tirsdag den 31. august 2010

Flittig-Lise, Doven-Lars, Spørge-Jørgen og alle de andre

Jeg har tit undret mig over, hvorfor nogle navne relateres til bestemte egenskaber. Her tænker jeg på navne som Flittig-Lise, Doven-Lars, Spørge-Jørgen, Rasmus-modsat, Sjuske-Dorte, Skvat-Mikkel, Vigtig-Per etc. Er disse navne blevet til blot fordi en eller anden har fundet på det, eller fordi der f.eks har eksisteret en sjusket pige ved navn Dorte? Hvis der var tale om bogstav-rim som f.eks. Sjuske-Sonja, Doven-Dennis osv., ville det virke mere logisk, men jeg kan ikke komme på nogen eksempler, hvor der er tale om bogstavrim. Hvis nogen har et bud på hvordan det er gået til, at nogle navne på den måde er blevet relateret til bestemte egenskaber, så skriv endelig en kommentar!

Kender du den om tændstikken?

Min gode kollega har slået til igen og beriget mig med endnu en tåbelighed. Som det også har været tilfældet med de andre indlæg i denne kategori, er det måske at tage munden lidt for fuld at kalde den joke, men døm selv:

Kender du den om tændstikken?
- Nej, den stryger vi...

mandag den 30. august 2010

Skæv næse - Ursula Nadelmann retter tuden i et snuptag

Det er ikke ofte man ser folk på gaden med en indbundet næse, og derfor kunne jeg heller ikke undgå at lægge mærke til det, da jeg på Frederiksborggade så en mand med næsen bundet ind samt yderligere forbindinger til at holde næseforbinderne på plads. Om der har været gips inde under forbindingen, skal jeg ikke kunne sige, men hans næse havde - i indbundet tilstand - en anseelig størrelse. Det fik mig til at tænke på en oplevelse jeg havde med den karismatiske øre-, næse- og halslæge Ursula Nadelmann på Vesterbrogade i København.

For nogle år siden var jeg ude for et uheld, hvor jeg slog min næse så den blev skæv. Jeg konsulterede min egen læge omkring problemet og fik så en henvisning til speciallæge Ursula Nadelmann. Jeg indfandt mig i hendes klinik og afleverede mit sygesikringskort, og blev bedt om at tage plads i venteværelset. Kort efter var det min tur og jeg trådte ind i Ursula Nadelmanns konsultation. Hun var i sandhed en oplevelse - af den positive slags. Aldrig før eller siden i mit liv har jeg mødt et menneske som i så stor grad udstrålede at hun havde kontol over alting. Det er svært præcist at forklare hvordan, men enhver som har konsulteret hende ved hvad jeg mener.

Ursula Nadelmann undersøgte hurtigt min skæve næse, og fortalte mig derefter at hun godt kunne rette min næse op, og at der var to løsninger på problemet. Den første løsning ville gøre ondt og tage et par måneder. Den anden løsning ville gøre ekstremt ondt og tage et halvt minut. Jeg er normalt ikke glad for ting der gør ekstremt ondt, men da jeg ikke havde lyst til at rende rundt i månedvis med forbindinger om næsen, valgte jeg løsning nr. 2, som doktor Nadelmann havde lovet at kunne klare på et halvt minut.

Jeg blev bedt om at lægge mig på briksen, hvorefter Ursula Nadelmann lagde sin hånd på min næse. Derefter lagde hun al sin vægt i, og med et lynhurtigt og velplaceret tryk fik hun rykket min næse på plads i et snuptag. Jeg beundrer hende for hendes ærlighed omkring den lidelse der var forbundet med behandlingen. Det gjorde ekstremt ondt! Jeg måtte også lige ligge et lille øjeblik inden jeg kunne rejse mig, men da jeg endelig kom på benene, var jeg glad for igen at have en lige næse.

Da jeg så ham fyren på Frederiksborggade, tænkte jeg straks, at han måtte have valgt Ursulas første løsning, nemlig den der ville gøre ondt og tage et par måneder. Jeg overvejede om jeg skulle spørge ham, om han havde været hos Ursula Nadelmann, men afholdt mig alligevel fra det. Hvis nogen der læser dette skulle gå hen og få en øre-, næse- eller halslidelse, vil jeg på det varmeste anbefale speciallæge Nadelmann - om ikke andet så på grund af oplevelsen. Hun er simpelthen en fantastisk kvinde, og flere af mine bekendte som har været der, har også følt at det var en oplevelse at konsultere Ursula Nadelmann.

Er klokken allerede fem?

Jeg fortsætter nu med en vandet vittighed, som er nogenlunde lige så dum og plat, som den sidste jeg postede, så hvis du ikke er til plat og tåbelig humor, så lad være med at læse videre, men skynd dig i stedet at forlade siden. Til dem der af uransagelige årsager stadig måtte være tilbage, kommer den her:

Er klokken allerede fem? - Det er kun en time siden den var fire...

Tiggeri i København - En ærlig tigger

Tiggeri bliver mere og mere udbredt i de fleste større byer, både i Danmark og i udlandet. Når man som jeg bor og færdes i København, møder man ofte tiggere. Nogle af dem beder bare om et par kroner, uden at uddybe hvad pengene skal bruges til, mens andre spørger om man kan undvære nogle penge, så de kan få sig noget mad. I Holbergsgade, som ligger bag Det Kongelige Teater, mødte jeg imidlertid en tigger som greb sagen noget anderledes an. Han spurgte slet og ret om jeg kunne undvære 20 kr., så han kunne købe to guldbajere. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hvilken ærlighed!

Han lignede ikke en der havde et sted at bo, og jeg er sikker på, at livet ikke er helt let, hvis man er i den situation - selvforskyldt eller ej. Han var en ærlig tigger, som tilsyneladende havde gjort op med sig selv hvad der skulle til, for at han et øjeblik kunne glemme hverdagens problemer som tigger i København. Det der skulle til var to guldbajere, og det forsøgte han på ingen måde at lægge skjul på. Ikke noget med at bede om penge til mad, og så gå over i kiosken bagefter og omsætte det til alkohol.

Jeg stak ham 20 kr. og kom bagefter til at tænke på, hvordan det egentlig kan være, at vi normalt betragter det som mere legitimt at tigge om penge til mad fremfor alkohol. Hvis et par kolde guldbajere bringer manden mere glæde end en pølse med brød, hvorfor skulle han så ikke købe guldbajerne frem for pølsen med brød? Jeg ved godt, at det er sundere for ham at spise end at drikke bajere, men hvis tilværelsen gør ondt døgnet rundt, er det så ikke ok at han får en lille pause fra det i den tid det tager ham at konsumere de to bajere? Jeg tror det, men jeg ved det ikke. Og jeg ved heller ikke, om det i det hele taget er en god idé at give penge til tiggere, da det med stor sandsynlighed vil føre til mere tiggeri, men når han nu var så hudløst ærlig som han var, syntes jeg faktisk at jeg gerne ville give ham de 20 kr.

lørdag den 28. august 2010

Café IDAbryggen - liv i havnen

Da jeg holder meget af at være i nærheden af vandet, går og cykler jeg ofte ture ved Københavns havn. Det var på en af disse ture jeg kom forbi Café IDAbryggen, som ligger lige ved Ingeniørforeningens hus på Kalvebod Brygge. Café IDAbryggen ligger på vandsiden på en slags fastankret "tømmerflåde" eller udbygning eller hvad den slags nu hedder, og jeg da jeg elsker kaffe, ville jeg ikke snyde mig selv for en kop kaffe, når jeg oven i købet kunne nyde den mens jeg sad og kiggede ud over vandet.

Kaffen var såmænd meget god - jeg er ikke den store kaffe-ekspert, og dette indlæg er ikke en reklame for Café IDAbryggen, men derimod en opfordring til at andre kopierede idéen og lavede tilsvarende små hyggelige serveringssteder på vandsiden af de mange kontorbygninger på Kalvebod Brygge. Det ville give mere liv i havnen på en strækning hvor der ellers altid er øde og forladt udenfor almindelig kontortid. Måske kunne det blive lige så populært som Nyhavn - hvem ved? Jeg vil i hvert fald rose Ingeniørforeningen for at have taget dette flotte initiativ med Café IDAbryggen, og jeg håber andre vil følge deres eksempel.

fredag den 27. august 2010

Sonny Fredie-Pedersen - En ung mand med stil

Jeg har de seneste dage fulgt programmet "Til middag hos" på TV3, hvor kendte danskere i Hollywood kommer til middag hos hinanden. Sascha Dupont var vært ved den første middag, og hendes gæster var Sven-Ole Thorsen, Brigitte Nielsen (som jeg tidligere har skrevet om) og Sonny Fredie-Pedersen. Allerede ved denne første middag blev stemningen til tider lidt anspændt, men Sonny gjorde hvad han kunne for at alle skulle føle sig tilpas.

Aftenen efter var selskabet til middag hos Sven-Ole Thorsen som havde lavet et flot arrangement, men desværre var stemningen ved middagen ikke altid den bedste. Igen viste Sonny Fredie-Pedersen at han er en ung mand med stil, da han atter engang prøvede ihærdigt at holde samtalen på nogle emner som ikke gjorde nogen kede af det.

Den tredje aften var det Sonny Fredie-Pedersen selv der skulle være vært i sit lækre hjem i Hollywood. Gæsterne var stadig Sascha Dupont og Brigitte Nielsen, men Sven-Ole Thorsen deltog ikke - i stedet deltog den festlige frisør og make-up artist Dennis Knudsen. Sonny lavede et brag af en middag - og oven i købet var det hans første middag nogen sinde. Han havde tænkt på alt, og aftenen blev en kæmpe succes. Jeg tror det er meget få mennesker der har præsteret at lave en så vellykket middag, første gang de kastede sig ud i det. Sonny havde lavet lækker mad og var samtidig den perfekte vært. Naturligvis havde han planlagt et indslag som inkluderede noget dans, og gæsterne så ud til at være godt underholdt. Brigitte Nielsen gav ham topkarakteren 10 for både hans mad og hans værtskab, og den altid smilende og charmerende Sonny så da også ud til at være svært stolt af sig selv, da aftenen var slut.

Fjerde og sidste aften var det Brigitte Nielsen der havde rollen som vært, og man så nogle flere sider af hende end man normalt ser, når hun træder frem på TV. En virkelig sød pige som tilmed holder sig utrolig godt. Hun var - ligesom Sonny - den perfekte vært, og hun fik karakteren 10 for sit værtsskab af alle tre gæster, hvilket gjorde hende til vinderen af konkurrencen. Sonny viste sig hele aftenen igennem som en gentleman, og selvom han udmærket var klar over, at han ved at give Brigitte få point kunne sikre sig selv førstepladsen, var han alligevel mand nok til at give hende de 10 point som hendes værtskab fortjente.

Jeg glæder mig til at se og høre mere til Sonny Fredie-Pedersen. Han er helt klart en mand med format, og selvom han allerede er nået virkelig langt med sin karriere, er jeg sikker på, at han vil nå endnu længere og blive en markant personlighed indenfor både dansk og international showbiz.

torsdag den 26. august 2010

Ryno - en værdig konkurrent til Segway

Forleden skrev jeg om Segway, som jeg synes er helt vildt fed. Nu kan man læse på Business.dk, at der er kommet endnu et ethjulet køretøj på markedet, som ligesom Segway selv kan holde balancen. Det nye køretøj hedder Ryno, og jeg synes det ligner en ethjulet knallert. Ryno udmærker sig ved, at man kan sidde ned - i modsætning til Segway, hvor man som bekendt står op. Jeg synes nu stadig at Segway er fed, men forbedring og videreudvikling af teknologi er jo altid en god ting, da det er det som bringer vores samfund videre, og under alle omstændigheder er Ryno en værdig konkurrent.

Både Segway og Ryno er el-drevne, og som jeg skrev i mit indlæg om Segway, så er jeg en varm tilhænger af den form for køretøjer i København, da det vil gøre luften i byen væsentlig renere og mere behagelig at indånde. Jeg hilser Ryno velkommen, og glæder mig til jeg ser den første af slagsen i Københavns gader.

Mads Arlien-Søborg - Brugbart design for begge køn

Jeg så i dag Go' Morgen Danmarks trendforsker og designekspert, Mads Arlien-Søborg. Jeg har ikke set ham før, men det lød som om han tidligere har medvirket i programmet. Han præsenterede nogle forskellige ting, og hvor var det forfriskende at få præsenteret noget design som er brugbart i hverdagen og som henvender sig til begge køn, og ikke kun kvinder.

Mads Arlien-Søborg viste bl.a. en anordning til at dampe grøntsager i flere lag, som hedder Steam Tower. Supersmart ting som er praktisk samtidig med at den er væsentlig mere dekorativ end de tre fire gryder som den kan gøre det ud for. Hvis man som jeg har et åbent køkken, kan den slags godt have noget at sige.

Derudover viste han en dug, som var farvet i et mønster der passer med hvordan man normalt ville folde en dug. På den måde kan dovne mennesker som jeg smide en ustrøget dug på bordet, uden at nogen kan se folderne da farverne skjuler dem. Og som Mads Arlien-Søborg sagde, så er det utroligt at der ikke er nogen der har fået den idé før nu.

Jeg kan sagtens tilgive ham, at han valgte at præsentere et smykke med indbygget USB som nok mest henvender sig til kvinder, for der var så mange andre spændende ting som kunne bruges af begge køn, at en enkelt lille ting til kvinderne er helt OK.

Udover de nævnte ting viste han også en masse andre eksempler på sjovt, praktisk og brugbart design, og jeg må sige at jeg er meget overrasket over hans næse for at finde den slags ting. Det ville mindst have taget mig et år at finde frem til et tilsvarende udvalg af godt og brugbart design, så stor ros til Mads Arlien-Søborg herfra.

onsdag den 25. august 2010

Sukkerchok fortsætter jagten

Som jeg tidligere har skrevet, så er den danske pigegruppe Sukkerchok på udkig efter et tredje medlem der kan erstatte Inez (Tina Inez Gavilanes Granda) som ikke længere er med i gruppen. En masse piger har været til casting i Go' Morgen Danmark, og de to nuværende medlemmer af gruppen, Kat og Malene,  har nu i fællesskab med deres manager udvalgt de fem bedste af de mange dygtige piger. De fem piger som er kommet i finalen er: Stephanie, Caroline, Simone, Kathrine og Sandra.

Det sjove er, at det er seerne som med sms-afstemning får lov til at afgøre, hvem der skal være det tredje medlem af Sukkerchok. Jeg synes det er modigt af Kat og Malene at de på den måde overlader det til Go' Morgen Danmarks seere at afgøre, hvem af de fem piger der skal være gruppens nye medlem. Jeg glæder mig til at se, hvem der vinder sms-afstemningen og dermed bliver det nye medlem af Sukkerchok.

Krydstogtskibe ved Langelinie - Smil til turisterne!

I sommermånederne sker det ofte, at jeg går eller cykler en tur til Langelinie i København. Næsten hver dag ligger der et krydstogtskib, og tit ligger der to eller tre. Hver gang kigger jeg med ærefrygt på disse flydende landsbyer. De største af krydstogtskibene har plads til mere end 5.000 gæster som i deres luksuriøse ferieboliger bliver transporteret rundt mellem Skandinaviens storbyer - uden at skulle bekymre sig om at pakke kufferten hver gang de flytter til et nyt sted.

Krydstogtskibene bliver som regel én dag i København, og turisterne har så mulighed for at bruge dagen i den danske hovedstad. Nogle tager på guidede turistture, hvor de ser byens seværdigheder, mens andre nøjes med at spise en lækker frokost på Langelinie Pavillionen - efterfulgt af lidt shopping i Langelinie Outlet, hvor de kan blive forsynet med lækkert mærketøj.

Det interessante er dog, at uanset hvordan krydstogtgæsterne vælger at tilbringe deres ene dag i København, så lægger de næsten alle sammen en hel del penge hos byens handlende, og oven i købet bringer de udenlandsk valuta til landet, hvilket bidrager til vores betalingsbalance. Krydstogtskibene ved Langelinie er derfor ret vigtige for os, og det betyder, at hver gang vi smiler til en turist og beredvilligt hjælper med at finde vej, så hjælper vi samtidig os selv. Så ikke alene kan vi glæde os over at hjælpe et andet menneske - vi kan samtidig glæde os over at hjælpe vores by og vores land. Det er da en ren win win situation!

Hvad er ligheden mellem en and?

Her til morgen hørte jeg en af de mest vandede vittigheder, jeg nogensinde har hørt. Den er så plat, at man vel dårligt kan kalde den hverken en joke eller en vittighed, men måske var det netop det, som fik mig til at grine af den. Her kommer den:

Hvad er ligheden mellem en and?
- Den er lige tyk på midten!

tirsdag den 24. august 2010

Kronprinsparrets nye bolig, Frederik 8.'s Palæ

I lighed med mange andre københavnere, har jeg også benyttet mig af muligheden for at komme ind og se kronprinsparrets nye bolig på Amalienborg, Frederik 8.'s Palæ. Jeg må sige, at jeg er imponeret. Det er på én gang lykkes at lave det moderne, samtidig med at det har den stil og elegance der skal til for at huse de kongelige. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary samt deres fire børn bliver med garanti glade for at bo i den utrolig spændende bolig, og der er masser af plads til at Prins Christian, Prinsesse Isabella og de kommende tvillinger kan slå sig løs. Desuden er der er dejlig have hvor Frederik og Mary kan hygge sig med børnene, så der mangler intet i den lækre bolig som kronprinsparret og de små prinser og prinsesser snart skal flytte ind i.

Jeg synes det er positivt at Kongehuset åbner for at befolkningen kan komme ind og se hvordan de kongelige gemakker er indrettet. Dejligt at vi har en moderne og åben kongefamilie, som ikke kun interesserer sig for at være kransekagefigurer.

mandag den 23. august 2010

København - mørkets by

Det sker ofte, at jeg går en aftentur i København, og jeg undrer mig over, hvorfor alle bygninger ligger hen i mørke. Jeg er helt med på at vi skal tænke på miljøet og den slags, men når vi nu har gadebelysning og lys i vores boliger, kunne vi så ikke også have nogle få pærer til at lyse nogle af vores flotte bygninger op om aftenen. Det mest mærkværdige er, at der er lys inde i mange af bygningerne om aftenen, men ikke en eneste lampe udendørs til at lyse de flotte facader op - kunne det ikke være omvendt?

Bonderøven slår til igen

Her til aften sad jeg og så en udsendelse med "Bonderøven", hvis borgerlige navn er Frank Erichsen. Han er en yderst sympatisk fyr som bor på sin gård i Jylland sammen med sin kæreste Theresa, og set med en københavners øjne er han ret nærig, mens en jyde nok bare ville nøjes med at betegne ham som lettere påholdende. Hvorom alting er, så er mange af "Bonderøvens" aktiviteter relateret til det faktum, at han gerne vil være selvforsynende.

I aftenens udsendelse viste han hvordan man bruger en le, høstede radisser som han solgte til en restaurant i Århus, reparerede en gammen babyseng som han var kommet til at ødelægge ved et uheld, reparerede en gammel dør, fodrede geder, syede sine gamle bukser samt en masse andre ting. Altsammen spændende at følge med i, og ofte bliver jeg imponeret over hvor meget "Bonderøven" ved om alverdens ting som os byboere ikke har det fjerneste forstand på.

Jeg tror egentlig, at vi alle sammen kan se det charmerende i at være fuldstændig uafhængige af at skulle bruge penge på mad og andre fornødenheder, men jeg må indrømme at jeg har svært ved at se hvor fidusen ligger, hvis det så betyder, at man i stedet skal bruge al sin tid på at så, høste, fodre dyr, fælde træer, lave snedkerarbejde osv. Det ændrer dog ikke ved, at jeg godt kan se det charmerende i "Bonderøvens" livsstil, og jeg må indrømme, at mens jeg ser programmet drømmer jeg mig hen til min egen lille bondegård, som jeg passer præcis ligesom "Bonderøven". Men når udsendelsen er slut, glæder jeg mig alligevel over, at det er gode gamle København jeg ser, når jeg kigger ud af vinduet.

søndag den 22. august 2010

Everglades i Florida er et besøg værd

Hvis du husker MiamiVice fra 1980'erne med Don Johnson der spillede Sonny som sammen med politimakkeren Rico fangede et hav af forbrydere, så kan du sikkert også huske, at de havde en alligator liggende på deres båd som en slags vagthund eller rettere vagtalligator. Der er nemlig masser af aligatorer i Florida, og specielt i det område som hedder Everglades er de over det hele. Everglades er et kæmpestort vådområde i Florida, hvor der dog er nogle grusstier så man kan komme rundt. Det er dog ikke tilrådeligt at gå rundt til fods i Everglades, da der ligger aligatorer over det hele. Man kan købe billet til et lille tog, lidt i stil med sådan et tog der kører i Zoo i København og derfra kan man se alligatorerne på helt ned til én meters afstand. En alligator er i modsætning til en krokodille som regel ikke så aggresiv, og det er grunden til, at man kan komme rimelig tæt på dem. Man skal dog ikke føle sig for sikker, da en alligator er i stand til at angribe lynhurtigt, og hvis først man kommer i nærkamp med sådan en fætter, skal man være heldig, hvis man slipper med at miste en arm eller et ben. Undervejs på den guidede tur rundt i Everglades med det lille tog bliver der gjort holdt ved en plads, hvor der blandt andet er et udsigtstårn, og der er altid nogle turister der ikke kan komme tæt nok på de farlige dyr. Jeg så en flok mennesker der stod omkring to meter fra en kæmpe alligator, og jeg kan huske at jeg tænkte, at hvis den først gik til angreb, ville den være temmelig sikker på at få en af turisterne i gabet. Der er i øvrigt også mulighed for at sejle rundt i sumpene i Everglades med en båd, hvor der er plads til en lille gruppe turister, men det har jeg dog ikke selv prøvet.

Jeg har kun været i Everglades den ene gang, og jeg tror ikke jeg kommer der igen. Det var spændende at opleve alligatorer på så nært hold, men også en smule skræmmende, så der er ikke noget jeg vil gentage. Hvis ikke du har været i Everglades i Florida, vil jeg dog på det varmeste anbefale, at du oplever det, for det er en kæmpe naturoplevelse. Hvis man ikke er dumdristig, er der ikke noget at frygte, så bare man tænker sig om, skal man nok komme helskindet hjem. Mit besøg i området er i hvert fald noget jeg sent vil glemme, så hvis du på et tidspunkt står og skal et smut til Florida, så vil jeg varmt anbefale, at du slår vejen forbi Everglades og ser på alligatorer, for det er bestemt et besøg værd.

Copenhagen Pride blev som forventet en succes

Så er Copenhagen Pride 2010 ved at være slut. Den årlige fest, for bøsser, lesbiske samt alle andre festglade københavnere blev som altid en succes, og de københavnske gader blev omdannet til en stor fest da den festlige parade gik gennem byen. Som jeg tidligere har skrevet, havde Miss OTB i år et kostume som var så festligt og iøjnefaldende, at hun naturligvis tiltrak sig en masse opmærksomhed.

Endnu en gang har københavnerne taget godt i mod Copenhagen Pride parade og dermed vist at København er befolket med tolerante og glade mennesker, som ikke kunne drømme om at sige nej til en stor gadefest som paraden jo må siges at være. Jeg glæder mig allerede til Copenhagen Pride 2011, og jeg er sikker på, at næste års parade bliver mindst lige så festlig som i år.

lørdag den 21. august 2010

Troels Kløvedal - At turde finde lykken

Hver gang jeg ser Troels Kløvedal, som med sit skib Nordkaperen rejser verden rundt, kan jeg ikke lade være med at blive lidt misundelig. Hvor må det dog være dejligt at kunne bruge sit liv på at sejle rundt under fjerne himmelstrøg og opleve verden og alle de forskellige mennesker som udgør Jordens befolkning.

Men hvorfor gør jeg så ikke som Troels Kløvedal? Hvorfor sparer jeg ikke op til et gammelt sejlskib, sætter det i stand, lærer om navigation og rejser verden rundt? Troels Kløvedal har jo med al tydelighed vist, at det sagtens kan lade sig gøre for ganske almindelige mennesker. Jeg tror at det der afholder mig er, at jeg i virkeligheden ikke rigtig tør. At det er nemmere at sidde hjemme foran fjernsynet og se på folk som Kløvedal der tør finde lykken.

Faktisk tror jeg at der er mange som har det som mig, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at der trods alt ikke er flere som tør gøre som Troels Kløvedal, når nu vi er så mange der misunder ham. Der burde jo være adskillige tusinde danskere som sejlede verdenshavene tynde. Men hvorfor tør vi ikke ”realisere os selv”? Hvad er der at være bange for? Hvad er det som er så skræmmende, at vi ikke tør? Hvis du har et bud, så lad mig endelig høre det!

fredag den 20. august 2010

Trailer Park Boys - en mockumentary af høj kvalitet

For et par år siden havde jeg altid svært ved at komme i seng én bestemt aften om ugen. Såvidt jeg husker, var der tale om søndag aften, og grunden til at jeg havde så svært ved at komme i seng var, at DR2 omkring midnat sendte serien Trailer Park Boys. Første gang jeg så det, troede jeg, at der var tale om en dokumentarudsendelse, men jeg har efterfølgende fundet ud af, at det i virkeligheden var en såkaldt mockumentary, som er betegnelse for en udsendelse der foregiver at være en dokumentarudsendelse uden at være det.

Uanset hvilket fint ord man kan hæfte på Trailer Park Boys, var det en sjov udsendelse, som jeg fulgte med i hver uge. Grunden til at jeg husker den er, at det nok er en af de eneste udsendelsesrækker eller serier - eller mockumentary - som jeg nogensinde har fulgt med i. Jeg kom til at holde af seriens to hovedpersoner, Ricky og Julian, som boede i Sunnyvale Trailerpark i Canada. De havde altid gang i noget halvskummelt, som de mente ville kunne finansiere deres tilværelse de kommende uger, men hver gang gik planerne i vasken - ikke mindst grundet Sunnevale Trailerparks nidkære opsynsmand Jim Lahey og hans assistent. Jim Lahey var tidligere politimand, men var blevet fyret - vistnok på grund af druk, men han havde stadig en glødende interesse for håndhævelse af love og regler, men måtte på grund af sin situation nøjes med at håndhæve Sunnyvale Trailerparks regler, hvilket han dog gjorde med stor iver.

Figurerne i Trailer Park Boys var fantastiske. Min favorit var Julian - en høj mørkhåret fyr med skæg som altid havde en drink i hånden, hvad enten han lige var vågnet, var midt i en skududveksling, var ved at begå røveri, var midt i et slagsmål, kørte bil eller noget andet. Jeg mindes ikke et eneste klip, hvor Julian ikke havde en drink i hånden. Det lykkedes mig aldrig at finde ud af, hvad det egentlig var han drak. Det var i hvert fald noget med cola i, så jeg formoder at det enten har været Whisky/Cola, Vodka/Cola, Rom/Cola eller noget i den boldgade.

Jeg har siden tænkt over, hvorfor netop Trailer Park Boys appelerede til mig, når jeg aldrig har haft interesse i andre serier som f.eks. Dallas, Dollars, Friends etc., og jeg er nået frem til, at det må være de karikerede figurer der gjorde det, og det er jo netop den styrke der er ved en mockumentary, nemlig at man har mulighed for at overdrive tingene en smule. Jeg nød at se Ricky og Julian kaste sig ud i nye dumheder, velvidende at deres planer som altid ville gå i vasken. Ricky og Julian var indbegrebet af et par dovne driverter, og Sunnevale Trailer Parks opsynsmand, Jim Lahey, var indbegrebet af en striks opsynsmand af samme type som en dansk centervagt der gerne ville have været politimand, men hvor evnerne ikke rakte

I lang tid troede jeg, at jeg tilhørte en lille minoritet som fandt interesse i at følge de halvtåbelige figurer i Trailer Park Boys, men jeg har siden erfaret, at serien faktisk var ret populær - på trods af det sene sendetidspunkt. Jeg håber derfor, at DR2 snart vil genudsende deres mockumentary, Trailer Park Boys, så jeg kan få et gensyn med Ricky og Julian, og deres daglige kamp for at tjene til livets ophold i Sunnuvale Trailerpark
.

Sidney Lee, Anni Fønsby og Brigitte Nielsen

Sidney Lee, hvis rigtige navn er Sidney Hassel Hansen, er en person som mange elsker at hade - i lighed med Anni Fønsby og Brigitte Nielsen. Jeg tror det bunder i hans lidt specielle tøjstil og ikke helt naturlige kulør. Men er der overhovedet grund til at hade Sidney Lee?
Hvis nu hans tøjstil var højeste mode, ville alle gå klædt sådan, og jeg er sikker på at folk også ville syntes det så godt ud. Hvis det var højeste mode at være bruge selvbruner ville alle gøre det, ligesom alle gik i solarium i 80’erne. Så hvad er det lige der er så forfærdeligt ved Sidney Lee? Som jeg ser det, er hans eneste ”forbrydelse”, at han er solbrun et par årtier efter at alle andre syntes det så fedt ud, og at han går i noget tøj som givetvis ville have været moderne i 70’erne. Med andre ord er manden ikke som alle andre.

Han tillader sig at være sig selv – at gå i det tøj som han synes er fedt og at have den kulør som han synes ser godt ud. Set med mine øjne er han en helt - ligesom Anni Fønsby og Brigitte Nielsen – der også tillader sig at være som de har lyst. Det der undrer mig, er hvorfor den slags mennesker er hadede. Hvad er det der er så slemt ved at Annie Fønsby har en gigantisk barm, store sensuelle læber, kridhvide tænder og en kulør der nærmer sig Sidney Lees? Hvorfor bliver nogen stødt over det? Hvorfor føler nogen trang til at melde sig ind i hadegrupper på Facebook for at tilkendegive deres manglende sympati for disse personer? Skyldes det angst for noget der er anderledes? Skyldes det misundelse over at andre har modet til at være som de vil – og man ikke selv har det? Det undrer mig, og hvis nogen har et bud på årsagen til at Sidney Lee, Anni Fønsby, Brigitte Nielsen og andre på den måde lægges for had, så skriv endelig en kommentar!

torsdag den 19. august 2010

Miss OTB - Mere festligt bliver det ikke!

Som jeg skrev i går, er Copenhagen Pride i fuld gang. Og en af hovedattraktionerne ved paraden på lørdag er som altid den berømte drag queen Miss OTB med det borgerlige navn Michael Engel Olesen Bonnichsen. OTB står for One Tall Bitch, og det er lige præcis hvad han/hun er. Go' Morgen Danmark havde i dag besøg af Miss OTB som i løbet af udsendelsen sminkede sig og fremviste sit festlige kostume.

Hele forvandlingen fra Michael til Miss OTB tog over en time, og den fik ikke for lidt. Der var et tykt lag sminke, kunstige øjenvipper, glimmer og meget andet samt naturligvis den store imponerende kjole - eller hvad man nu kalder sådan et kostume. Han fortalte, at han arbejdede på kostumet i månedsvis forud for Copenhagen Pride, og paraden er så kulminationen på det hele.

Jeg kan ikke lade være med at glæde mig, hver gang jeg ser mennesker som ham. Jeg synes det er befriende at nogen i den grad tør gøre lige præcis hvad de har lyst til - uanset hvor mærkeligt andre måtte finde det. Der burde være flere som Miss OTB, så ville verden være en hel del festligere.

Stars and Stripes

For kort tid siden var jeg i U.S.A., nærmere bestemt Florida, og igen kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til amerikanernes store begejstring for deres flag, der som overskriften på dette indlæg indikerer hedder Stars and Stripes. Overalt ser man det amerikanske flag: folk har det siddende på deres huse, i deres flagstænger, mange skolers indgange er prydet af det amerikanske flag, selv biler bliver malet med Stars and Stripes. Jeg mindes ikke at have set ét eneste hus i Danmark, hvor det danske flag pryder facaden, men det er helt normalt ”over there”. Hvorfor er vi danskere ikke lige så stolte af Dannebrog som amerikanerne er af Stars and Stripes? Eller er det bare fordi vi ikke viser vores stolthed på samme måde? Jeg aner det ikke, og håber derfor at nogen vil komme med et bud!

Copenhagen Pride 2010 starter i dag - parade på lørdag

Så er tiden kommet til at byens bøsser og lesbiske igen fester løs ved Copenhagen Pride 2010 som starter i dag og fortsætter helt frem til lørdag hvor den store parade finder sted. Copenhagen Pride afholdes hvert eneste år og har efterhånden udviklet sig til en folkefest hvor det ikke kun er homoseksuelle der slår sig løs. Der er tradition for at mange politikere deltager i paraden og ved andre af de mange arrangementer. Politikere fra bl.a. Enhedslisten, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Venstre deltager i paraden, ligesom virksomheder, organisationer, ministre og borgmestre også er med. Copenhagen Pride parade er en folkefest af dimensioner, og hvis man aldrig har oplevet Copenhagen Pride kan jeg varmt anbefale at man begiver sig til København på lørdag og ser den flotte og festlige parade.

Det er herligt at bo i et land hvor frisindet er så stort at sådan en parade kan gennemføres, og jeg mener det er på sin plads at rose alle de kendte bøsser og lesbiske som åbent har stået frem om deres seksualitet og dermed bidraget til at det i dag er alment accepteret at være bøsse eller lesbisk. Folk som Stig Elling, Bjørn Lomborg, Tage Frandsen, Louise Frevert, Klaus Bondam, Torben Lund, Hans Pilgaard og mange andre har alle medvirket til, at det ikke længere betragtes som noget mærkeligt at være homoseksuel, og at det kan lade sig gøre at afvikle et arrangement som Copenhagen Pride år efter år.

Derfor kan jeg varmt anbefale at man møder op og ser det festlige optog. Det er folk der virkelig forstår at feste igennem, og det er altid en stor oplevelse at overvære. Paradens rute ændrer sig for hvert år, men i år starter ruten på Frederiksberg Rådhusplads og slutter på Rådhuspladsen i København. Den præcise rute kan ses her. På gensyn ved Copenhagen Pride parade på lørdag kl. 13.00!

onsdag den 18. august 2010

Segway

Her til formiddag var jeg en tur inde i Københavns indre by, og igen stødte jeg på en kortege af tourister der allesammen kørte på hver sin Segway. Jeg kan ikke lade være med at blive fascineret hver gang jeg ser sådan en fætter. Tænk at den kan køre på to hjul og selv holde balancen. Desværre har en Segway en pris som ligger i omegnen af 60.000 kr. på grund af de høje danske afgifter, så der er nok ikke så mange der vil anskaffe sig en til daglig brug. Tænk hvor meget plads der ville blive på vejene, hvis mange af os kørte på Segway, tænk hvor lidt plads de ville optage til parkering, og tænk hvor meget renere luften i København ville blive. Jeg er i hvert fald en stor fan af Segway, og jeg håber at jeg en dag kan erhverve mig en uden at skulle betale en pris som nærmer sig prisen på en personbil.

Nyt medlem til Sukkerchok

Har her til morgen siddet og set Go’ Morgen Danmark på TV2 hvor den danske pigegruppe Sukkerchok søger et nyt medlem og derfor holder audition.

Sukkerchok slog igennem med sangen "Hvor som helst - når som helst", som i sandhed må siges at være en ørehænger, og den blev i øvrigt også brugt som titelmelodi til en sæson af det populære realityshow Paradise Hotel. Desuden har gruppen to gange deltaget i Dansk Melodi Grand Prix. Sukkerchok bestod oprindelig af de tre piger Kat (Kat Stephie Holst), Malene (Malene Qvist) og Inez (Tina Inez Gavilanes Granda). Sidstnævnte har valgt at forlade gruppen, og det er derfor der nu er brug for en ny, som kan erstatte Inez.

I morgenens udsendelse interviewede de bl.a. to piger, Shila og Michelle, som begge virkede søde og sjove. De to ville efter min bedste vurdering have en reel chance for at gå videre, og det samme gælder for de fleste af de andre piger. Det der glædede mig var, at TV2 denne gang – i modsætning til andre talentkonkurrencer – havde sorteret dem fra som helt åbenlyst ikke ville have en chance. Rart at se at man denne gang ikke spekulerede i at ydmyge folk offentligt bare for at få seere. Stor ros til TV2 og Go’ Morgen Danmark for det, og held og lykke til Sukkerchok med at finde deres tredje medlem.

tirsdag den 17. august 2010

Frosten i hjertet

Jeg faldt for kort tid siden over en forfatter som jeg ikke tidligere har læst, nemlig Vagn Predbjørn Jensen, som desværre døde i 2006. Den bog jeg fik fingrene i hedder Frosten i hjertet og er en historisk roman som varmt kan anbefales. Jeg er netop blevet færdig med den, og det er en af den slags bøger som man slet ikke kan lægge fra sig, når først man er begyndt. Virkelig velskrevet bog. Så hermed en anbefaling fra min side – jeg skal i hvert fald selv læse meget mere fra Vagn Predbjørn Jensen.

Asle fra X-factor udgiver album

Jeg talte i dag med en ven som havde hørt at Asle fra X-factor snart udgiver sit album – selv om han desværre døde for flere måneder siden. Hvis du ikke lige ved hvem jeg taler om, så er det ham den fulde nordmand som blev sendt hjem fra boot camp fordi han var beruset. Hans fulde navn var Asle Ketil Rubbås, og set med mine øjne havde han et helt enestående talent. Jeg blev ret ked af det da jeg hørte at Asle var død, men nu får jeg nok snart mulighed for et genhør med ham, så jeg køber hans album lige så snart det bliver muligt.

mandag den 16. august 2010

Dyr og billig øl

Tidligere i dag var jeg nede i det lokale supermarked for at købe ind, og jeg tænkte at jeg ville købe et par kolde øl med til min frokost. Til min store skræk opdagede jeg, at hylden hvor der plejer at stå øl fra Carlsberg og Tuborg, var tom. De eneste kolde øl jeg kunne få, var Harboe øl. Jeg stod nu med valget mellem at købe et par lunkne øl af den type jeg normalt betragter som ”rigtige” øl, eller at købe et par af de billige fra Harboe. Det var et svært valg, men jeg endte med at købe et par kolde Harboe øl. Da jeg sad og nød min frokost – med tilhørende billig øl – kom jeg til at tænke over, hvad det egentlig er der afholder mange af os (inklusive mig selv) fra at købe de billige øl fra Harboe. Jeg måtte indrømme over for mig selv, at jeg ikke kunne smage forskel på en øl fra Harboe og en fra Carlsberg eller Tuborg. Hvis nu en Harboe øl kostede det dobbelte af en fra Tuborg, ville vi så foretrække den? Jeg er sikker på at der findes mennesker som kan smage forskel på en øl fra Harboe og en fra Tuborg, og som foretrækker den fra Tuborg på grund af smagen. Men jeg er også sikker på, at der findes andre der som jeg selv ikke kan smage forskel, men blot tager den dyre fordi vi bilder os ind at den vil give os mere nydelse. Jeg har besluttet mig for at købe de billige fra Harboe fremover, da der jo ikke er nogen grund til at betale mere for en øl, hvis ikke den giver større nydelse. Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad det er der får os mennesker til at foretrække en dyrere vare fremfor en billigere. Jeg er nysgerrig efter at finde svaret, så hvis du har et bud, så skriv endelig en kommentar!

søndag den 15. august 2010

Vor tids hårrejsende normer

Fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1600-tallet fandt der heksebrændinger sted i Danmark. Mens det stod på, var det alment accepteret at påståede hekse skulle lide denne frygtlige død, men efter heksebrændingernes ophør kunne alle naturligvis godt se hvor uhyligt det var.

På de dansk-vestindiske øer holdt danskerne slaver helt frem til 1848. Ligesom med heksebrændingerne var det alment accepteret at holde andre mennesker som slaver, og fremtrædende forretningsfolk og politikere var dybt indvolverede i slavehandlen og driften af slavefarme i Vestindien. Efter slaveriets ophør var alle dog enige om at det var et meget sort kapitel i danmarkshistorien.

Også i nyere tid har uhyggelige ting fundet sted – og været alment accepteret. Det var først i 1967 at man holdt op med at tvangssterilisere mennesker i Danmark og helt frem til 1981 stod homoseksualitet på Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme. I dag kan alle se hvor forkert det var, men det kunne man ikke dengang.

Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det skulle da være meget mærkeligt hvis den danske befolkning netop på vores tid skulle have lagt alle hårrejsende normer bag os, når nu vi på alle andre tidspunkter i historien har behandlet mennesker på en måde som alle efterfølgende kunne se var forkert. Hvilke af nutidens normer vil man om 40-50 år betegne som hårrejsende og grusomme? Eller er vi virkelig nået til det punkt i historien hvor vi ikke længere begår den slags fejl?

Velkommen til bloggen

Hej og velkommen til bloggen!

Nu er tiden kommet, hvor jeg også skal have en blog, og du læser lige nu mit første indlæg. Jeg håber du kommer igen! :-)