Madanmelder - et drømmejob

For et par uger siden så jeg en udsendelse i TV om den såkaldte hellerupuge i Skagen. Jeg bed særligt mærke i den del af udsendelsen hvor man fulgte Børsens madanmelder Ole Troelsø da han skulle vurdere kvaliteten af maden på Hyttefadet. Tænk at få penge for at tage til Skagen med kæresten, indlogere sig på et hotel og så ellers gå ud og spise på nogle af de lokale restauranter. Efter at have spist middag på Hyttefadet besluttede Ole Troelsø sig for at besøge stedet endnu en gang for at kunne give en præcis bedømmelse af maden. Jeg sad og blev lidt misundelig. Ligesom jeg gør når jeg hører eller læser andre madanmeldere som f.eks. Adam Price, Berlingskes madanmelder Søren Frank eller Politikens madanmelder Helle Brønnum Carlsen.

Hvis man som jeg elsker mad, findes der simpelthen ikke noget mere perfekt job, og jeg er fuld af beundring over, at disse mennesker har fået styret deres karriere i en retning, så de får penge for at tage for sig af livets goder. Jeg håber at Ole Troelsø, Adam Price, Søren Frank, Helle Brønnum Carlsen og alle de andre madanmeldere er glade for deres job - jeg sætter stor pris på at læse madanmelderser, og som sagt er jeg ret misundelig! :-)

Kendt skuespiller sviner servitrice til

En dag sad jeg på en café i København og nød en kop kaffe sammen med en god ven. Da vi havde siddet lidt, kom en kendt dansk skuespiller ind af døren i selskab med en kvinde, og de slog sig ned ved bordet ved siden af vores. Jeg havde et virkelig godt indtryk af vedkommende fra TV. Jeg havde set ham adskillige gange i underholdningsprogrammer og talkshows, og mit indtryk var, at han var en yderst sympatisk fyr. Billedet af den kendte skuespiller som en venlig og sympatisk mand begyndte dog så småt at krakelere i de følgende minutter. Eftersom ham og hans ledsager sad ved bordet ved siden af vores, kunne vi ikke undgå at høre, hvad de talte om, og det var ikke særlig rart at høre på. Deres samtale var én lang tilsvining af andre personer - på en yderst usympatisk måde. Da servitricen kom ned til deres bord, opførte den kendte skuespiller sig respektløst og nedladende over for hende, og jeg blev helt pinligt berørt over at sidde og høre på det. Næste gang servitricen kom hen til deres bord, nøjedes han dog ikke med at være nedladende. Han svinede hende til, og fortalte hende at hun var langsom og uduelig, og han supplerede med at kalde hende nogle ord som ikke egner sig til at blive gengivet. Da hun prøvede at fortælle ham, at hun også var nødt til at passe de andre borde, og at det var årsagen til, at hun ikke altid kom i samme sekund han kaldte, spurgte han hende, om hun ikke vidste hvem han var.

Jeg var dybt rystet over, at en kendt skuespiller som jeg altid har haft et godt indtryk af, pludselig viste sig at være en yderst usympatisk person. I løbet af et kvarters tid var mit indtryk af  ham fuldstændig ændret, og det vil det nok være for altid. Vi rejste os og gik, men oplevelsen havde sat sig dybe spor. Tænk at en kendt skuespiller kunne stå der og svine en servitrice til, og tænk at jeg i den grad havde taget fejl af, hvilken type menneske han var. Jeg har efterfølgende tænkt på, om der mon er andre kendte mennesker, som man ser på TV og har et positivt indtryk af, som i virkeligheden er lige så arrogante og nedladende som den kendte skuespiller som jeg så udfolde sig på caféen.

Hvad blev der af Anna Castberg?

Husker du Anna Castberg? Hun var museumsinspektør på Arken i Ishøj, som er et museum for moderne kunst. Hun betagede alt og alle med sin fine baggrund, og det blev betragtet som lidt af et scoop, at man havde fået hentet denne dygtige dansker hjem fra udlandet. Hendes C.V. var imponerende. Anna Castberg havde flere uddannelser bag sig, og havde arbejdet på nogle af de mest anerkendte steder i den internationale kunstverden. Så vidt jeg husker, viste hendes C.V., at hun endda også havde en doktorgrad, så der var ikke et øje tørt da Anna Castberg blev præsenteret som den nye direktør for Arken i Ishøj. Dette nye museum for moderne kunst havde tilsyneladende fået en museumsdirektør som var internationalt anerkendt og respekteret, og forventningen var, at hun, ikke mindst i kraft af sin person og sin baggrund, ville kunne gøre Arken til et internationalt anerkendt museum for moderne kunst.

Anna Castberg var ydermere en elegant kvinde. Når hun udtalte sig til TV fik man indtryk af at hun var en veluddannet kvinde, som var vant til at færdes i de fineste kredse. Personligt havde jeg aldrig hørt om hende, før hun pludselig blev præsenteret som museumsdirektør på det nye museum for moderne kunst i Ishøj. Jeg erindrer dog, at jeg blev lige så imponeret som alle andre. Der var ingen tvivl om, at man havde været ualmindelig heldig at finde en så kvalificeret person til at lede Arken. Anna Castberg var simpelthen så perfekt, at det næsten var for godt til at være sandt.

Og det viste sig desværre også, at det ikke var alt omkring Anna Castberg der var helt sandt. Nogen var begyndt at tjekke hendes fine C.V., og pludselig viste det sig, at flere af de fine ting som stod på hendes C.V. ikke var helt rigtige. Hurtigt voksede skandalen, og Anna Castberg som kort tid forinden havde været fremstillet i medierne som noget nær det perfekte, blev nu af de samme medier fremstillet som en skurkinde, der havde ført alle mennesker bag lyset. Forargelsen bredte sig i befolkningen, og den før så respekterede kvinde blev nu omtalt knap så positivt som hun hidtil var blevet det. Konsekvensen blev, at Anna Castberg måtte fratræde sin stilling som museumsdirektør på Arken, og der var vist nogle af dem der havde været med til at ansætte hende som sad tilbage med røde ører. Det var oplagt at sammenligne historien med H.C. Andersens berømte eventyr, Kejserens Nye Klæder.

Siden da har man ikke rigtig hørt noget om hende - jeg har i hvert fald ikke. Og så er det jeg går og undrer mig over, hvad der blev af Anna Castberg. Har hun påbegyndt en ny karriere i udlandet? Færdes hun mon nu i internationale kunstkredse og nyder stor anerkendelse? Eller har hun mon skiftet navn, og lever en stilfærdig tilværelse i en dansk provinsby. Det kunne være sjovt at vide, hvad Anna Castberg nu går og laver. Uanset hvad der måtte have stået af ukorrekte ting på hendes C.V., så ændrer det dog ikke ved, at hun er et utrolig veltalende menneske, og hun har tilsyneladende en evne til at tage sine omgivelser med storm. Jeg synes det kunne være sjovt, hvis hun havde skiftet navn og fået en ny stilling som museumsdirektør et sted i udlandet. Tænk hvis hun havde gentaget sit stunt fra Ishøj og nu gik og nød stor anerkendelse et sted i udlandet. Så vidt jeg kan se, ville der ingen skade ske hvis det var tilfældet. Så længe folk blev ved med at tro at Anna Castberg, eller hvad hun nu måtte hedde, var en international anerkendt kunstpersonlighed, så ville alt være i skønneste orden. Problemerne ville først opstå den dag en eller anden gjorde opmærksom på, at kejseren jo slet ingen klæder havde på.

Afbudsrejser er ikke altid det billigste

Begrebet afbudsrejser bruges efterhånden både om "rigtige" afbudsrejser, hvor folk har meldt afbud i sidste øjeblik, og om rejser som bare ikke er blevet solgt, selvom afrejsedatoen ligger faretruende tæt på. Det er mit indtryk at størstedelen af de mange afbudsrejser der annonceres på rejsebureauernes hjemmesider hører under den sidste kategori. De fleste af dem er med det der kaldes "uspecificeret indkvartering", så i sagens natur er det lidt et lotteri.

Min kæreste og jeg har to gange taget sådan en afbudsrejse, og vi har begge gange fået et fornuftigt hotelværelse til en billig pris. Flere gange har vi talt med andre gæster på samme hotel om hvad de havde betalt for rejsen, og ved begge rejser har vi kunnet se, at vores pris var den billigste, i forhold til hvad andre gæster på samme hotel havde betalt. Der har dog begge gange været den ulempe ved hotellet, at det lå i et område hvor der ikke skete særlig meget, hvorfor vores ferie begge gange er gået med at spise på de samme 3-4 restauranter, og gå ture de samme steder. Men det er den slags man må leve med når man bestiller afbudsrejser. Rejserne var dog billige, og vi var tilmed solbrændte da vi kom hjem.

Sidst vi skulle ud at rejse, greb vi dog tingene lidt anderledes an. Denne gang ville vi ikke tage en afbudsrejse, men havde i stedet besluttet os for, at vi gerne ville betale lidt mere for rejsen, og så til gengæld selv kunne vælge afrejsetidspunkt og hvilket hotel vi ville bo på. Ikke noget med billige uspecificerede afbudsrejser, hvor man ikke ved på forhånd hvor man kommer til at bo. Vi var helt afklarede omkring det, også selv om det måske ikke var det billigste. For ikke at komme til at kede os under ferien, valgte vi at holde ferie i en storby, nærmere bestemt Lissabon.

Vi gik ind på en af de hjemmesider på nettet, hvor man selv kan sammensætte sin rejse, d.v.s. selv vælge flyselskab og afrejsetidspunkt og selv vælge hvilket hotel man vil bo på, i stedet for afbudsrejser, hvor man bare må tage hvad man får. Prisen på hotelværelser svinger ikke i pris og er den samme uanset om man bestiller lang tid før, eller om man bestiller i sidste øjeblik. Derimod svinger prisen på flybilletter meget, alt efter hvornår man bestiller dem. En flybillet starter med at være dyr, for så derefter at falde i pris, og så stige i pris igen i takt med at afrejsedatoen nærmer sig - i modsætning til afbudsrejser som falder i pris jo tættere man kommer på afrejsedatoen. Flybilletter er som regel billigst ca. 1 måned før afrejse, og hvis man følger prisen på en billet over en periode, kan man se udviklingen i prisen, og der er mange penge at spare ved at købe flybilletten på det rigtige tidspunkt.

På den måde fik vi vores flybilletter rigtig billigt, og da vi en uge inden afrejse tjekkede prisen på de billetter vi havde bestilt, kunne vi se, at billetter på det samme fly som vi skulle rejse med nu kostede over det dobbelte af hvad vi havde givet. Det virkelig interessante var dog, at den samlede pris som vi havde givet for vores rejse, inklusive flybilletter og ophold på 4-stjernet hotel i centrum af Lissabon, var 100 kr. billigere end hvad vi betalte for vores sidste afbudsrejse med det samme antal overnatninger. Vi havde en fantastisk ferie og spiste på forskellige restauranter hver dag og gik ture forskellige steder hver dag - og vi var oven i købet solbrændte da vi kom hjem. Det var en rejse som passede perfekt til os, fordi vi selv havde planlagt den - til forskel fra når man køber en afbudsrejse, hvor andre har planlagt rejsen, og man blot må prøve at få det bedste ud af det.

Da vi landede i Københavns lufthavn i Kastrup efter en herlig uge i Lissabon med masser af nye indtryk i bagagen var vi lykkelige for, at vi ikke havde købt en afbudsrejse, men i stedet selv havde planlagt vores ferie. At turen så endte med at blive billigere var blot en dejlig overraskelse, og vi har nu lært at afbudsrejser er ikke altid det billigste. Vi går nu og snakker om hvor vores næste rejse skal gå hen. Vi er enige om, at det igen skal være storbyferie, og steder som Amsterdam, Barcelona, Athen, Rom, Paris, London og Madrid er nogle af de steder som vi har i kikkerten. Det er vel overflødigt at skrive, at vi aldrig mere bestiller afbudsrejser.

Den der kommer først til mølle får først malet

Et gammelt dansk ordsprog siger, at "den der kommer først til mølle får først malet". Det stammer fra dengang, hvor bønderne fik malet deres korn til mel på den lokale mølle. Når høsten var i hus, tog de op til den lokale mølle, og fik mølleren til at male mel af det. Og eftersom det var vejret der afgjorde, hvornår der blev høstet, så høstede alle bønderne i området på samme tid, da vejret jo var det samme hos naboen som hos en selv. Derfor kunne der opstå kø ved møllen, og på den måde opstod ordsproget "den der kommer først til mølle får først malet".

I dag går bønderne ikke længere op til den lokale mølle for at få malet deres korn til mel, men udtrykket "den der kommer først til mølle får først malet" eksisteret stadig. Nu til dags bruges det dog i overført betydning, når der opstår situationer hvor flere gerne vil til på samme tid. Det handler i virkeligheden bare om det gode gamle princip med at stå i kø til det bliver ens egen tur, og hvornår det er, afgøres af hvornår man stillede sig op i køen - ligesom i gamle dage hvor den bonde der først kom til mølle også var den som først fik malet. Ordsproget har stadig betydning, for i ethvert samfund kan der opstå situationer, hvor det er nødvendigt at stå i kø, og så gælder det bare om at komme hurtigt hen at stå i køen fordi det jo foregår efter princippet om, at den der kommer først til mølle får først malet.

Som en sjov lille krølle på historien kan jeg nævne, at jeg så en dag en varevogn fra et malerfirma hvorpå der stod: "Den møller der kommer først til maleren får først sin mølle malet". Meget opfindsom måde at omskrive det gamle ordsprog på må jeg sige, og så ovenikøbet på en måde som stadig giver fin mening. Sproget er nu sjovt, og i særdeleshed vores gamle ordsprog - også når de bliver omskrevet af opfindsomme sjæle.

Scorereplikker - scor en ydmygelse!

Scorereplikker er et underligt fænomen. Der findes mange af slagsen, men jeg tror egentlig, at det er de færreste der bruger dem ude i nattelivet, eller hvor man nu ellers møder hinanden. Det ændrer dog ikke ved, at nogen af dem godt kan være ret sjove. Jeg vil tro, at den ældste af dem er den med frimærkesamlingen, som de fleste vist kender: "Vil du med hjem og se min frimærkesamling?".En scorereplik har jo - som navnet antyder - til formål at hjælpe med at score, og måske er det derfor, at mange af dem er i den romantiske afdeling, som f.eks. "Jeg tror jeg er død, for der står en smuk engel foran mig". Derudover findes der en hel del scorereplikker i den lumre afdeling, som jeg dog ikke vil nævne her.

Jeg kan dog ikke forestille mig, at de såkaldte scorereplikker vil hjælpe nogen som helst med at score. Set med mine øjne virker det faktisk ret kikset at stå og lire den slags tåbeligheder af. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, der har scoret ved hjælp af en scorereplik. Jeg kunne forestille mig, at sådan en replik ville have den modsatte virkning, end det som var formålet. Jeg tror faktisk, at den eneste man kan score med den slags er en stor ydmygelse af sig selv.

Suggestopædi - kan man lege sig til at kunne tale fransk?

For noget tid siden talte jeg med en, som havde været på et franskkursus, hvor han i løbet af meget kort tid havde fået et enorm fransk ordforråd. Det havde mildest talt været et meget alternativt franskkursus. Nu ville man måske tro, at det gik ud på at terpe franske verber til man var ved at segne, men det var på ingen måde tilfældet. Der blev brugt en undervisningsmetode som hedder suggestopædi, og bag det fine ord gemmer der sig en undervisningsform, hvor man leger sig til at kunne tale fransk. Alle deltagerne på kurset blev udstyret med et fransk fornavn og et fransk efternavn, og de spillede herefter disse roller i løbet af kurset. En anden ting der også var specielt ved dette franskkursus med suggestopædi var, at man ikke nøjedes med at prøve at lære 10 ord til at begynde med, inden man gik videre. Nej, man gik straks i gang med at lære hundredevis af ord på én gang, og det mærkelige var, at langt de fleste af ordene sad fast efter et par uger, hvor man havde leget på fransk i nogle få timer hver dag. Som jeg fik det beskrevet, lød det som ren underholdning, og ham der fortalte mig om det, sagde at han varmt kunne anbefale det. Så nu går jeg og overvejer om jeg skal tilmelde mig et franskkursus med suggestopædi. Det kan jo ikke skade noget at prøve, og da jeg altid har ønsket mig at kunne gøre mig forståelig på fransk, ville det jo ikke være dårligt, hvis man kunne nå dertil i løbet af nogle få uger. Hvis nogen har erfaringer med suggestopædi, må I meget gerne skrive en kommentar!

Hvad har Det borende X og Den Barfodede Bandit til fælles?

Forleden dag var jeg på Nørrebro og slog et smut forbi Politihistorisk Museum på Fælledvej i København, hvor man kan se effekter fra forskellige danske kriminalsager og læse historien om hvad der skete. En af disse kriminalsager er sagen om Det Borende X. Navnet Det Borende X blev opfundet af en journalist, og manden der gemte sig bag det gådefulde alias viste sig at være en københavnsk grønthandler ved navn Julius Alfred Thorvald Framlev.

Over en periode på 15 år borede Julius Alfred Thorvald Framlev sig adgang til adskillige pengeskabe, og han benyttede altid den samme fremgangsmåde, hvor han borede et X ved siden af låsen, så aliaset Det Borende X var helt oplagt.

Det særlige ved Det Borende X var, at han - inden sin pågribelse - opnåede kultstatus blandt befolkningen, og mange havde ligefrem sympati for ham og håbede at han ville fortsætte sine kup uden at blive pågrebet. Jeg har kun kendskab til ét andet tilfælde hvor en forbryder på samme måde har fået befolkningens sympati på sin side, og det er sagen om Den Barfodede Bandit i USA, som i lang tid drev gæk med politiet inden han blev pågrebet.

Jeg undrer mig over, hvad det er, der gør nogle forbrydere til helte, mens andre bliver betragtet som en pestilens som bør pågribes hurtigst muligt. Både Det Borende X og Den Barfodede Bandit har jo stjålet andres værdier, men hvad er det som adskiller dem fra andre indbrudstyve siden de opnår kultstatus?

At låne penge billigt er ikke umuligt, men man skal se sig for

De fleste mennesker kommer i løbet af deres liv i en situation, hvor de har brug for noget kapital her og nu, og så melder spørgsmålet sig: hvor kan man låne penge billigt. Der findes mange muligheder for at låne penge, og det er vigtigt at man ser sig godt for. Som med så mange andre ting i tilværelsen gælder det om, at man ikke bare tager det første og det bedste lån man finder, men at man giver sig tid til at undersøge de forskellige muligheder. Ofte er det sådan, at jo nemmere og hurtigere du kan få lånet, jo mindre fordelagtigt er det, selv om der naturligvis kan være undtagelser til denne regel. Hvis man vil låne penge billigt, gælder det altså om, at man ikke lader sig friste til at tage imod det første lånetilbud man støder på, uden først at undersøge, hvad den reelle pris er. Det der ved første øjekast kan se ud som et billigt lån, behøver ikke nødvendigvis at være det, når man ser på de samlede omkostninger ved lånet, og det er derfor vigtigt, at man er klar over, hvad det er man skal holde øje med.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at det udelukkende gælder om at se på, hvad renterne er, og på den måde kan man nemt komme til at tage fejl af, hvor fordelagtigt et givent lån er. Det vigtigste begreb at kende, når man gerne vil låne penge billigt, er ÅOP. Det ser måske lidt mystisk ud første gang man ser det, men det er vigtigt, at man er klar over, hvad det betyder. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og det er det tal som er det allervigtigste når man skal vurdere om et lån er billigt eller om det er dyrt. Årlige Omkostninger i Procent er de samlede omkostninger der er forbundet med at tage lånet, og hvis ikke man er opmærksom på dette tal, har man ingen mulighed for at vide, om der er tale om et tilbud om at låne penge billigt, eller om det i virkeligheden er et dyrt lån, som er camoufleret som et billigt lån.

Der findes mange forskellige muligheder for at tage et lån, og nogle af de lån der har fået allermest kritik, er de såkaldte SMS lån, hvor der i nogle tilfælde er tale om meget dyre lån, når man ser på ÅOP. Kontokort i butikker er en anden mulighed for at låne penge, og ofte kan man få sådan et kontokort på få minutter. Det kan være fristende at få lavet, når man står midt i et butikscenter, og pludselig har set et stykke tøj, som man gerne vil have, men desværre er det ikke altid billigt at låne penge på den måde. Hvis de samlede omkostninger ved lånet er for høje, kan det være godt at sige til sig selv, at det pågældende stykke tøj sikkert også er der i morgen, og ved på den måde at have lidt tålmodighed, kan man ofte spare mange penge. Hvis man i stedet går ned i sin bank, kan man ofte få en aftale om at låne penge billigt, og man kan i nogle tilfælde forhandle sig frem til en lav rente, som så vil få indflydelse på ÅOP. For selv når man står i sin bank, skal man spørge ind til ÅOP, så man kan se, hvad den reelle pris på lånet er. Mange mennesker synes det er lidt flovt at gå ned i sin bank og spørge om at låne penge, men der skal man huske på, at bankrådgiveren også er et menneske, og at vedkommende med stor sandsynlighed også selv har været i en situation, hvor det var nødvendigt at tage et lån.

Den tid man bruger på at finde frem til det rigtige lån, er givet godt ud, og det gælder om at huske på, at de penge man sparer ved at låne penge billigt, dem kan man bruge på at købe endnu mere tøj eller andre ting, som man kan blive glad for. Når alt kommer til alt, så arbejder de fleste af os jo hårdt for de penge vi tjener, og så gælder det jo om, at få så meget ud af dem som overhovedet muligt. Det er ærgerligt at bruge sine surt tjente penge på at betale høje omkostninger ved et lån, som man blev fristet til at tage i en fart, hvis man kunne have sparet store dele af de omkostninger ved at kigge sig lidt om og finde et sted, hvor man i stedet kunne låne penge billigt. Så husk det nu næste gang du har brug for et lån. Dine penge skal jo helst strække så langt som det overhovedet er muligt.

Açai - det nye sunde modefænomen

Jeg har nogle venner i Brasilien, og sidst de var i Danmark - hvilket er et par år siden - gav de mig to flasker shampoo. Der var en grøn og en lilla flaske og på etiketten på den lilla flaske står der "Açai", mens der på den grønne flaske står "Maracuja". Endvidere står der "Amazônia" på begge etiketter, hvilket giver et hint om, hvor flaskernes ingredienser stammer fra. På det tidspunkt havde jeg aldrig hørt om açai, så jeg tænkte ikke nærmere over det. Flaskerne var dog yderst dekorative, så de fik lov at stå som pynt på badeværelset, hvor de står endnu.

Sidenhen har jeg hørt en hel del om açai, og der er nærmest ingen grænser for hvilke positive egenskaber denne frugt siges at have. Açai-palmen vokser bl.a. i den brasilianske regnskov, og den klarer sig bedst hvis den står i skygge fra andre palmer og ikke får for meget sol. Regnskovens beboere er eksperter i at kravle op af de slanke stammer og hente de lækre açai-bær som sidder i store klaser øverst i palmen.

Açai smager godt og er tilmed noget af det sundeste man kan spise. Det er en udbredt spise i Brasilien, og specielt blandt de mennesker der lever i regnskoven og derfor har nem adgang til selv at plukke dem. Det udgør faktisk en stor den af deres føde, og det interessante er, at de ikke lider af mange af de sygdomme som er udbredte i vesten. Bærrene bruges dog ikke kun i fødevarer men også i mange andre produkter, og brasilianerne er stolte over at kunne berige resten af verden med disse næsten guddommelige bær.

De mange sundhedsmæssige fordele ved at spise açai er så småt ved at blive kendt her i vesten samt andre steder hvor det ikke tidligere har været på spisekortet, og det har skabt en kæmpemæssig industri i Sydamerika, hvor store fabrikker forarbejder de mange açai-bær som plukkes i regnskoven. Når bærene er plukkede, fragtes de af junglens stier, vandløb og floder til de store byer, og den voksende industri har skabt mange nye arbejdspladser. Denne store eksport-succes skyldes at açai er blevet et modefænomen både i USA og i Europa, og bladet iFORM beskriver det oven i købet som det hotteste bær på deres hjemmeside.

Da jeg fra tid til anden prøver at være lidt med på moden og samtidig gerne vil være sund, har jeg naturligvis set mig nødsaget til at stifte nærmere bekendskab med dette fænomen, så da jeg for noget tid siden var i Brasilien, skulle jeg naturligvis både smage açai-juice og nogle friske bær. Så vidt jeg ved, kan man i Danmark kun købe açai-produkter pr. postordre, men jeg glæder mig til det bliver muligt at købe frosne açai-bær i butikkerne, hvilket jeg er sikker på nok skal komme. Vi vil jo også gerne være sunde på vores breddegrader, og hvis man kan undgå sygdomme ved at spise nogle lækre bær, så er det jo ikke så tosset endda.

Hvis nogen skulle få lyst til at læse mere om disse fantastiske bær, så findes der en glimrende engelsk artikel på Wikipedia om açai-palmen, og hvis nogen skulle støde på en butik i København, hvor man kan købe frosne açai, så skriv endelig en kommentar!

Smil til verden og verden smiler til dig

Jeg har en kollega som altid smiler. Faktisk har jeg aldrig set ham uden et smil på læben. Det sjove er, at når man ser hans storsmilende ansigt kan man ikke lade være med selv at smile, og man bliver automatisk i godt humør.

I dag talte jeg med en af mine andre kolleger om det, og vi har begge samme positive oplevelse med vores smilende kollega. Jeg satte mig for at iagttage alle de mennesker som gik forbi min smilende kollegas plads, og jeg opdagede at hver eneste af dem sendte ham et varmt smil retur.

Min smilende kollega må jo have verdens dejligste liv. Tænk at alle mennesker man møder smiler til en! Jeg har nu besluttet mig for selv at smile til alle jeg møder, og efter blot nogle få timer kan jeg allerede nu se resultatet. Alle smiler igen, og det gør mig i godt humør og giver mig lyst til at smile endnu mere, så fra nu af vil jeg gøre mit yderste for at smile til alle jeg møder på min vej. Der er nemlig tydeligvis noget om den gamle talemåde: Smil til verden og verden smiler til dig!

Dansk Røde Kors' Landsindsamling - Jeg meldte mig næsten som indsamler

Her til formiddag ringede det på døren, og da jeg gik ud og lukkede op stod der en dame med en indsamlingsbøsse og sagde at hun kom fra Dansk Røde Kors, og at de holdt landsindsamling i dag. I samme sekund kom jeg i tanke om, at jeg egentlig havde tænkt mig at melde mig som indsamler, men af uvisse årsager blev det aldrig til noget.

Damen der havde ringet på min dør havde i modsætning til mig selv sørget for at melde sig som indsamler. Jeg var fuld af beundring over at hun havde meldt sig og var stået tidligt op for at samle ind. Jeg skyndte mig at komme nogle penge i indsamlingsbøssen og rose hende for hendes indsats, inden jeg lukkede døren.

Bagefter prøvede jeg at finde frem til, hvad der var gået galt siden det ikke var blevet til noget med at melde sig som indsamler, og jeg har nu lovet mig selv at jeg melder mig som indsamler til Dansk Røde Kors Landsindsamling 2011.

Fish n chips i København?

Fish n chips er efter min mening noget af det lækreste man kan spise. Jeg har desværre kun smagt det i England, men jeg husker smagen endnu, selv om det er nogle år siden. Jeg har desværre aldrig set nogen steder i København hvor man kan få fish n chips, og det synes jeg er ærgerligt, for det smager himmelsk. Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er det sundeste man kan spise, og jeg kunne forestille mig at en ernæringsekspert ville få forhøjet blodtryk bare ved tanken om det. Men der er jo ingen der siger, at man skulle spise det hver dag. Der må da være andre end mig  som ville blive lykkelige hvis det var muligt at købe fish n chips i København. Disse tanker har jeg delt med en af mine bekendte, og han sagde at han for nogle år siden havde hørt om, at man kunne købe det i København, men han kunne desværre ikke huske hvor. Så hvis nogen som læser dette kender et sted, hvor man kan købe fish n chips, så vil jeg være meget taknemmelig hvis I vil skrive det i en kommentar.