo ikke noget mærkeligt i at stille det meget relevante spørgsmål, hvor meget er en fod?

Det korte svar er, at en dansk fod er ca. 31,4 centimeter, og det lange svar er, at længden af en fod er forskellig alt efter hvilket land man taler om. Englænderne har deres mening om, hvor meget en fod er, og det samme har portugiserne, russerne og mange andre, så det kan måske godt være en lille smule forvirrende. Heldigvis forholder det sig sådan, at der ikke er den helt store afvigelse mellem de forskellige lande, så  hvis man bare har brug for at vide nogenlunde hvor meget det er, så kan man fint klare sig med kun at kende den danske angivelse af en fods længde.

Hvis du sidder og undrer dig over, i hvilke sammenhænge man bruger fod som angivelse af længdemål, så tænk på både. Når man skal angive længden af en båd bruger man normalt ikke meter og centimeter, men derimod er det helt normalt at tale om en 30-fods sejlbåd. Et andet eksempel er fiskestænger. Længden af en fiskestang bliver normalt heller ikke angivet i meter og centimeter, men i lighed med bådene, så angiver man længden i fod. En fiskestang på 6 fod vil normalt blive betragtet som en kort stang, men en på 10 fod normalt vil blive betragtet som en lang stang.

Som du kan se, bruges længdemålet fod altså stadig, og derfor er det bestemt ikke overflødigt at vide, hvor meget en fod er, og det ved du heldigvis nu. Så nu ved du hvad der tales om, hvis du møder en der står og fortæller, at han har været ude at se på en 26-fods båd, men at han syntes den var en smule for kort, og det måske ville være bedre med en på omkring 29 eller 30 fod. Det er bare at gange med 31,4 for at nå frem til, hvor meget den angivne længde ca. er i centimeter.

Store bededag 2011

Store bededag 2011 falder i år fredag d. 20. maj. Det betyder, at store bededagsferien varer fra og med fredag d. 20. maj og til og med søndag d. 22. maj. Ikke verdens længste ferie men alligevel bedre end ingenting, og hvis man ikke spilder tiden kan man sagtens nå en masse ting på de tre dage den varer. Som altid falder store bededag henmod slutningen af maj, og derfor er det som regel dejligt lunt i vejret, når der er store bededagsferie.

Navnet store bededag er i øvrigt en smule pudsigt set med nutidens øjne, for når det kommer til stykket, så er det nok de færreste af os der bruger dagen til at bede. Men pyt med det - det er jo altid dejligt med en fridag, og så kan det jo være ligemeget hvilket navn fridagen har, og hvordan den er opstået. Dermed ikke sagt, at jeg vil fraråde nogen at bruge dagen til at bede i, men blot en konstatering af, at det her i år 2011 nok ikke længere er så udbredt at bruge store bededag til det, som den oprindeligt var beregnet til.

Hvis man hører til dem der endnu ikke har besluttet sig for, hvad man vil foretage sig på store bededag 2011, så overvej at gå en tur rundt i København og oplev nogle af de mange hyggelige grønne områder, som byen byder på. Man kan også tage en tur med havnebussen som sejler fra nyhavn og på den måde få sig en dejlig sejltur rundt i havnen for samme pris, som hvis man havde taget en almindelig bus rundt i byen. Man kan selvfølgelig også vælge at tage på telttur eller måske i sommerhus, hvis altså man har et sommerhus. Mulighederne for at høste oplevelser er mange, så er der ingen undskyldning for ikke at få en masse godt ud af store bededag 2011 og resten af storebededagsferien.

søndag den 15. maj 2011

Robotforskeren Henrik Schärfe har fået en kopi af sig selv

21-Søndag på DR1 viste her til aften et indslag om en dansk robotforsker, som har gjort sig en hel del bemærket på det seneste. Robotforskeren Henrik Schärfe har nemlig fået lavet en robot som er en tro kopi af ham selv. Robotten ligner den 43-årige robotforsker på en prik, og den kan bl.a. bevæge hovedet og blinke med øjnene. Henrik Schärfes dobbeltgænger er produceret i Japan, og den har kostet lidt over en million kroner at fremstille. Det hænger sammen med, at den slags endnu ikke er sat i masseproduktion, og så bliver det i sagens natur lidt dyrere at fremstille. Der er faktisk kun produceret tre robotter af samme slags som Henrik Schärfe 2, som robotten kærligt kaldes. I indslaget i 21-Søndag fulgte man Henrik Schärfe og hans robot-dobbeltgænger, da de var hos frisøren, og hende der skulle klippe robotten gav da også udtryk for, at hun syntes, det var en lille smule mærkeligt.

Robotten har fået fået sit eget kontor, så man kan studere hvordan folk reagerer, når de møder den. Robotforskning er trods stadig en ret ny videnskab, og det er de færreste af os der rent faktisk har mødt en robot. Jeg ved ikke selv, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg stod ansigt til ansigt med en, der lignede et menneske på en prik - jeg tror faktisk at jeg i lighed med frisøren ville synes, at det var lidt mærkeligt.

Henrik Schärfe har dog ikke kun fået lavet robotten med henblik på sjov og ballade. Der er masser af opgaver, som i dag udføres af levende mennesker som med fordel kunne udføres af robotter, og set i det lys, er det ret vigtigt at forske i robotter og finde ud af, hvad de kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til.

Jeg glæder mig til den dag, hvor man kan købe en tro kopi af sig selv som både kan tale og bevæge sig, ligesom man selv gør. Så kunne man sende robotten afsted, når der var noget man ikke selv gad, og der ville sikkert også være en lang række muligheder som vi bare ikke har fantasi til at forestille os i dag. Jeg ønsker Henrik Schärfe held og lykke med forskningen, og jeg glæder mig over, at lille Danmark også er helt fremme i skoene indenfor denne form for teknologi. Men indtil min robot-dobbeltgænger kommer, så må jeg nok hellere selv tage opvasken, så de må godt skynde sig lidt med at få gang i forskningen.

Sommerhus i Skagen

Der findes ikke noget sted i Danmark, hvor lyset er smukkere, end det er i Skagen. Derfor er et sommerhus i Skagen også et af de bedste steder man kan tilbringe sin sommer, hvis det altså skal være her i Danmark. Hvis man har været i Skagen, så ved man, at der er utrolig hyggeligt, og selv om der er mange velhavende mennesker der tilbringer sommeren deroppe - specielt i uge 29 - så er det også et sted for helt almindelige mennesker.

Nogle af mine venner går og leger med tanken om at købe et sommerhus i Skagen, og umiddelbart lyder det jo som en rigtig god idé, og de har da også set på flere som er til at få for en rimelig pris. Spørgsmålet er bare, hvor meget man får sådan et hus brugt, når det kommer til stykket. For når man bor i København, så er der faktisk ret langt at køre - i modsætning til hvis man havde et sommerhus i Rørvig eller i Sejrøbugten. Mange københavnere har sommer- eller fritidshus på Sjælland, og jeg tror, man er mere tilbøjelig til lige at smutte afsted i en weekend, hvis det er et sted, hvor man kan komme til med en times kørsel, fremfor hvis man skal bruge adskillige timer for at nå frem.

Hvis man har et sommerhus i Skagen, og man kun bruger det, når man har mindst fire-fem dage til rådighed, så vil resultatet for de fleste mennesker være, at man ikke får det brugt særlig mange gange hvert år, og så er det spørgsmålet, om det så overhovedet kan betale sig at købe et sommerhus fremfor bare at leje et, når man har brug for det, og så betale den pris det koster at leje sig ind.

Den slags tanker har jeg brugt aftenen på at diskutere med mine venner, men de føler sig sikre på, at de også vil tage afsted, selv om de kun har en weekend til rådighed, og selv om det vil tage dem mindst fire timer at komme dertil - og så skal man endda køre rimelig hurtigt. Hverken de eller jeg kender nogen der har erfaring med at have et sommerhus i Skagen eller andre steder som ligger lige så langt væk, så det kan ikke rigtig blive til andet end gætteri, når man skal vurdere, hvor meget sådan et sommerhus egentlig ville blive brugt.

Naturligvis ville jeg da synes, at det var dejligt, hvis de gjorde alvor af deres planer og købte et sommerhus i Skagen, fordi det så måske også ville give mig mulighed for at låne det fra tid til anden, men jeg ville virkelig ærgre mig på deres vegne, hvis det viste sig, at de ikke fik kørt hele vejen til Skagen lige så ofte som de egentlig havde tænkt sig, og sommerhuset derfor ville stå ubrugt i store dele af sommerhalvåret.

Derfor ville det være rart, hvis der er nogen der har erfaringer på området som vil dele disse erfaringer. Det behøver ikke nødvendigvis at være i Skagen at man har eller har haft sommerhus, men hvis man har prøvet at eje et sommerhus som ligger langt væk fra hvor man bor, og samtidig har fuldtidsarbejde, som man skal passe, så har man sikkert nogle erfaringer som vi andre kunne have glæde af at høre. For jeg kan ikke sige mig fri for en mistanke om, at et sommerhus i Skagen ikke ville blive brugt særlig meget, når først hverdagens travlhed begynder at melde sig. Men som sagt, hvis du erfaringer på området, så skriv endelig en kommentar.

Ingen kære mor - alene i junglen

For tiden sender TV2 programmet "Ingen kære mor - alene i junglen". Det handler om nogle forkælede piger som skal prøve at klare sig ude i junglen på naturens præmisser. Ekspeditionens leder er den tidligere jægersoldat, Lothar Friis som har stor erfaring som coach, og han giver de syv piger nogle meget grænseoverskridende opgaver ude i junglen. De syv piger, Anna, Cecilie, Nadia, Nanna, Elizabeth, Victoria og Karoline må alle presse sig selv til det yderste, når de skal klare sig helt alene i junglen sammen med Lothar Friis.

Det er virkelig spændende at se, hvordan pigerne udvikler sig i takt med, at Lothar giver dem større og større udfordringer. I det seneste program skulle de bl.a. slagte og flå en kylling, slå en ål og en slange ihjel - og derefter skulle maden naturligvis tilberedes over åben ild, som man nu gør når man er alene i junglen og der ikke er nogen kære mor til at tage sig af en. Lothar Friis virker som en utrolig rolig mand med et stort overblik, og det er tydeligt, at pigerne har tillid til, at han ved, hvad han har med at gøre.

Det må virkelig være en stor oplevelse for pigerne at deltage i programmet, Ingen kære mor - alene i junglen, og de får nok nogle erfaringer, som de kan drage nytte af resten af livet. Jeg ved ikke, hvem der har fået idéen til at lave sådan et program, men det er spændende at følge med i, hvordan nogle forkælede piger klarer sig, når der ingen kære mor er i nærheden. Det kunne være sjovt at høre, hvordan pigerne har det, når de er kommet hjem og har fået deres oplevelser i junglen lidt på afstand. Jeg er sikker på, at de ting som de har lært af Lothar Friis gør dem bedre i stand til at samarbejde med andre mennesker, og det er jo en god egenskab at have, når man skal klare sig ude i samfundet. Jeg har stor respekt for, at de syv forkælede piger har taget udfordringen op og valgt at deltage i ekspeditionen, hvor de skal klare sig alene i junglen.

Operation X - Fusk i flyttefirmaet

Så slår Morten Spiegelhauer og Operation X til igen. Denne gang hedder programmet "Fusk i flyttefirmaet", og handler om sorte penge i flyttebranchen. Vi har alle prøvet at flytte, og ja, som regel vil flyttefolkene have betalingen kontant. Tilsyneladende findes der flyttemænd som ikke opgiver hele deres indtægt til skattevæsenet, og det er netop det, som Operation X prøver at afsløre i programmet, Fusk i flyttefirmaet, der som vanligt har Morten Spiegelhauer som vært.

I reklamerne for udsendelsen, Fusk i flyttefirmaet, ser man en mand som er filmet med skjult kamera, og brugen af skjult kamera er noget som i vid udstrækning benyttes i Operation X. Man kan diskutere det etiske i at filme folk uden deres vidende, men på den anden side, så vil det jo være svært at afsløre noget som helst nogen steder, hvis folk er klar over, at de bliver filmet. Spiegelhauer står bag nogle af de mest opsigtsvækkende afsløringer i dansk TV-journalistik, og i de fleste af Operation X-udsendelserne benyttes der en eller anden form for skjult kamera.

Det er nok svært at komme sorte penge helt til livs, og der vil sikkert altid være nogle flyttefolk som laver noget fusk, men det er mit indtryk, at langt de fleste flyttefirmaer er hæderlige foretagender, hvor man ikke beskæftiger sig med sorte penge men derimod afregner skat og moms af hver eneste flytning. Når alt kommer til alt, så er der folk der snyder i skat indenfor mange brancher, men det gør jo ikke alle i de pågældende brancher til svindlere.

Operation X, Fusk i flyttefirmaet, bliver sendt i morgen aften kl. 20.00 på TV2, og det bliver spændende at se, hvad Morten Spiegelhauer har gravet frem denne gang. Slutningen af Operation X-programmerne er altid særligt spændende, for det er der, han konfronterer de mennesker, som programmet handler om. Jeg glæder mig til at se Fusk i flyttefirmaet i morgen aften, men som sagt så er det min opfattelse, at det kun er nogle få brodne kar som ikke husker at afregne moms og i øvrigt betale deres skat, som de skal. Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad Spiegelhauer og resten af Operation X journalisterne har på programmet i morgen, når udsendelsen bliver sendt.

Aserbajdsjan vinder Europæisk Melodi Grand Prix 2011

Efter en nervepirrende afstemning vandt Aserbajdsjan Europæisk Melodi Grand Prix 2011, eller Eurovision om man vil. Aserbajdsjan stillede op med sangen "Running Scared" som blev sunget af Ell og Nikki. Danmark var godt med hele vejen, men vi fik desværre ikke nok point til at kunne løbe med sejren. På et tidspunkt i begyndelsen af afstemningen lå vi på førstepladsen, men gled siden ned på fjerde-, femte- og sjettepladsen, og vi holdt os deromkring gennem det meste af afstemningen. Så selv om det ikke blev os, men derimod Aserbajdsjan som vandt Melodi Grand Prix 2011, så synes jeg nu alligevel, at vi klarede det fint, og der var da også flere lande som gav os topkarakter for vores bidrag. Danmark sluttede på en flot femteplads, og det er jo ikke helt dårligt. Frankrig som ellers var blevet spået som en mulig vinder af dette års Melodi Grand Prix fik en elendig placering, men de gjorde sig i stedet bemærkede ved at tale fransk, da de afgav deres point - i modsætning til alle andre landes repræsentanter som talte engelsk under stemmeafgivelsen.

Der var selvfølgelig stor glæde i den aserbajdsjanske lejr, da det stod klart at Aserbajdsjan havde vundet Europæisk Melodi Grand Prix 2011, og mon ikke der er nogen der skal ud at feste i aften. Med den aserbajdsjanske sejr står det klart at næste års Europæiske Melodi Grand Prix skal afholdes i Aserbajdsjan, da reglerne foreskriver, at vinderen skal afholde konkurrencen det efterfølgende år. Vi kan allerede nu begynde at glæde os til næste års Grand Prix, og til den tid skal vi nok slå dem allesammen. Herfra skal lyde et stort tillykke til Aserbajdsjan for at have vundet Europæisk Melodi Grand Prix 2011. På gensyn til næste år!

lørdag den 14. maj 2011

Per Stig Møllers kone oversætter Benny Andersens viser

Programmet Lounge på TV2-Lorry havde her til aften besøg af forfatteren og sangskriveren Benny Andersen og kulturminister Per Stig Møllers kone, Xukun Ji. Sidstnævnte er, som navnet måske afslører, kineser, og hun og Benny Andersen havde mødt hinanden under en emhætte. De havde nemlig været til et selskab, hvor de var de eneste rygere, og det eneste sted de måtte ryge var under emhætten. Der havde de så stået og talt om kultur, historie, kirker og meget andet, og så var det, de fik idéen til, at Xukun Ji skulle oversætte nogle af Benny Andersens viser til kinesisk.

Kulturminister Per Stig Møller må være stolt af at have en kone som på den måde bidrager til at udbrede dansk kultur, og selv om det måske lyder en smule mærkeligt at oversætte Benny Andersens viser til kinesisk, så må jeg faktisk indrømme, at det lød utrolig smukt, da de spillede visen "Svantes lykkelige dag" - på kinesisk. Naturligvis forstod jeg intet af, hvad der blev sunget, men melodien var jo den samme som når den spilles på dansk, og det kinesiske sprog lød som om det var skabt til Benny Andersens viser. Godt initiativ fra Per Stig Møllers kone og Benny Andersen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det måske kunne blive starten på et større projekt med at udbrede dansk kultur. Benny Andersen og Xukun Ji virkede i hvert fald som om, de syntes det havde været et rigtig spændende projekt.

I dag er det Kronprinsparrets bryllupsdag

I dag d. 14. maj er det Kronprinsparrets bryllupsdag. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift d. 14. maj 2004 i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke. Det er syv år siden, at de blev gift, men de ser stadig ud til at være særdeles glade for hinanden. Siden Kronsparret blev gift har de i alt fået fire børn, nemlig Prins Christian og Prinsesse Isabella samt tvillingerne Prins Vincent og Prinsesse Josephine.

I følge Kongehusets kalender har Kronprinsparret ikke nogen pligter i dag, og det er jo godt for dem, så de rigtig kan nyde deres bryllupsdag i hinandens selskab. De skal sikkert være indendøre, for vejret indbyder ikke ligefrem til udendørs aktiviteter. Herfra ønskes Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary tillykke med bryllupsdagen.

Jan Fog - Hele historien

Vi kender allesammen ejendomsmægleren Jan Fog som er blevet en særdeles velhavende mand på at sælge liebhaverejendomme, herunder lækre strandvejsvillaer lige ned til vandet. Selv bor han også i en kæmpe villa som ligger lige ned til Øresund, og når man ser den på TV, får man indtryk af, at det nok er en af de bedste strandvejsvillaer overhovedet som kendismægleren Jan Fog bor i. I modsætning til andre velhavende mennesker så har Jan Fog aldrig udtalt sig om hvor mange penge han er god for. Ingen ved præcist, hvor rig han egentlig er, og det er jo sådan set også ligegyldigt, hvor mange penge manden har. Størrelsen af hans formue er en privat sag. Under alle omstændigheder så er han i hvert fald rig nok til at kunne bo i en kæmpe strandvejsvilla, have adskillige lækre luksusbiler, flere lækre både og i det hele taget leve et liv i sus og dus på første klasse. Og det hele er velfortjent!

TV2 sendte i aftes programmet "Jan Fog - Hele historien", og programmet var en slags portrætprogram om den kendte ejendomsmægler. Det var tydeligt at se, at han bestemt ikke er kommet sovende til sin succes og sine mange penge. Siden han var en lille knægt har manden knoklet for at tjene penge. Han startede som bybud for en købmand, hvor han kørte rundt med mælkeflasker på en long-john, hvor han knap kunne nå ned til pedalerne. Siden fortsatte han med en lang række andre jobs, bl.a. lotterisælger, hvor han holdt inde ved Strøget i en smart MG sportsvogn og solgte lotterisedler. Naturligvis solgte Jan Fog langt flere lotterisedler end nogen andre sælgere firmaet nogen sinde havde haft, for Jan Fog var - og er stadig - en mand med stædighed og gå-på-mod som ikke giver op før han har nået sine mål og som altid er på udkig efter måder, hvorpå han kan gøre tingene endnu bedre.

I "Jan Fog - Hele historien" så man også nogle af de mennesker der står tæt på ham, bl.a. hans brødre Mik og Ivar samt hans ekskæreste Charlotte. Det var tydeligt at se, at alle mennesker der kender ham holder utroligt meget af ham. Jan Fog er tydeligvis en mand som vil gøre hvad som helst for at hjælpe sine venner og familie, og hans bror fortalte en rørende historie om, hvordan Jan havde købt en Audi A4 til ham - ikke fordi han ikke ville have købt en dyrere bil til sin bror, men fordi broderen direkte adspurgt om hvilken bil han bedst kunne lide havde svaret at det måtte være en Audi A4. Jan Fog havde egentlig regnet med at punge ud for en Porsche, men sparede altså lidt penge ved "kun" at købe en Audi. Da Jan fyldte 60 år havde han inviteret sine venner med på et luksus-krydstogt i Caribien med alt betalt. Det var tydeligt at se, at han er en mand der nyder at give til sine nærmeste, og som finder stor glæde ved at dele nogle af sine mange penge med andre mennesker som står ham nær.

Det var i øvrigt sjovt at se, at hans ene bror har en frisure som minder meget om Jans. Der har jo i mange år været spekulationer om, hvorvidt Jan Fog går med paryk. Jeg så engang en udsendelse, hvor han var hos frisøren, og der så det bestemt ikke ud som om, at hans hår skulle være en paryk. Og hvis det virkelig var, så skulle hans bror i så fald have samme type paryk, og det lyder ikke særligt sandsynligt, så jeg  tror godt, at man kan sige med sikkerhed, at hans hår er fuldstændig ægte.

Udsendelsen kom også omkring de rygter der har været, om at Jan Fog skulle være bøsse - eller rettere sagt, spekulationer. Det blev dog både tilbagevist af ham selv og hans nærmeste, og jeg tror da heller ikke, at der er noget om snakken. Tværtimod så han ud til at være en særdeles pigeglad mand, men det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at nogen er blevet udråbt til at være bøsse. Og hvad så hvis han var bøsse - det kan jo i virkeligheden være fuldstændig ligegyldigt. Man så i øvrigt også det berømte klip, hvor Jan Fog frier til Cecilie Frøkjær på direkte TV - vistnok i Go' morgen Danmark. Han spurgte simpelthen ligeud: "Vil du gifte dig med mig?", og Cecilie Frøkjær blev mildest talt bragt ud af fatningen over at få sådan et tilbud.

Hans hund, Hannibal, var også med i udsendelsen, og det var tydeligt at se, at den hund betyder alt for ham. Jeg tror roligt man kan sige, at Hannibal er verdens heldigste hund. Fog har aldrig serveret tørfoder eller andre former for almindelig hundemad til Hannibal - derimod har han altid lavet lækker mad til den af førsteklasses råvarer. Og når han sover, så er hunden Hannibal naturligvis også med ham i seng - også selv om der skulle være en pige. For som han siger, når pigerne brokker sig over at der er en hund i sengen: "Han var her jo før dig!", og det har han jo fuldstændig ret i.

Det var virkelig spændende at se hele historien om Jan Fog, og jeg synes, at han er en yderst sympatisk mand. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor rigt et land Danmark ville være, hvis vi allesammen var lige så ihærdige og produktive som Jan Fog. Den mand ser muligheder alle vegne, og han arbejder benhårdt for at udnytte de muligheder han ser. Jeg nyder altid at se ham i TV-programmet, Liebhaverne, hvor han i sin egenskab af ejendomsmægler fremviser luksusboliger til velhavende mennesker. Han har i den grad ordet i sin magt, og hans evner til at sælge er formidable. Det er bestemt ikke tilfældigt, hvilken rækkefølge han viser værelserne i et hus, og han har altid forberedt hvilken strategi han vil benytte, når han skal præsentere et hus, så det efterlader det bedst mulige indtryk hos de potentielle købere. Jan Fog er i den grad et godt forbillede som vi allesammen kan lære noget af. Hvis gennemsnitsdanskeren bare var halvt så produktiv som ham, så ville Danmark være et af jordens rigeste lande. Og set i det lys, så er der ingen grund til at være misundelig over, at han kører rundt i Ferrari og bor på Strandvejen, for han har arbejdet hårdt for hver en krone. Hvis du vil læse mere om ham, så findes der en kort artikel om Jan Fog på Wikipedia, hvor man bl.a. kan læse, hvornår han er født, hvis man synes, det er interessant.

Husbåde i Københavns Havn

I går eftermiddag gik jeg en tur langs Københavns Havn, og da jeg passerede en husbåd, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed og kiggede ind af vinduerne. Det så rigtig hyggeligt ud derinde, og jeg har tit drømt om at bo på sådan en husbåd. Efter at have fået styret min nysgerrighed, gik jeg videre, mens jeg skammede mig en smule over sådan at have kigget ind af folks vinduer. Der er jo trods alt mennesker der bor på de husbåde der ligger i havnen. I det samme kom en havnerundfartsbåd forbi. Jeg kunne høre den nærmede sig og vendte mig om. Da den sejlede forbi husbåden, kiggede alle passagererne ind af de af husbådens vinduer der vendte ud mod kanalen, og nogle af dem pegede endda på husbåden, mens de snakkede med deres sidemænd.

I et splitsekund forsvandt min drøm om at bo på en husbåd i Københavns Havn. Tænk at bo et sted hvor nysgerrige fodgængere kigger ind af ens vinduer fra landsiden, og folk i både kigger ind af vinduerne fra den anden side. Jeg ville ærlig talt føle det, som om jeg sad i et udstillingsvindue, hvis jeg boede sådan. Selvfølgelig kunne man jo bare trække gardinerne for, men så er det ligesom lidt af idéen ved at bo ved vandet forsvinder.

Jeg gik lidt videre langs havnen, mens jeg tænkte over mit nye ståsted i forhold til at bo på en husbåd, og så var det jeg kom til at tænke på, at i Amsterdam er der fyldt med husbåde i alle kanalerne, og hvis man har været der, så ved man, at der er kanaler over hele byen. I Amsterdam er der ikke - så vidt jeg husker - nogen der kigger ind af vinduerne ved husbådene, for der er husbåde over det hele, så der er ikke noget specielt ved at gå eller sejle forbi en husbåd. I øvrigt er husbådene i Amsterdam med til at gøre byen rigtig hyggelig at gå rundt i.

Tænk hvis vi tillod husbåde overalt i Københavns Havn - altså lige bortset fra Langelinie, Amaliehaven og andre steder hvor byens gæster lægger midlertidigt til, når de kommer sejlende til byen. Hvis der var husbåde overalt i havnen, så ville man ikke kigge mere ind af bådenes vinduer, end man kigger ind af vinduerne i stuelejligheder, og det er trods alt få mennesker der gør det. Samtidig ville husbådene give et mere hyggeligt og livligt havnemiljø, og det ville jo være til glæde for alle der, ligesom jeg, holder af at gå tur langs Københavns Havn. For når alt kommer til alt, så er husbåde jo rigtig hyggelige, også selv om man ikke kigger ind af vinduerne. :)

Tommy Seebach

Den ukronede konge af Dansk Melodi Grand Prix hed Tommy Seebach. Desværre døde han i en alt for ung alder, og han ligger begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård, hvor man også kan se hans gravsted. Men Tommys sange lever videre, og det vil de gøre mange år endnu. I disse dage, hvor Det Europæiske Melodi Grand Prix finder sted, er han igen aktuel, og man kan næsten ikke tale om Grand Prix uden at nævne Tommy Seebach. Hele tre gange har han repræsenteret Danmark ved Europæisk Melodi Grand Prix, og det er mere end nogen anden har gjort.

Første gang vi stiftede bekendtskab med Tommy Seebach var i 1979 da han vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Disco Tango". Sangen blev spillet over hele landet, og jeg vil tro, at det var en af de mest spillede sange det år. Tommy kom igen, og få år efter lykkedes det ham igen at vinde - denne gang med sangen "Krøller eller ej". Han fortsatte ufortrødent, og i starten af 90'erne vandt han for tredje gang med sangen "Under stjernerne på himlen".

En af de sange som han er mest kendt for er imidlertid sangen "Hip hurra det min fødselsdag", og i snart 30 år har det været en af de mest spillede sange i radioprogrammet Giro 413. Derudover er den blevet spillet og sunget ved utallige fødselsdage, for det er en glad sang som er et godt alternativ til de traditionelle fødselsdagssange.

Tommy gav sangglæden videre til sine børn, og hans søn Rasmus Seebach har på få år haft en fantastisk karriere som sanger, selv om hans sange er i en lidt anden genre end hans fars. Tommy var kendt for sine krøller og sit store charmerende smil som passede godt til hans glade sange, og det er den slags god gammeldags glad Grand Prix musik, som jeg godt kan savne i de senere års Grand Prix.

Dermed ikke sagt, at de nyere Grand Prix sange ikke er gode - for det er de, og det er kun få dage siden jeg skrev i et indlæg at jeg mener, Danmark har en god chance for at vinde Europæisk Melodi Grand Prix 2011. Jeg kan bare nogen gange godt savne den glade og sprudlende musik som Tommy stod for - naturligvis skulle det være i en mere nutidig udgave - men alligevel. Danmark får aldrig en ny Tommy Seebach, men jeg kunne godt ønske mig, at vi fik en ny Grand Prix konge, der kunne levere noget glad og sprudlende musik som ville blive spillet landet over, ligesom det var tilfældet med de utrolig mange hits som Seebach leverede. Hvis du vil læse mere om kongen af Dansk Melodi Grand Prix, så er der en glimrende artikel om Tommy Seebach på Wikipedia, hvor man bl.a. kan læse, hvordan hans karriere begyndte og hvilke album han udgav.

Barnevogne i København

Hvis du har prøvet at gå ned af strøget i København i myldretiden, så har du med garanti også prøvet pludselig at måtte springe for livet, fordi en eller anden mor skubber sin barnevogn frem gennem mylderet i rask tempo, selv om der er pakket med mennesker. Da man gerne vil undgå at blive ramt på anklen eller underbenet af barnevognens stel, så har man ikke andet valg end straks at springe til side. Jeg har selv prøvet at blive ramt af en barnevogn en dag, hvor jeg ikke nåede at springe til side tids nok, og det gjorde pokkers ondt. Derfor bliver jeg nærmest paranoid, når jeg ser en barnevogn med kurs mod mig, og jeg springer straks til siden, også selv om det betyder, at jeg nogle gange springer ind i andre mennesker.

Det har fået mig til at tænke på, at sådan en barnevogn må være perfekt til at fragte sine indkøb i, hvis man går og shopper på strøget. Det må kunne lade sig gøre, at få en billig barnevogn på tilbud som er egnet til formålet. Hvis den kun skal bruges til at fragte indkøbsposer i, så er det jo lige meget hvor komfortabel den er. Med sådan en vogn ville man slippe for at stoppe op i tide og utide - i stedet ville trængslen på strøget blive alle andre menneskers problem, eftersom hver eneste af dem ville have valget mellem at blive ramt på underbenet af barnevognsstellet eller straks springe væk, så man kunne komme frem. Altsammen takket være en billig barnevogn.

Nu må jeg dog indrømme, at det nok ikke er særligt sandsynligt, at jeg ville anskaffe mig en barnevogn, og slet ikke til det formål. Jeg ville føle mig enormt egoistisk, hvis jeg sådan kom brasende ned gennem strøget, og derved gjorde trængslen til alle andres problem end mit eget. Faktisk mener jeg, at barnevognsskubbende forældre burde vise en lille smule mere hensyn og holde øje med om der er folk foran dem, inden de bare braser afsted med deres barnevogne. Når man færdes på et stærkt trafikeret sted, så er det alles ansvar at give plads til hinanden, så vi alle kan komme frem så hurtigt som mylderet nu tillader det, så kære barnevognsejere: Vil I ikke nok vise en lille smule hensyn, når I skubber jeres barnevogne et sted, hvor der er mange mennesker? Hvis I skubber barnevognen i samme tempo som alle andre bevæger sig i og husker at stoppe op, når der er nogen lige foran jer - lige som I ville gøre, hvis I ikke havde barnevognen med, så bliver det meget sjovere for os alle sammen at gå en tur ned af strøget i København i myldretiden.

Anders W. Berthelsen

Anders W. Berthelsen er en af Danmarks mest kendte skuespillere. De fleste af os så ham første gang, da han medvirkede i den populære TV-serie Taxa. Dengang spillede han sig lige ind i danskernes hjerter, og siden har vi set ham i en lang række film, hvor han har medvirket, bl.a. "Italiensk for begyndere" og "Kongekabale". Hver gang spiller han endnu mere overbevisende end gangen før, og han har tydeligvis et kæmpe talent for at spille skuespil. Hvis man vil se en liste over alle de film og serier, han har spillet med i, så har Wikipedia en artikel om Anders W. Berthelsen, hvor man kan læse om ham, og se hvad han har medvirket i.

Jeg er selv meget begejstret for Anders W. Berthelsen, og jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at han er en af mine favoritskuespillere. Der er sikkert andre end mig, som synes han spiller godt, for ellers ville han vel ikke have været med i så mange film og TV-serier, som han har. Jeg er også helt sikker på, at vi får ham at se i en masse film i fremtiden. I øjeblikket er han aktuel med filmen "Rosa Morena", hvor han spiller bøsse, og selv om jeg ikke har set filmen, så er jeg sikker på, at han også i denne film spiller mindst lige så godt, som han plejer.

For et par dage siden, var han med i Aftenshowet, hvor han blev interviewet, og det slog mig, at han virker som en mand der virkelig hviler i sig selv. Han virker utrolig rolig og afbalanceret, og på trods af den store succes som han har høstet i årenes løb, så virker han på ingen måde som en prima donna type. Det må kræve en helt speciel personlighed at kunne bevare benene nede på jorden, som Berthelsen gør, selv om han vader i succes. Jeg glæder mig til at se mere til Anders W. Berthelsen, og når man tænker på, hvor meget han har udviklet sig som skuespiller indtil nu, så tør jeg slet ikke tænke på, hvilket niveau han kan nå, hvis han fortsætter i samme stil.